Danmarks Fiskeriforening: Det er ikke mirakelmedicin for naturen at begrænse trawlfiskeri
Marinbiolog Michael Olesen skriver faktuelt forkert om påvirkningen på havmiljøet fra fiskeriet. Det burde være muligt at lande en havplan, der tilgodeser både vindmøller, fisk og fugle, skriver Svend-Erik Andersen.
Svend-Erik Andersen
Formand, Danmarks FiskeriforeningNår man læser Michael Olesens indlæg i debatsiderne får man det indtryk, at det er umuligt at kombinere et aktivt dansk fiskeri, der bidrager med vigtige arbejdspladser, med anlæggelsen af havvindmøllerparker.
I dansk fiskeri er vi ikke enige i den udlægning. For vi tror på, at det er muligt at lande en havplan til gavn for alle gennem en faglig og ordentlig dialog.
I Danmarks Fiskeriforening anerkender vi fuldt ud behovet for havvindmøller. Det er en vigtig brik i den grønne omstilling. Derfor ønsker vi heller ikke at forhindre udbygningen af havenergi. Men vi kræver, at fiskerne bliver taget med på råd, når det handler om placering, og at placeringen af havvindmøllerparken sker på et oplyst fagligt grundlag.
Har intet på sig
Til trods for Michael Olesens titel som emeritus mener vi, at Olesen i sit indlæg ikke lever op til den faglighed, som kræves, hvis man vil have et ordentligt og tillidsfuldt samarbejde.
For Olesen skaber en konflikt mellem sortænder og trawlfiskeriet, som intet har på sig. Forklaringen er ret banal og har på ingen måde karakter af kompliceret biologi.
DTU har for nyligt udarbejdet et notat for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som er blevet oversendt til Folketinget, hvor det klart fremgår, at totalforbud mod bundtrawl ikke øger biodiversiteten.
Svend-Erik Andersen
Formand, Danmarks Fiskeriforening PO
For virkeligheden er, at trawlfiskeriet primært foregår på mindst 20 meters vanddybde, mens sortanden kun kan dykke ned til 15 meter og faktisk foretrækker at finde føde på kun fem meters dybde. Det betyder kort fortalt, at påvirkningen fra trawlfiskeriet i de områder, hvor sortænderne finder føde, er yderst begrænset.
Michael Olesen burde have sat sig bedre ind i, hvordan trawlfiskeriet påvirker havbunden. For det er rigtigt, at der er en påvirkning. Men den er altså noget mindre, end Michael Olesen antyder, og det er altså ikke mirakelmedicin for naturen at begrænse trawlfiskeriet.
DTU har for nyligt udarbejdet et notat for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som er blevet oversendt til Folketinget, hvor det klart fremgår, at totalforbud mod bundtrawl ikke øger biodiversiteten. DTU formulerer det ganske klart:
"Et totalt forbud mod bundtrawling forventes dermed ikke at øge biodiversiteten af fisk, havpattedyr og fugle med mindre det suppleres med restriktioner på brugen af andre redskaber. En overgang til stationære redskaber kan desuden føre til en stigning i mængden af spøgelsesgarn og plastik i havet".
Er ikke fiskeribiolog
Endelig skriver Michael Olesen også, at "i Danmark er fiskeritrykket generelt så massivt, at det har en direkte negativ indvirkning på de kommercielle fiskepopulationer".
Her udtaler Olesen sig om noget, som han ikke ved noget om, og selvom han har en flot titel og bryster sig af at være ekspert, så er Olesen altså ikke fiskeribiolog.
Hvis han var det, ville han vide, at fiskekvoterne fastsættes i EU på baggrund af anbefalinger fra de fremmeste eksperter på området med det formål at sikre, at bestandene hele tiden holdes over de niveauer, der sikrer en bæredygtig udnyttelse. Det burde Michael Olesen have sat sig ind i, inden han fløj i blækhuset.
Alt i alt undrer de mange løse påstande Michael Olesen fremsætter til os i Danmarks Fiskeriforening. Måske en forklaring på de mange påstande kan findes i, at Michael Olesen også er ansat i Rambøll, der tjener mange penge på at udarbejde VVM-undersøgelser i forbindelse med anlæggelsen af vindmølleparker. Derfor ser vi Olesens indlæg som et partsindlæg og ikke et opråb fra en ekspert.
Samarbejder gerne om havplan
Uanset hvem Michael Olesen taler på vegne af, er beskeden fra Danmarks Fiskeriforening klar.
Vi vil gerne samarbejde om en havplan, der både giver plads til fiskeri og til havvindmølleparker og sikrer sameksistensen. Hvis et sådant samarbejde skal lykkes, kræver det, at faglighed og ordentlighed kommer i højsædet.
Vi har allerede vist, at det er muligt at indgå kompromiser til gavn for havmiljøet, da vi sammen med Danmarks Naturfredningsforening foreslog at frede ti procent af havet. Den tilgang vil vi gerne fortsætte, for så kan vi få en havplan til gavn for sortænder, havvindmøllerparker og fiskeriet.
I forhold til havvindmøllerne er det let at pege på en konkret vej, hvor fiskeri og havvindmølleparkerne kan sameksistere. For det første bør det være muligt at sikre, at havvindmølleparkerne ikke placeres på de vigtigste fiskepladser.
Og for det andet vil det i øvrige områder være muligt at sikre sameksistens ved at nedgrave kablerne, sådan at der kan fiskes mellem møllerne. Det ser vi som en god løsning, der både sikrer den grønne omstilling, og at de vigtige arbejdspladser i fiskeriet bevares.