Bæredygtigt Landbrug: Den falske melodi i vandmiljøet

Af Poul Vejby-Sørensen
Cand. agro. og ekstern rådgiver, Bæredygtigt Landbrug

Ambitionerne er tilsyneladende små omkring miljøforvaltningen. Hvor har den kritiske presse og de saglige politikere været henne i denne sag?

Poul Vejby-Sørensen
Bæredygtigt Landbrug

Hvis den nye VLAK-regering skal have et par anbefalinger med på vejen, er der et overordnet tema, som er centralt. Der er et desperat behov for, at de politiske beslutningstagere både i og uden for regeringen får analyseret fundamentet under vandmiljøindsatsen – herunder får testet præmissen om, at kvælstof er hovedskurken. 

Mange medier og politikere betragter uenigheden om vandmiljøet som rent politisk, hvor der bare skal rettes ind efter nogle politiske beslutninger. Men denne opfattelse holder ikke.

Naturlovenes spilleregler
Politik på miljøområdet er nemlig afgørende forskellig fra politik på de fleste andre områder, hvor politikerne selv formulerer spillereglerne. Det gælder for eksempel regler for skatter og afgifter samt tilskud knyttet til sociale eller sundhedsmæssige begivenheder.

Men med miljøforhold er det anderledes. Her kan politikerne beslutte, hvad de vil. Naturen og økosystemet følger kun naturlovene, som Folketinget er uden indflydelse på.

Derfor er det vigtigt, at Folketinget får forelagt de korrekte sammenhænge – naturlovenes spilleregler – inden der træffes politiske beslutninger.

Politikere fodres med misvisende oplysninger
Men i virkeligheden har politikerne gennem årtier fået forelagt usaglige og ofte politiserede data til afvejning af tingene. Det samme forvanskede grundlag har også været basis for andre organer, for eksempel regeringens magtfulde kvælstofudvalg og det miljø-økonomiske råd. Og hvad nytter det, at kvalificerede eksperter producerer kvalificerede konklusioner, hvis de gør det på forkerte præmisser?

Det svage led i kæden er SVANA’s (Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning) og DCE’s (Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet) fortolkning af den nødvendige indsats for vandmiljøet.

Denne fortolkning, som ensidigt går på begrænsning af kvælstof, har hverken fagligt ophæng i moderne forskning eller juridisk ophæng i EU’s direktiver (vandrammedirektivet og nitratdirektivet). Miljøministeriets mangeårige overvågning har også dokumenteret, at dette koncept slet ikke har givet de forventede resultater.

Politikerne er i mange år blevet fodret med misvisende oplysninger. EU-Kommissionen er blevet vildledt med ukorrekte indberetninger om nitratpåvirket grundvand.

Tendentiøse fejl fra SVANA og GEUS
GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) har arbejdet efter en direkte forkert definition af grundvand og har desuden manipuleret både målinger og statistisk behandling af resultaterne, hvorefter de vildledende data er sendt frem til EU-Kommissionen, som naturligvis har hævet øjenbrynene.

Forvaltningens fusk har et helt utroligt omfang. Se artiklen Snydesoftware styrer Miljøministeriet.

Senest er der manipuleret i beregningerne af kravet om efterafgrøder i forbindelse med Landbrugspakken. Her har SVANA og GEUS fejlberegnet kravet ved at undlade at medregne retentionen i jordvandet. Det er dybt pinligt, at departementet ikke fanger den slags tendentiøse fejl.

Ministerens forsikring om, at eventuelle fejl i den videnskabelige udredning vil blive afdækket ved den forestående internationale evaluering, synes af tvivlsom bonitet: Det er nemlig lykkedes for systemet at indsmugle en ”protektionistisk” passus i kommissoriet, således at SVANA bliver et centralt led i undersøgelsen af SVANA selv – endda helt ned på personniveau.

Et så eklatant habilitetsproblem er uhørt i en seriøs undersøgelse! (Jævnfør i øvrigt hvor høje krav, CBS stiller til undersøgelsen af deres efterhånden berømte CBS-rapport om landbrugets rammevilkår.)

Hvorfor har Miljøministeriet ikke sat en uvildig instans som for eksempel forskningsministeriet til at forestå evalueringen?

Mangel på kritisk presse
Ambitionerne er tilsyneladende små omkring miljøforvaltningen. Hvor har den kritiske presse og de saglige politikere været henne i denne sag?

Diverse journalistiske gravegrupper har overhovedet ikke evnet endsige forsøgt at grave problemerne ud. De har omhyggeligt gravet uden om systemets ømme tæer og fokuseret på nogle ligegyldige beregninger med større usikkerhed end værdi. Journalistisk talentløshed!

Vi er mange, der har påpeget manglende faglighed på miljøområdet i cirka 30 år. Hvor længe mon politikerne kan leve med en stadigt voksende skandale?

Den er betydeligt større end skandalen i Skat.