Forsikring & Pension: Brug forsikringsselskabernes skadedata til klimatilpasning

Der er brug for, at forsikringsselskabernes skadedata anvendes som en del af planlægningen af fremtidige forebyggende klimatiltag. Det vil kunne give et langt bedre billede af, hvor vi som samfund er mest udsatte og har behov for at sætte ind, skriver Kent Damsgaard.

<span>Jo mere fælles viden og udveksling af data – jo bedre og mere effektiv klimatilpasning, skriver Kent Damsgaard.<br></span> — Jo mere fælles viden og udveksling af data – jo bedre og mere effektiv klimatilpasning, skriver Kent Damsgaard.
Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix

Kent Damsgaard

Adm. direktør, Forsikring & Pension

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Klimaforskere forventer mere og voldsommere regn i Danmark som følge af klimaforandringer. Samtidig vil vi få udfordringer med stigende grundvand og opleve ekstra pres fra havene.

Vi er derfor nødt til at tilpasse os forholdene og finde nye måder at håndtere vandet på. Og vi er frem for alt nødt til at få et langt stærkere – fælles – fokus på opgaven.

Temadebat

Hvordan skal en national klimatilpasningsplan se ud?

Det er over et år siden, at miljøminister Lea Wermelin (S) satte gang i arbejdet om at få en national klimatilpasningsplan, der skal sørge for, at vi kan undgå oversvømmelser og andre problemer, der opstår som følge af stigende grundvand og ekstreme nedbørsmængder.

"Vi står over for en fremtid med højere vandstande, voldsommere storme og mere regn. Derfor skal vi sikre en klimatilpasning, som er klog, langsigtet og som hænger sammen. Hvor vi ser på udfordringerne som en helhed – fra kilde til kyst – og ser på, hvordan risikoen udvikler sig over tid", lød det fra miljøministeren i november 2020.

Planen blev sat til at skulle forhandles i begyndelsen af 2022, men der er ikke sket noget, siden et tværministrielt analysearbejde og fire konkrete pilotprojekter blev søsat i slutningen af 2020.

Og efter at stormen Malik gav skader og skabte problemer med høje vandstande flere steder i landet, er flere politikere og aktører nu utålmodige efter at få sat den lovede klimatilpasningsplan på forhandlingsbordet.

Derfor sætter vi i en kommende temadebat på Altinget Miljø fokus på, hvad en kommende klimatilpasningsplan skal indeholde. Derfor spørger vi politikere, aktører og forskere:

Hvad skal en klimatilpasningsplan indeholde?
Hvad bør prioriteres højest i en kommende klimatilpasningsplan?
Er der særlige områder, man bør gøre ekstra meget for at beskytte?

Om temadebatter:

Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Sidste sommers meget voldsomme tilfælde med ekstremt vejr i Europa, den seneste rapport fra FN’s klimapanel og stormen Malik forleden understreger tydeligt og konkret, at hurtig og effektiv handling er nødvendig, hvis vi skal kunne klare klimaudfordringerne.

I forsikrings- og pensionsbranchen er vi af gode grunde optaget af at skabe tryghed og sikre forebyggelse. Det gælder i allerhøjeste grad også i forhold til klimatilpasning, sådan at så få borgere og virksomheder som muligt trues af fremtidens klima. Uanset hvor godt vi samtidig formår at lykkes med den grønne omstilling.

Der er klart brug for flere klimatilpasningstiltag, end vi har i dag - og for et meget stærkere og skarpere nationalt fokus.

En klimatilpasningsfond på finansloven

I dag er klimatilpasning i høj grad overladt til kommuner og grundejere. Der gøres heldigvis en del på den front, men vandet fra skybrud og stormfloder flyder på tværs af kommunegrænser og byer. Derfor er der et solidt behov for, at både planlægning og finansiering også sker på et nationalt niveau.

Klimatilpasning er et samfundsanliggende, og det bør i allerhøjeste grad også afspejle sig i vores prioriteringer af statens ressourcer
Kent Damsgaard
Adm. direktør, Forsikring & Pension

I F&P har vi foreslået, at regeringen og Folketinget sætter turbo på at få skabt en national og prioriteret klimatilpasningsplan – og at der afsættes penge på finansloven til en klimatilpasningsfond for at sikre finansiering på tværs af kommunerne.

Klimatilpasning er et samfundsanliggende, og det bør i allerhøjeste grad også afspejle sig i vores prioriteringer af statens ressourcer.

Grundidéen er, at de nuværende klimatilpasningsindsatser fremover støttes af en klimatilpasningsfond, som bidrager til finansiering af større tværkommunale klimatilpasningsprojekter. Så klimatilpasningsfonden muliggør et tiltrængt supplement til de nuværende aktiviteter og danner samtidig grundlag for en langt større koordinering og samtænkning af indsatserne.

Brug forsikringernes skadedata

I samme retning har vi foreslået, at forsikringsselskabernes skadedata fremover skal kunne deles og bruges til at målrette indsatserne.

Det er nemlig med de gældende regler ikke muligt at videregive detaljerede oplysninger om historiske skader, selv om det vil kunne give et langt bedre billede af, hvor vi som samfund er mest udsatte og har behov for at sætte ind. Tilsvarende er der brug for, at stormflodsdata også anvendes som en del af planlægningen af fremtidige forebyggende tiltag.

Der er brug for, at stormflodsdata anvendes som en del af planlægningen af fremtidige forebyggende tiltag
Kent Damsgaard
Adm. direktør, Forsikring & Pension

Jo mere fælles viden og udveksling af data – jo bedre og mere effektiv klimatilpasning.

Forsikringsselskaberne kan eksempelvis levere skadedata tilbage i tiden, så man præcist kan se, hvor man er særlig udsat, og dermed hvilke indsatser der vil have den største effekt i fremtiden.

Vores byer er for eksempel dårligt indrettet til at kunne håndtere store mængder vand. Der er for meget asfalt og for lidt ”jord”, hvor vandet kan sive ned. Samtidig er kloaksystemerne etableret i en anden tid og kan generelt ikke aflede de mængder vand, der kommer i dag. Det fører til oversvømmede veje, haver og kældre og stor materiel skade.

Klimatilpasning kræver prioritering, retning og fokus

Forsikringsbranchen har igennem de sidste mange år fulgt og støttet mange gode indsatser for at skabe bedre vandafledning i byerne, højne bevidstheden om ”vandets veje”, og følger med i de indsatser, der gøres for – på tværs af kommunerne – at få etableret gode og bæredygtige løsninger, hvor risikoen for vand reduceres, og vand i højere grad indtænkes som en rekreativ ressource.

Med de rette forebyggelsesindsat-ser er der stadig mulighed for at undgå de klimamæssige katastrofer, med tab af både værdier og menneskeliv, som man har set i andre lande.

Men det kræver, at vi handler nu, og klimatilpasning får den prioritering, retning og fokus, som der er så hårdt brug for, hvis vi skal løfte opgaven.

Politik har aldrig været vigtigere