Dansk Skovforening: Her er vores fem anbefalinger til biodiversitetspakken

DEBAT: Med tidligere fragmenterede og til tider tilfældige indsatser in mente er det afgørende, at den kommende natur- og biodiversitetspakke baseres på klare mål og en tidsplan. Her er fem konkrete anbefalinger til pakken, skriver Peter A. Busck.

Af Peter A. Busck
Formand, Dansk Skovforening

Skovene er vigtige for biodiversiteten. Indsatser rettet mod biodiversitet i skovene i Danmark vil derfor blive en central del af den kommende natur- og biodiversitetspakke.

Med fortidens fragmenterede og til tider tilfældige indsatser in mente er det afgørende, at den kommende indsats baseres på klare mål og en tidsplan for, hvornår målene forventes opnået.

Samtidig skal den forventede effekt og de anvendte målemetoder være tydelige og klart beskrevet.

Og væsentligst: Der skal være en tilhørende plan for evaluering og opdatering af indsatserne.

Sådan får vi smidig implementering
For at få en hurtig og smidig implementering er det essentielt, at indsatsen kan spille sammen med og understøtte et konkurrencedygtigt og bæredygtigt skovbrugserhverv.

Erhvervet skal fortsat have mulighed for at udvikles og tilpasse sig til efterspørgslen efter træ-råvarer til den grønne omstilling, udvikling af biodiversitet, og til alle de andre goder, som skovene leverer til samfundet i Danmark.

Men det må aldrig blive skovejerne, der ender med at stå alene med driftsomkostningerne for disse ydelser, som samfundet værdsætter så højt.

I lyset af ovenstående har Dansk Skovforening en række anbefalinger til natur- og biodiversitetspakken.

Ud over at biodiversitetsindsatsen skal baseres på klare mål, har Dansk Skovforening fem konkrete anbefalinger til det fortsatte arbejde med en natur- og biodiversitetspakke.

Vores fem anbefalinger
For det første bør man opdatere vidensgrundlaget om skovenes naturværdier, og hvor de findes.

For det andet skal man indsamle den tilgængelige viden og hente inspiration fra udlandet om, hvordan biodiversitet kan fremmes og integreres i skovdriften.

Derudover bør man afsætte de nødvendige penge til dansk forskning i biodiversitet i skov.

For det fjerde bør man evaluere og løbende følge op på de besluttede og gennemførte indsatser og være parat til at justere indsatsen.

Slutteligt bør man lave positive og ubureaukratiske incitamenter, der motiverer skovejerne til at indgå langsigtede aftaler til sikring og fremme af yderligere biodiversitet i skovene.

Mangelfuldt vidensgrundlag
Vidensgrundlaget om, hvilke naturværdier der allerede findes i de danske skove, er mangelfuld. Det er derfor nødvendigt, at dette arbejde opdateres for at få det rigtige grundlag og meget væsentligt en baseline for den kommende indsats.

Vi anbefaler derfor, at der gennemføres en kortlægning af de naturmæssigt særligt værdifulde skovarealer i de private skove – den såkaldte § 25-skovregistrering. Det er den kortlægning, der allerede er gennemført på alle offentlige arealer.

Registreringen skal dokumentere de naturmæssigt særligt værdifulde arealer i de private skove for dels at skabe en reel og målbar baseline og dels med henblik på at indgå frivillige aftaler med ejerne om de fremtidige mål for forvaltning af arealerne.

I Danmark har biodiversitetsindsatsen de seneste år rettet sig mod udlæg af urørte arealer i skovene. En indsats, som særligt på meget lang sigt – afhængigt af udgangspunktet – vurderes at have en effekt og anbefales af nogle danske forskere.

Det er dog nødvendigt at huske udgangspunktet. Selvom Danmark oprindeligt var et skovland, er det vigtigt at huske, at 80 procent af de danske skove (offentlige og private) er under 200 år gamle, og hele 25 procent af landets skovareal er yngre end 55 år. At udlægge de arealer til urørt skov genskaber ikke oldtidens skove.

Afsæt midler til forskning
Urørt skov er samtidig en dyr løsning, når private produktionsarealer skal tages helt ud af drift. Som eksempel kan nævnes, at der i perioden 2005-2017 er indgået aftaler om udlæg af privat skov til urørt skov i Natura 2000-områderne gennem de nationale betalingsordninger til en gennemsnitspris på godt 115.000 koner per hektar.

Skovene indeholder heldigvis allerede et rigt dyre- og planteliv, og udenlandske studier viser, at biodiversiteten med små ændringer og mindre tilpasninger i driften kan fremmes i produktionsskoven.

De danske forskere er ikke enige om, hvilke virkemidler der vil give de positive bidrag til biodiversiteten i skoven, og det er et område, der findes alt for lidt forskning om i Danmark. Der skal derfor afsættes tilstrækkelige midler til dansk forskning om skovenes drift og biodiversitet samt til, hvordan den fremmes.

Vi opfordrer derfor til, at der nu laves en opsamling af danske erfaringer med udlæg af urørt skov og en beskrivelse af den opnåede effekt samt et skøn over den forventede effekt på lang sigt.

Integrer biodiversitet i skovdriften
Den viden kombineret med viden fra udlandet om, hvordan biodiversitet kan udvikles og fremmes i produktionsskoven, skal kunne inspirere til danske projekter, der kan vejlede om, hvordan biodiversitet kan integreres i skovdriften i Danmark.

Det vil samtidig kunne bidrage til at skabe bedre dialog og konsensus mellem forskerne om, hvilken indsats der kan fremme biodiversiteten. På den måde får vi det bedste grundlag for at målrette biodiversitetsindsatsen i skovene.

Dansk Skovforening opfordrer altså kraftigt til, at der i arbejdet med natur- og biodiversitetspakken skal findes løsninger, der kan give et løft til biodiversiteten i produktionsskoven.

Det skyldes, at skovene på den måde, ud over at levere biodiversitet, samtidig fortsat leverer mange andre goder til samfundet.

Det gælder for eksempel de bedste råvarer i form af kvalitetstømmer til den grønne omstilling, forøget optag og lagring af CO2 samt frilufts- og naturoplevelser.

Skal baseres på frivillighed
Sikring af biodiversitet i de private skove skal ske i samarbejde med skovejerne, baseret på frivillighed og mod kompensation.

Det, der har eller skaber værdi for samfundet, skal den enkelte skovejer også anerkendes for at stille til rådighed, og mange private skovejere gør det gratis for samfundet i dag.

Frivillighed skaber motivation, engagement, viden og ansvarsfølelse hos ejeren og dennes forvaltere, men vigtigst af alt så skaber det tillid til omverdenen og vilje til en langsigtet sikring af de naturværdier, som skovejerne selv har været med til at skabe.

Ingen sammenhæng mellem mål og midler
Der er i dag ikke sammenhæng mellem på den ene side de politiske hensigtserklæringer og ønsker om mere natur og biodiversitet og på den anden side de midler, der sættes af, og de betalingsordninger, der stilles til rådighed.

Der er behov for at se på, hvordan der kan skabes nye og attraktive betalingsmodeller og andre langsigtede positive incitamenter og rammevilkår, der kan motivere skovejere vedvarende og sikre kontinuitet i skovdriften samtidig med, at biodiversiteten fremmes.

Økonomisk bidrag til ejerne er kun ét af flere værktøjer. Andre muligheder er at se videnskabeligt på ændringer i de økonomiske rammevilkår for skovdrift, for eksempel skatte- og afgiftspolitikken (ikke mindst i forhold til urørt skov), som kan understøtte den udvikling og de mål, som samfundet har med skoven.

I dag modarbejder de ofte hinanden, hvilket blot øger kravene til de tilfældige økonomiske bidrags størrelse.

Forrige artikel Greenpeace: Sådan kan vi finansiere et større udtag af lavbundsjorde Greenpeace: Sådan kan vi finansiere et større udtag af lavbundsjorde Næste artikel Professor: Kvælstofudledningen stiger, og konsekvenserne er tydelige Professor: Kvælstofudledningen stiger, og konsekvenserne er tydelige