Forsker til Esben Lunde: Nej, I har ikke været ambitiøse på naturens vegne

REPLIK: Miljøminister Esben Lunde Larsen (V) mener, at regeringen har taget ambitiøse skridt på naturens vegne. Men det er bestemt ikke tilfældet, skriver Hans Henrik Bruun, lektor ved KU.

Af Hans Henrik Bruun
Lektor, Biologisk Institut ved Københavns Universitet

Det er tid til en midtvejsevaluering af regeringens naturpolitik, her to år efter Lars Løkke Rasmussens tiltræden som statsminister.

Og positionerne er tegnet skarpt op. Miljøminister Esben Lunde Larsen skriver på Altinget, at regeringen har taget ambitiøse skridt, mens Maria Gjerding (EL) og andre mener, at nogle få fremskridt overskygges af mange flere tilbageskridt. De kan ikke begge to have ret. Men for at kunne komme nærmere et svar på, hvem der har mest ret, må vi dvæle et øjeblik ved spørgsmålet om, hvad ambition er, når det gælder naturpolitik.

Naturen har det ikke godt
I vores lille smørhul på verdenskortet har naturen – det vil sige de vilde arter af planter, dyr og svampe – det generelt rigtig skidt. I Danmarks seneste indberetning til EU om naturens bevaringstilstand måtte vi rapportere 90 procent af de særligt beskyttede habitattyper i såkaldt ’ugunstig tilstand’ eller den endnu værre kategori ’stærkt ugunstig tilstand’.

Årsagen er os selv. Vores landbrug, skovbrug, fiskeri, vores beboelsesområder og infrastruktur tager stort set al pladsen og fortrænger naturen. Til trods for at 12-13 procent af landets areal formelt set er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven eller som Natura2000-område, så bliver størstedelen af disse arealer samtidig drevet med en eller anden form for produktion, altså landbrug og skovbrug. Vi har altså ikke for alvor afsat arealerne til natur, men mest gjort det på papiret.

Ambitionen i naturpolitikken er, at vi som samfund helhjertet afsætter plads til naturens og arternes frie udfoldelse. Og den første nødvendige erkendelse på vejen derhen er, at vi indser, at man ikke politisk kan prioritere natur og erhvervsudvikling samtidig på de samme arealer. Natur og landbrug er på den måde hinandens modsætninger, også selvom Landbrug & Fødevarers Karen Hækkerup fremturer med den modsatte – og ganske absurde - påstand på Altinget (se her). Den mentale modstand mod denne erkendelse er monumental, fra Bæredygtigt Landbrug til Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening. Og det er ikke anderledes, end når Socialdemokraterne i København benægter eksistensen af den ellers åbenlyse modsætning mellem byudvikling og naturbeskyttelse på Amager Fælled i København.

Positivt, men ikke ambitiøst
Så hvad har regeringen bedrevet af ambitiøse tiltag de seneste to år? Lad os starte med det positive. Naturpakken indebærer, at godt 13.000 ha statsejet skov befries for skovdyrkning. Det er mere end en fordobling af det nuværende areal med sådan ”forstligt urørt skov”. Det er positivt og et skridt i den rigtige retning, men mest forbi samtlige tidligere regeringer i dette land har forsømt at beskytte skovnaturen.

Når tiltaget er indfaset om et årti eller mere, vil Danmark være kommet op på, at mindre end én procent af landarealet rummer det vigtigste oprindelige økosystem, nemlig løvskoven. Man kan prøve at forestille sig danske borgeres reaktion, hvis Brasilien meddelte, at de ville frede én procent af Amazonas som skov, og fælde resten – og samtidig kaldte tiltaget ’ambitiøst’.

Det er beregnet, at et areal på minimum det tredobbelte – 75.000 ha urørt skov - udgør det absolutte minimum, hvis tabet af biodiversitet i skovene skal standses. Og det vil kun være tilstrækkeligt, hvis det også omfatter dele af de mange privatejede gamle løvskove på Øerne og i Østjylland, hvor de truede skovarter faktisk har deres nuværende levesteder. I det danske uddannelsessystem kan man bestå eksamen med karakteren 2. Studenter på universitetet, der lægger en indsats som lige akkurat berettiger til at bestå med minimum, dem vil jeg ikke betegne som ambitiøse. Regeringens tiltag er altså positivt, men ikke ambitiøst.

Jordfordeling er en nem sag
I den øvrige natur på land har der ikke for alvor været noget tiltag ud over landbrugspakken, som potentielt set vil føre til omfattende forringelser af tilstanden i bl.a. ådalene på grund af øget afsmitning med næringsstoffer fra landbruget. Oplagte tiltag ligger ellers lige til højrebenet. En del af landbrugsjorden er egentlig urentable at dyrke. Det gælder især lavtliggende arealer i for eksempel ådale og moseområder.

Sådanne områder ligger næsten altid i intim kontakt med naturarealer, så dyrkning af dem har relativt stor afsmittende virkning på natur. Den enkelte landmand kan ikke løfte opgaven alene. Der er brug for jordfordeling og erstatning. Det koster penge, men det ville være pebernødder i det store samfundsbudget. Her ville regeringen have en god og nem sag. Og Landbrug & Fødevarer har alle forudsætninger for at være fødselshjælper for en velordnet tilbagetrækning af landbrugsdriften fra disse urentable jorder, hvis de ellers havde det fornødne mod til at komme ud af vildfarelsen om, at ”landbrug og natur ikke er hinandens modsætninger”.

Og hvad med den målrettede regulering af gødningsmidlerne på landbrugsjorden? Altså reduktion, hvor sandsynligheden for tab til omgivelserne er størst, og øget gødskning på robuste jorder. Næsten alle er enige om, at målrettet regulering er fornuftig. Men at afskaffe den gældende almene regulering inden en model for målrettet regulering er indført og har vist sit værd, det minder på uheldig vis om afskedigelsen af medarbejderne i SKATs gældsinddrivning inden et nyt elektronisk system (EFI) var fuldt udviklet og indført, hvilket som bekendt aldrig lykkedes. Faktorernes orden har afgørende betydning.

Uforløst potentiale
Har regeringens politik så været ambitiøs, når det kommer til den vilde natur i havet? Man har ønsket at udnytte et påstået ’råderum’ til at øge forureningen af de danske farvande, uden at Danmark overtræder indgåede internationale aftaler. Om der juridisk set findes sådan et råderum har været debatteret. Men selv hvis dette råderum faktisk findes, så kan man helt sikkert ikke kalde det ambitiøs naturpolitik at udnytte en knap så ringe miljøtilstand til at øge forureningen. Det er måske ambitiøs erhvervspolitik og som sådan politisk legitim. Man kan endda kalde det indfrielse af valgløfter. Men ambitiøs naturpolitik er det ikke. Punktum.

Alt i alt kan man tale om et betydeligt uforløst potentiale for ambitiøs naturpolitik hos den siddende regering. Og et proportionalt behov for reelt virkningsfulde tiltag.

Forrige artikel DN: Masser af grønne tiltag, som alle kan enes om DN: Masser af grønne tiltag, som alle kan enes om Næste artikel Marinbiolog til minister: Beskyt nu Øresund af hensyn til naturen Marinbiolog til minister: Beskyt nu Øresund af hensyn til naturen
  • Anmeld

    Emil Førby

    Man kan ikke både blæse og have mel i munden

    Det er helt forventeligt at den siddende regering fører liberal politik, men at gøre det på bekostning af havnaturen og hævde at man har en ambitiøs naturpolitik holder simpelthen ikke.

    Og så MÅ det være muligt at kombinere liberal politik med fornuftig naturpolitik, hvis bare man har viljen..

  • Anmeld

    Peter Henriksen

    Emil Førby

    Svaret er nej, det kan ikke lade sig gøre og du rammer plet når du skriver st det er viljen som er omdrejningspunkt.
    Liberal gruppe har ingen intentioner om at gøre noget positivt for miljø og klima. Kun det de bliver tvunget til. Men fine ord især fra miljøministeren som absolut ingen vilje til forbedringer indenfor sit resormråde. Han udfører chefens politik og den er ren Trump, det eneste som dur er økonomi og srbejdspladser uanset omkostningerne.

  • Anmeld

    Ete Forchhammer

    blot et apropos

    Pressen var så venlig fra folkemødet på Bornholm at sende rigeligt med herlige billeder af tre ministre, LLR, AS og SP, dvs. VLAK-regeringens spidser, under en gang halløj i køkkenet, selvfølgelig i Landbrug og Fødevarers køkken. :-( :-( :-(
    Bli'r man lidt eller meget til grin, hvis man spørger om d'herrer næste år vil gentage legen i et økologisk køkken? bare lige for at demonstrere regeringens påståede ambition!

  • Anmeld

    Jørgen Lundsgaard

    Stadig en niche-produktion

    Eta Forchhammer - Du har sikkert ret, - de tre regeringsmedlemmer stiller ikke op i et økologisk køkken næste år på Folkemødet.
    Det da klart, de stiller op for 93 % af fødevareproduktionen, der kommer fra konventionel produktion i DK.
    Skulle den økologiske produktion i 2050 komme op på 50 %, vil der da være store chancer for show også i det økologiske køkken.

  • Anmeld

    Jørn Kristiansen

    Ambitioner eller Fake News Esben Lunde Larsen

    Hvis Løkkes regeringer har haft ambitioner på naturens og miljøets vegne, har det været negative. På alle målbare indsatser har der været tilbageskridt. Danmarks natur er søbet ind i kvælstof. Biodiversiteten fortsætter med at falde i hastigt tempo. Prøv at tænke på, hvordan bilruder for få år siden var smurt ind i dræbte insekter... Det problem har bilister ikke længere. Er det et godt tegn? Udledere af næringsstoffer har fået lempet kravene, så et belastet miljø får tilført mere. Er det godt? Drikkevandsressourcerne sættes under pres. Godt? Regeringens modstand mod EU s arbejde for renere vandmiljø. Vi er i den forbindelse havnet i selskab med EU s mindst miljøinteresserede lande. Godt? FN s Verdensmål fylder meget lidt i regeringens indsatser. Godt? Listen over Løkke og co 's manglende ambitioner for at efterlade en bedre verden til de kommende generationer er uhyggeligt lang. Så længe det giver profit på kort bane er VLAK støttet af DF og i et vist omfang også S fløjtende uinteresserede. Undskyld unger - vores generation er bedøvende ligeglade og sender regningen for oprydning videre til jer.

  • Anmeld

    Ete Forchhammer

    niche, ja, men hvilken! - den vore efterkommere ikke vil tilgi' os kun er en niche.

    Jørgen Lundsgaard. Når man ikke er optaget af kvantitet men af kvalitet, af rent drikkevand, sunde fødevarer man ikke behøver at beskytte sig mod, af respekt for naturens mangfoldighed og balance, samt af FNs 17 Verdensmål, som jo ikke er opfyldt før alle er i hus, ville det bestemt, faktisk KUN gi' mening hvis regeringstoppen gik foran og ikke halsede logrende efter den stærkeste lobby. Men som du skriver, det vil nok ikke ske :-(

  • Anmeld

    Lars Vestergaard

    det nye udtryk MAJSliggørelse

    Forleden så jeg et nyt udtryk fra tysk : MAJS-liggørelse.
    Der er naturligvis en sammenhæng mellem de manglende insekter på bilruderne, og bi-familiernes død, og savnet at fuge, som viber, svaler og lærker ude i naturen og de uendelige MAJS-marker.
    I gamle dage, altså min bardom, var der 4 gamle kornsorter, kartofler, roer, sennep og raps.
    Nu er der raps og majs, majs og atter majs.
    Prøv at se hvor meget liv, der er nede mellem Majsstænglerne ca 2 meter fra toppen, hvor solen aldrig når ned.
    Der er gold ørken. Intet liv, ingen insekter, ingen mus eller fuglereder, end ikke ly for en hare-rede med unger.
    Majs-marker er til foder, der ofte ensileres til foder, i stedet for foder-roer og kartofler og foder korn ,som i gamle dage var blandsæd, af havre og byg.

    i gamle dage havde vi ukrudt i markerne , nu er der ørken mellem majsene.

  • Anmeld

    Jørgen Lundsgaard · Cand Agro

    Lars Vestergård - Tag en tur på landet og opdater din viden

    Det var så hyggeligt i ens barndom, MEN DER ER STADIG HYGGELIGT PÅ LANDET !
    Ja, vi havde 4 kornsorte,r kartofler, roer, og raps, - sennep har aldrig været en betydelige afgrøde, heller ikke i dag. men vi har idag det samme areal med kartofler og et kornareal på hele 1,4 mio ha.
    Det er det værste sludder, når du påstår, at nu er der kun majs , majs og raps.
    Forleden udsendte NAER afgrødefordelingen i DK for 2017.>>
    Raps 176.900 ha
    Majs 166.830 ha
    Så der er 1 majsareal for hver 8 kornarealer - og det samme for raps.
    Det vil du tydeligt kunne se, hvis du bevægede dig ud i det danske landskab, - som ligger smukt varieret med mange forskellige slags afgrøder, som altid igennem de sidste 50 år.
    Så du er helt på herrens mark med dine "gamle" påstande.
    Din påstand om en majsmarkene som en "ørken" er også forkerte, -da der ret ofte såes græs i majsmarkene, for at græsset virker som efterafgrøde efter majshøst.

  • Anmeld

    lars vestergaard

    majs over alt hvor jeg har været i Vestjylland

    der er majs over alt hvor jeg har været i Vestjylland
    jeg har været der mange gange i de senere år
    - der er dødt mellem majs-stænglerne /stråene
    for 30-40-50 år siden var der roer og kartofler på de samme arealer

  • Anmeld

    Jørgen Lundsgaard

    L V-Danmark - Vestjylland

    I din indledende kommentar skriver du ikke ud fra, at det er Vestjylland, du har som udgangspunkt. Og skal vi være mere præcis, så er det syd-vestjylland, hvor der findes den største koncentration af majs. Til gengæld er der her meget lidt raps -som du også skældte ud på - i forhold til resten af landet.
    Foddrroerne er stortset forsvundet i Jylland og vi har kun sukkerroerne tilbage i Østdanmark.
    Hvis befolkningen og politikerne kunne have accepteret GMO foderroen, ville en ret så stor procentdel af majsen idag stadig have været foderroer.
    Jeg har appeleret meget til, at de syd-vestjyske mælkeproducenter, som jo dyrker majsen, lægger nogle blomsterstriber langs veje og kanter af de ensartede majsarealer, - til gavn for især bierne, men også til glæde for beboerne i området. Og så er det et positivt tiltag, når der bliver sået fx rajgræs i majsen som efterafgrøde. Det giver føde og dækning til markens dyr og fugle. Nogle 50 m2 store barjordspletter vil ligeledes forbedre forholdene i store ensartede majsarealer.
    Som du kan se Lars, så kan der gøres meget for få penge, - og noget er allerede igang.

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Kemiske sprøjtemidler og økologi

    Det er en ulykke af dimensioner om traditionel teknologiudvikling, herunder udvikling af kemiske sprøjtemidler, ikke har bidraget til et økologisk mindre uansvarligt landbrug, og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik og miljøteknologi med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen og vore efterkommeres fremtidsudsigter til følge.

  • Anmeld

    Soeren Jensen · Angageret pensionist

    Esben Lunde Larsen er en miljø tragedie for Danmark

    Det er beskæmmende, at denne person Esben Lunde Larsen såkaldt miljø minister. I løbet af så kort tid, kan ødelægge så meget natur og biodiversitet balance, igennem de ødelæggende tilladelser han har givet landmændene, og de 40 nøgle personer der er flyttet fra miljø kontrol til administration. Det siger sig selv, at det ødelægger miljø kontrollen, så der bliver åbenbart administreret på livet løs i miljøministeriet. Eller miljø afdelingen er nedlagt, sådan. SJ.

  • Anmeld

    Jørgen Lundsgaard

    Sådan Søren jensen

    Man skal ikke løbe med sladder. Det kommer der sjældent noget godt ud af.
    Din omtale af ELL's landbrugspakke og dens ødelæggelser på kort, har jo ikke noget på sig. Landbruget har for det første slet ikke brugt de mængder af gødning modelberegningerne har kalkuleret med og for det andet har vi med natur at gøre, hvor det tager mange år og årti'er før indvirkningerne har effekt, negativt eller positivt.
    Du må havehaft en dårlig dag, siden du kan lukket så megen utilfredshed ud på en regnfuld lørdag.
    Op med humøret og hav tiltro til din minister på natur- og miljøområdet, - han har lige fået en ny og bedre naturplan gennem Folketinget til stor glæde for alle os danskere.

  • Anmeld

    Jørn Kristiansen

    Naturpakke til glæde for alle danskere???

    Jørgen Lundsgaard hvis brændenælder og andre kvælstofelskende planter er udtryk for natur i din optik, så forstår jeg din glæde. Jeg er ikke glad fordi naturen mangler plads og sammenhængende arealet. Hvis du er interesseret tag et kig på hvad Rasmus Ejernæs skriver om naturens tilstand. Vandmiljøet opfylder ikke målsætningerne i forhold til økologisk kvalitet på nogen områder. Fødevareministeren glemmer at rådspørge miljøministeren om miljøet kan tåle mere kvælstof. Det burde ellers være nemt at finde nogle timer dagligt til en drøftelse....
    Vandløb skal pilles ud af Vandplanerne, men nu er de jo ikke længere forhadte - eller??
    Den såkaldte miljøminister har nedsat et udvalg, der skal granske Paragraf 3 i Naturbeskyttelsesloven nok ikke m.h.t. Stramninger og når vandløbene så ikke er omfattet af Vandplanerne ja så er der sandsynligvis ingen beskyttelse. Så kan der graves og rørlægges som i de gode gamle 60ere.
    Natura 2000 beskyttelsen er også i den såkaldte miljøministers søgelys, så selv om solen skinner smukt på mig, har jeg mere end svært ved at dele din optimisme. Der er en grund til at Esben Lunde Larsen er regeringens mest upopulære minister sammen med stakkels Thyra Frank. At gøre Esben Lunde Larsen grøn er fake news i værste Trump forstan.

Wermelin varsler forbud mod Roundup i private haver

Wermelin varsler forbud mod Roundup i private haver

UKRUDT: Private haveejere må droppe sprøjtemidler, når ukrudt skal bekæmpes i fremtiden, lyder det fra miljøminister Lea Wermelin. Meldingen bliver mødt med begejstring hos støttepartierne.