DN: Der mangler en plan og visioner for den trængte havnatur

Danmarks havområde er 2,5 gang større end Danmarks landareal, og alligevel har vi mennesker formået at presse den blå natur til det yderste.

Levestederne for fisk, skaldyr, koraldyr, ålegræs og tangskove er trængte. Vores rev, laguner, sandbanker og unikke boblerev er i ugunstig tilstand. Ingen af vores farvande har en sund økologi.

Havet presses af kvælstofudledninger, iltsvind, forurening, skadeligt fiskeri med bundslæbende redskaber, overfiskeri, indvinding af råstoffer, olie og gas. Danmarks hav er, med andre ord, i krise.

Det skal der gøres noget ved, og muligheden er her nu. Planen for, hvordan vi skal benytte og beskytte vores hav de næste ti år, er i høring. Desværre er vi i Danmarks Naturfredningsforening fristet til at spørge: Hvad er egentlig planen?

Biodiversitet og beskyttelse er svært at få øje på
Siden Danmark i 2016 forpligtede sig til at lave en Havplan, er der kommet kollektiv opmærksomhed på biodiversitetskrisen og den menneskeskabte masseuddøen, vi står midt i. Både på land og i havet.

Hvor er de grønne ambitioner for det store blå? Hvor er visionerne for det sunde, artsrige hav, som vi som mennesker er dybt afhængige af?

Maria Reumert Gjerding
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening

EU har fået en Biodiversitetsstrategi, der lægger op til, at 30 procent af havet skal være reelt beskyttet, heraf 10 procent strengt beskyttet. Men det fokus på biodiversitet og beskyttelse, er svært at få øje på i Havplanen.

På nuværende tidspunkt er Havplanen blot et kort. Et kort, der viser, hvor hvad foregår, eller kan foregå, og ikke meget mere end det. Kortet indeholder udviklingszoner for olie- og gas, CO2-lagring, råstofindvinding, havvind, muslingeopdræt og infrastrukturprojekter.

Men hvor er havnaturen, og hvor skal den udvikle sig? Hvor er de grønne ambitioner for det store blå? Hvor er visionerne for det sunde, artsrige hav, som vi som mennesker er dybt afhængige af?

Vi skal beskytte store sammenhængende områder
Danmarks Naturfredningsforening frygtede, at Havplanen ville sætte vækst over bæredygtighed, og indtil videre er det, hvad der er sket. Som det står nu, er det havnaturen, der betaler regningen. Dét skal der ændres på.

Vi har sagt det før, og siger vi det igen. Naturen skal have mere plads. Det drejer sig også om den natur, der befinder sig under havets overflade. Vi er nødt til at beskytte store sammenhængende havområder mod skadelig, menneskelig aktivitet.

Regeringen har fremlagt forslag til nye havstrategiområder og heraf 4 procent strengt beskyttet – eller urørt – hav. Vi er glade for, at det går i den rigtige retning. Men vi skal meget højere op.

Maria Reumert Gjerding
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening

Ålegræsengene og stenrevene skal have plads. Det truede marsvin, den overfiskede torsk, og den rødlistede søfjer skal have plads. Havets natur og dyr skal have plads og ikke mindst fred til at genetablere sig. Det er ikke kun til gavn for naturen og dyrene. Det er til gavn for os mennesker. Et sundt hav giver os blandt andet ilt og mad, og hjælper med at lagre CO2 helt naturligt.

Havnaturen skal have en central plads i Havplanen
I forbindelse med Havplanen har regeringen fremlagt forslag til nye havstrategiområder og heraf 4 procent strengt beskyttet – eller urørt – hav. I dag er det kun 0,03 procent af det danske hav, der har den status. Vi anerkender, at der er et stort spring fra 0,03 til 4 procent, og vi er glade for, at det går i den rigtige retning. Men vi skal meget højere op.

Danmark skal som minimum leve op til EU’s målsætning om 30 procent beskyttet og 10 procent strengt beskyttet hav.

Forskning viser, at urørt hav er den mest effektive form for beskyttelse, med positive effekter på havbunden, biodiversiteten og fiskebestandene. Vi har sammen med Danmarks Fiskeriforening peget på, hvor de 10 procent urørt hav kan ligge.

Og heldigvis står vi ikke alene. Et bredt flertal i Folketinget kræver mere ambitiøse mål for beskyttelsen af havet, end hvad regeringen har fremlagt. Det drejer sig om Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet.

Det er vigtigt, for beskyttelsen af havnaturen må og skal have en central plads i Havplanen. Det er nu, vi skal beskytte vores hav.