Biolog: Hykleriet fylder for meget i ulvedebatten

DEBAT: Ulvens ankomst har gjort både landmænd og jægere til hyklere. Det er svært at have ondt af en landmand, der får skambidt et får, når man ved, at danske landmænd hvert år mejer tusindvis af rålam ned under høstarbejdet, mener Christoffer Bugge Harder.

Af Christoffer Bugge Harder
Biolog og postdoc, Texas Tech University

Landmand Knud Jeppesen spurgte her på siden, om "ulvevennerne er totalt ligeglade med hans husdyr?" og fortalte med rædsel, at en ulv havde flænset og dræbt et rådyr med to små ufødte lam i maven.

Jæger Ivan Jakobsen har ligefrem alarmeret både en advokat, formanden for Landbrug & Fødevarer samt miljøministeren, fordi han har set et får, der var blevet ædt levende af ulve.

Naturen er både smuk og blodig
Jeg husker tydeligt min egen trang til at skyde, forgifte eller flå alle mårer i Danmark levende, dengang jeg som purung fuglekigger havde glædet mig til at se den sjældne, smukke slørugle på et sønderjydsk loft – og var ved at tude af skuffelse og forfærdelse over at opdage, at husmåren havde plyndret reden og dræbt alle ungerne.

Dengang havde jeg også opfattet det som en indbydelse til slagsmål, hvis en pisseirriterende biolog, landmand eller jæger havde spurgt mig, hvorfor det var mere synd for smukke og sjældne dyr end for grimme og almindelige.

Men når jeg i mellemtiden i felten, i skolen og i laboratoriet både selv har lært og skullet lære andre at forstå og værdsætte biologiens fantastiske verden, har jeg samtidig også måttet erkende på den hårde måde, at det er både nødvendigt og uundgåeligt at tage det slagsmål.

For i processen er der ingen vej uden om både at måtte konfrontere sit eget hykleri og indse, at naturen ikke kun er smuk, men også barsk, blodig og uæstetisk.

Vi må punktere illusioner
Det er nødvendigt (men ikke nemt) at måtte punktere mange moderne, "naturfremmede" menneskers Disney-illusioner, hvis ikke vi skal blive et folk af sarte hyklere, der foragter slagteren, men glade spiser hans hakkebøffer.

Landmænd, jægere og biologer er fælles om at have dyrs lidelse og død som en uundgåelig del af vores arbejde, og vi befinder os tit på "øretævernes holdeplads".

På Zoologisk Museum i København havde jeg engang en grådkvalt dame i røret, der var meget fortørnet over, at jeg ikke ville hjælpe en stakkels hare, hvis killinger var ved at blive snuppet af en krage.

Mange turister på det norske hvalsafariskib, hvor jeg engang var guide, blev voldsomt fornærmede over, at mine kolleger og jeg ikke delte deres forargelse over den "barbariske" norske hvalfangst, men spurgte ind til, hvorfor de selv gladelig spiste bacon og buræg.

Der er sikkert en del af disse typer blandt Alternativets vælgere i København, hvis forestillinger om ulven stammer fra Akela i Junglebogen, og her plejer landmænd (forståeligt nok) ikke at være sene til at sætte foden endog særdeles hårdt ned.

Jagt på løse hunde
Men når ulvens ankomst nu pludselig får landmænd og jægere til også at gå over på Disney-holdet, sætter denne biolog også foden hårdt ned:

Dansk landbrug mejer årligt henved 20.000 rålam samt et ukendt antal rør- og hedehøge, engsnarrer og andre dyr ned under høstarbejdet.

Danske jægere skamskyder tusindvis af hjorte og gæs, og ræve og løse hunde sønderriver langt flere tamme får, end ulven, samt henved 100.000 rålam årligt, uden at det har påkaldt sig Knud Jeppesens offentlige medfølelse eller fået Ivan Jakobsen til at blæse alarm.

På den baggrund er jeg faktisk totalt ligeglad med Jeppesens husdyr og hans to ufødte rålam, ligesom jeg har iskoldt blod i årerne over Jakobsens påståede forfærdelse.

Hvis vi skal forholde os rationelt til d'herrers bekymring for "dyreplageri" og dyreangreb på mennesker, har jeg et langt mere effektivt og rationelt forslag end at ville regulere ulven: Hvorfor ikke indføre fri jagt på løse hunde?

Jeg har selv færdedes uden problemer i isbjørneområder på Svalbard, i norske og svenske ulveområder og tager uden frygt mine børn på et, fire og otte år med på spejderlejr på prærien her i Texas med en bestand på titusindvis af prærieulve.

Derimod blev jeg som lille dreng angrebet af en hund og har stadig bidemærker hele vejen op ad min ene arm. Jeg kan ikke garantere, at ulve ikke vil angribe et menneske i Danmark i de næste ti år, men jeg kan stensikkert forudsige, at hunde vil, ligesom dem, der dræbte en lille pige i Jylland i 2005 og dræber 20-30 mennesker årligt i USA.

Jeg stiller gerne mit jagttegn til rådighed som hundejæger.

Forrige artikel Greenpeace: Piratfiskere på rovdrift i Øresund Greenpeace: Piratfiskere på rovdrift i Øresund Næste artikel Biolog: Naturpakken er ét stort dilemma Biolog: Naturpakken er ét stort dilemma