Finanslovsaftale sikrer 600 millioner til store forureninger: ”Det her er starten på et helt nyt eventyr”

FL21: Finanslovsaftalen for 2021 betyder penge til generationsforureninger, natur og udtag af lavbundsjord. Få overblik over aftalens miljøinitiativer her.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Hjalte T. H. Kragesteen

Rød blok har søndag eftermiddag præsenteret årets finanslovsaftale.

Den mest markante nyhed på miljøområdet er, at partierne er enige om at bruge 630 millioner kroner på at oprense landets store forureninger – de såkaldte generationsforureninger.

Det har i årevis været en mærkesag for SF, og partiets formand, Pia Olsen Dyhr, fremhævede da også netop det resultat under søndagens pressemøde i Finansministeriet.

”Det her er starten på et helt nyt eventyr. Udover at vi får rene områder, så kommer vi også til at levere på fremtidens teknologi, når man rydder op på grundene. Det skaber arbejdspladser. Det er godt for borgerne. Det er godt for naturen, men det er også godt for fremtidens arbejdspladser,” sagde hun.

Det her er starten på et helt nyt eventyr.

Pia Olsen Dyhr (SF)
Formand

Generationsforureninger er en fællesbetegnelse for ti af fortidens store forureninger. Det mest kendte eksempel er giftdepotet ved Harboøre Tange, hvor kemikalievirksomheden Cheminova i 50’erne og 60’erne dumpede giftigt affald. Partierne afsætter 630 millioner kroner over fem år til at rense op og peger konkret på, at pengene skal gå til Himmark Strand, Kærgård Klitplantage, det tidligere Grindstedværket, Høfde 42 og Cheminovas gamle fabriksgrund.

Prioriteringen sker med udgangspunkt i den plan, Danske Regioner har lavet. 630 millioner er ikke nok til at få bugt med alle forureningerne, som ifølge Danske Regioners vurdering koster 2,7 milliarder at få renset op.

Læs også

Knap en milliard til naturen
Det andet markante resultat på årets finanslov blev allerede præsenteret fredag. Her kunne partierne afsløre, at man er enige om at bruge 888 millioner kroner på natur og biodiversitet. Pengene går til at skabe mere vild natur i Danmark (læs mere her).

Derudover vil partierne bruge 660 millioner kroner på udtag af lavbundsjorde over de næste fire år, fremgår det af aftalen. Klimarådet har afvist behov for flere penge. Det kan du læse mere om her.

Der bliver også penge til kystsikring på årets finanslovsaftale. Partierne er nemlig enige om at afsætte 350 millioner kroner over tre år til at ”øge og forlænge den statslige pulje til kystsikringsprojekter og udvide kriterierne for relevante ansøgere”.

"Den bedste finanslov nogensinde"
Partierne er også enige om at bruge 45 millioner kroner til økologi om året i fire år. De 20 millioner går årligt til Fonden for Økologisk Landbrug, mens de sidste 25 millioner kroner går til forskellige tiltag, der skal styrke økologien – blandt andet til omstilling af offentlige køkkener.

I småpengeafdelingen bruger partierne i øvrigt tre millioner kroner på at støtte Rådet for Grøn Omstilling, og så afsættes der knap to millioner kroner til at udvide det grønne nationalregnskab.

Miljøminister Lea Wermelin (S) udtrykker på Facebook stor glæde for aftalen, som hun mener ”må være den bedste finanslov nogensinde".

Læs hele aftalen her. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pia Olsen Dyhr

Partiformand (SF), MF
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2010)

0:000:00