AU-forskere til DN: I viger uden om substansen i vores kritik

REPLIK: Danmarks Naturfredningsforening langer ud efter Aarhus Universitets kritik af deres kvælstofanalyse. De forholder sig dog ikke til, at deres fremstilling af regnemodellen NLES4 er præget af misforståelser, skriver forskere fra Aarhus Universitet.

Af Jørgen E. Olesen og Gitte Blicher-Mathiesen
Forskere ved Aarhus Universitet

I det seneste debatindlæg fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) hedder det i overskriften, at Aarhus Universitets kritik ’rammer ved siden af’.

Derfor glæder det os, at foreningen ser positivt på vores planer om en tværfaglig workshop i begyndelsen af 2018, hvor både DN og alle andre interesserede vil få lejlighed til at diskutere faglige spørgsmål i en detaljegrad, som kan være svær at opnå i pressen.

Vi er ikke overraskende uenige i DN's udlægning. DN tager nemlig stadig ikke stilling til det helt centrale i vores kritik af deres oprindelige analyse: At deres fremstilling af regnemodellen NLES4 er præget af flere fundamentale misforståelser, som naturligt nok leder dem til at drage forkerte konklusioner. En kritik, vi i øvrigt har udtalt fra starten – også selvom vi i bagklogskabens klare lys nok burde have gjort mere for at få skærpe kritikken og få vores holdning tydeligt igennem det journalistiske filter.

Et eksempel: I forbindelse med tiltag som landbrugspakken er det vigtigt, at man ser på den langsigtede effekt af de foreslåede ændringer, og netop her har NLES4 sin force i forhold til at vurdere niveauet for marginaludvaskning. Det bekræftes i øvrigt af de endnu få relevante eksperimentelle undersøgelser, der findes.

Som vi beskrev i vores oprindelige redegørelse, så er det en præmis for brugen af NLES4, at datagrundlaget ikke giver mulighed for en pålidelig opdeling af førsteårs effekt og flerårig effekt på marginaludvaskningen.

Denne væsentlige pointe tager DN slet ikke stilling til.

DN forvansker billedet
I stedet påstår man, at substansen i vores kritik går på, at majs er overrepræsenteret i det datagrundlag, DN har udvalgt. I den forbindelse mener DN, at det falder tilbage på os selv, når vi gør opmærksom på, at majsafgrøder er overrepræsenterede i deres analyse.

Det er for så vidt korrekt, at DN henviser til de samme videnskabelige artikler, som vi selv har gjort i vores notat til ministeriet. Men hvor vi udelukkende brugte artiklerne som perspektivering, har DN tildelt dem en helt central rolle som videnskabelig verifikation i deres analyse. Den rolle kan artiklerne naturligvis ikke bære – netop fordi afgrødesammensætningen deri er så langt fra virkeligheden i dansk landbrug.

Det billede, som DN tegner af NLES4, bliver blot yderligere forvansket af, at man endda har valgt at selektere i artiklerne, så majsforsøgene kommer til at udgøre en endnu større andel af afgrøderne end i vores perspektivering.

Når DN på den måde misrepræsenterer vores arbejde ved at anvende NLES4 ud fra forkerte præmisser og tildele videnskabelige artikler en anden rolle, end vi har gjort, så bliver det naturligt nok svært at nå en fælles forståelse.

Stærkere grundlag ønskes
Der er dog ingen tvivl om, at vi er enige med DN på ét væsentligt punkt: Vi ville stå langt stærkere, hvis den anvendte model var blevet usikkerhedsberegnet.

Den pointe har vi hele tiden anerkendt. Den manglende beregning var nævnt i det oprindelige notat til ministeriet, så politikerne kunne tage det med i deres overvejelser, men vi kunne godt have flaget det tydeligere.

Det er vigtigt at huske, at usikkerhed kan gå begge veje, men under alle omstændigheder ville det være et kærkomment resultat af hele denne ballade, hvis der med politikernes opbakning blev sat fut i ambitionerne om at få styrket datagrundlaget for både NLES-modellerne, men også for de øvrige elementer i Landbrugspakken.

Det vil vi arbejde frem mod i forbindelse med den kommende workshop – og meget gerne i samarbejde med både Danmarks Naturfredningsforening og andre aktører på området.

Forrige artikel Landbruget gør status: Her er årets vigtigste miljølove Landbruget gør status: Her er årets vigtigste miljølove Næste artikel DOF: Hvorfor vil regeringen skrumpe Danmarks natur? DOF: Hvorfor vil regeringen skrumpe Danmarks natur?
Ejrnæs om lovforslag: Skammer regeringen sig over vild natur?

Ejrnæs om lovforslag: Skammer regeringen sig over vild natur?

DEBAT: Det er ikke til at få armene ned over, at Danmark skal have 15 naturnationalparker, hvor den vilde natur får førsteprioritet. Men den rodebutik af et lovforslagskompleks, som regeringen har sendt i høring, er en klar ommer, skriver Rasmus Ejrnæs.