Debat

Wind Denmark: Havvind kan være vejen til mere beskyttet hav

Debatten om sameksistens mellem havvind og natur kan ved første øjekast virke både hård og uforsonlig. Dog kan en smule politisk pragmatisme i regeringens nye havplan lede til mere beskyttet havareal, hvor der både er plads til havvind, natur og dyreliv, skriver Thomas Hwan Jensen.

Selvom havbunden vil ændre sig til stenrev, hvor vindmøllerne stilles, vil der på det resterende 99,94 procent af havareal imellem møllerne i en vindmøllepark kunne indføres naturbeskyttelse, skriver Thomas Hwan Jensen.
Selvom havbunden vil ændre sig til stenrev, hvor vindmøllerne stilles, vil der på det resterende 99,94 procent af havareal imellem møllerne i en vindmøllepark kunne indføres naturbeskyttelse, skriver Thomas Hwan Jensen.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Thomas Hwan Jensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Meget vand er løbet igennem åen siden mit første indlæg: “Havvind behøver ikke være en modsætning til natur”. Selvom regeringens nye havplan omhandler en lang række områder, har en gennemgående rød tråd i debatten indtil nu været forholdet mellem havvindmøller og andre aktiviteter på havet.

Tema

Danmarks første havplan

31. marts trådte Danmarks første havplan i kraft og blev samtidig sendt i høring. 

Hvad er godt, og hvad er skidt i planen?

Panelet er:

  • Maria Reumert Gjerding, Danmarks Naturfredningsforening
  • MSC Danmark
  • Danske Havne
  • Egon Østergaard, Ornitologisk Forening BirdLife
  • Christian Lerche, Dansk Sejlunion
  • Thomas Hwan Jensen, Wind Denmark
  • Berit Charlotte Kaae, seniorforsker ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet
  • Jesper Raakjær, professor ved Center for Blue Governance, Aalborg Universitet og fhv. udviklingschef for Aalborg Havn
  • Morten Messerschmidt (DF)
  • Martin Lidegaard (R) 

På trods heraf tegner der sig heldigvis et billede af, at det i mange tilfælde vil være muligt for havvind at sameksistere med mange af de andre interesser og aktiviteter på havet. For eksempel fremhæver Marine Stewardship Council (MSC) og Messerschmidt og Lidegaard skånsomt fiskeri i deres respektive indlæg.

Givet en havvindmølles fundament kan fungere som kunstige rev, der kan skabe gunstige leveforhold for bunddyr og fisk, er det oplagt at tænke det sammen med skånsomt fiskeri. Hermed skabes der både rum for et godt dyreliv og fiskeri uden det skader havbunden, som hvis der i stedet blev fisket med trawl.

Naturen kan vinde med vind
Med risiko for, at Danmark kommer til at mangle grøn strøm, er der akut behov for løsninger, der både muliggør en udbygning af mere vindenergi og hensynet til naturen. Det er særligt relevant i forhold til beskyttelse af havbund og livet under havoverfladen, hvilket i havplanen går under navnet nye beskyttet havstrategiområder.

Spørgsmålet, som politikkerne i virkeligheden bør stille sig, er, hvad grundlaget er for ikke at udnytte det råderum, som EU rent faktisk giver.

Thomas Hwan Jensen
Chefkonsulent, Wind Denmark

Med udgangspunkt i førnævnte positive effekt på bunddyr og fisk og at havvind faktisk kan lede til mere beskyttet hav end hvad havplanen lægger op til, er det Wind Denmarks klare opfattelse, at havvind og disse nye miljøbeskyttelsesområder kan være et og samme areal.

Selvom havbunden vil ændre sig til stenrev, hvor vindmøllerne stilles, vil der på det resterende 99,94 procent af havareal imellem møllerne i en vindmøllepark kunne indføres naturbeskyttelse. For hver havvindmøllepark på størrelse med Thor og Hesselø (cirka 1000 megawatt) vil der således typisk forekomme en minimal ændring af den originale naturtype på 0,13 kvadratkilometer, mens over 218 kvadratkilometer havareal imellem møllerne beskyttes mod naturskadelig påvirkning som trawling, og hvis havvindsreservationerne ophæves fremtidig råstofudvinding, affaldsdumpning (“klapning”).

Ved at tillade at havvind og miljøbeskyttede områder kan eksistere på det samme stykke hav, kan arealet af nye miljøbeskyttede områder hæves betragteligt. I et tænkt eksempel vil det miljøbeskyttet havareal kunne blive knap 17 procent mod havplanens 6,3 procent, hvis de udpeget havvindsarealer også bliver miljøbeskyttede områder. Princippet om sameksistens må derfor i den videre proces sættes i første række således at både klima og natur under havoverfladen vinder.

Mulighed for undtagelser
Den største knast i havplanen skal dog for vindenergiens vedkommende findes i de områder, hvor der er et overlap mellem fuglebeskyttelse og potentielle nye havvindområder.

En pragmatisk tilgang vil, som vist ved Høvsøre Testcenter, kunne lede til, at havvind og fugle ikke partout håndteres som hinandens modsætninger.

Thomas Hwan Jensen
Chefkonsulent, Wind Denmark

Det bedste eksempel er den konflikt, der netop nu udspiller sig i Smålandsfarvandet, hvor havvindmølleprojektet Omø Syd efter otte års planlægning med et enkelt knips står til at blive lagt i graven.

Det har fået flere politikere fra begge politiske fløje op af stolen, da de ligesom vindmøllebranchen stiller sig undrende overfor den kritisable sagsbehandling og samtidig stiller spørgsmål ved, om alle muligheder for sameksistens vitterligt er udtømt.

Wind Denmark mener, at svaret er et klart nej. EU’s beskyttelsesdirektiver giver mulighed for undtagelser. En undtagelse som Danmark allerede én gang har fået godkendt af EU i forbindelse med udvidelsen af Testcenter Høvsøre, hvor de nye vindmøller ville påvirke fuglene i et eksisterende fuglebeskyttelsesområde.

Havvind og fugle ikke partout hinandens modsætninger
Før Omø Syd helt afvises, bør det naturligvis først undersøges om man her også vil kunne benytte samme mulighed. Det skal særligt ses ud fra, at de fugle som beskyttes, også befinder sig i dele af Smålandsfarvandet, som ikke er en del af det nye fuglebeskyttelsesområde. En udvidelse af fuglebeskyttelsesområdet til at inkludere disse vil dermed kunne kompensere for det areal, som Omø Syd vil optage.

Spørgsmålet, som politikkerne i virkeligheden bør stille sig, er, hvad grundlaget er for ikke at udnytte det råderum, som EU rent faktisk giver. En pragmatisk tilgang vil, som vist ved Høvsøre Testcenter, kunne lede til, at havvind og fugle ikke partout håndteres som hinandens modsætninger.

I stedet kan det ligefrem gøre Smålandsfarvandet til et natur- og havvindlaboratorie, hvor der dels tilvejebringes tiltrængt bedre viden om de årlige variationer af arternes udbredelse og deres tilpasning til havvindmøller. Dels til et sted, hvor Danmark kan afprøve og undersøge effekten af kompenserende foranstaltninger som eksempelvis vindmølledesign og etablering af kunstige rev og lignende.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00