Debat

18 forskere og rådgivere: Vend havplanen på hovedet

Forvaltningen skal følge havplanens lovgrundlag om at udvikle en bæredygtig og økosystembaseret sammenhængende plan. Havplanen skal vendes på hovedet og tage udgangspunkt i, hvordan natur og miljø bedst spiller sammen med erhvervs- og friluftsinteresser, skriver forskere og rådgivere.

Hård kystbeskyttelse bør erstattes af stenrev ude i vandet, der vil bidrage til at fremme havets vigtige økosystemtjenester, herunder forbedre biodiversiteten, skriver forskere og rådgivere.
Hård kystbeskyttelse bør erstattes af stenrev ude i vandet, der vil bidrage til at fremme havets vigtige økosystemtjenester, herunder forbedre biodiversiteten, skriver forskere og rådgivere. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmarks første havplan, som skal sikre en bæredygtig udnyttelse af havet inden 2027, er i høring.

En havplan er i sig selv positivt, og planen kommer på et tidspunkt, hvor en ny ekspertudtalelse om tilstanden i det marine miljø slår fast, at Danmarks havnatur er i en omfattende krise.

Det er dog tvivlsomt, om grundlaget reelt er i orden, da det forudsætter, at implementeringen af forskellige direktiver vil sikre et bedre havmiljø og natur i 2027, hvilket ikke er realistisk.

For eksempel siger regeringen åbent, at målet med dens politik omkring kvælstof ikke er i "god tilstand," sensu Vandrammedirektivet, i 2027, men kun at nedbringe tilførslerne til et niveau som ad åre kan give "god tilstand". Forudsætningerne for havplanens gennemførelse er derfor ikke på plads.

Alvorlige skader på havets natur og miljø
Havet omkring Danmark med dets mange levesteder på havbunden og i de frie vandmasser er kraftigt påvirket af en lang række presfaktorer:

Fiskeri, fysisk forstyrrelse af havbunden, klimaforandringer og de negative effekter af næringsstoftilførsler, fremmede arter, støj, miljøfremmede stoffer, herunder plastik.

Dette har medført en række alvorlige skader på havets natur og miljø. Her blot ét eksempel: Arealet med lavvandede områder dækket med bundplanter, som huser arter og opvækstområder for fisk, er stadig kraftigt reduceret på grund af næringsstoffer, landindvindinger, opfiskning af rev og bundtrawl.

Betydningen af presfaktorer varierer mellem områder og over tid og forstærker ofte hinanden. To eksempler:

1) Ålegræsengene kan brede sig til større vanddybder, hvis vandkvaliteten, særligt lysforholdene, forbedres, men det kræver samtidigt, at der ikke er væsentlig fysisk forstyrrelse i det nye udbredelsesområde i form af for eksempel fiskeri med redskaber, der forstyrrer havbunden, og i nogle tilfælde er aktiv udplantning nødvendig.

2) Fisk kan opsøge køligt bundvand, hvis overfladevandet på grund af klimaforandringer bliver for varmt. Men næringsstofudledninger gør ofte det kølige bundvand ubeboeligt for fisk, fordi næringsstofudledningerne giver iltsvind i bundvandet.

Afsendere
  • Lars Dinesen, seniorrådgiver, det danske Ipbes-kontor
  • Peter Anton Stæhr, professor, Aarhus Universitet
  • Stiig Markager, professor, Aarhus Universitet
  • Jørgen Bendtsen, seniorforsker, Niva Danmark
  • Paula Canal-Vergés, adjunkt, Syddansk Universitet
  • Jørgen L. S. Hansen, seniorforsker, Aarhus Universitet
  • Marianne Holmer, professor, Syddansk Universitet
  • Brooks Kaiser, professor, Syddansk Universitet
  • Dennis Lisbjerg, sektionsleder, Danmarks Tekniske Universitet
  • Brian MacKenzie, professor, Danmarks Tekniske Universitet
  • Therese Nissen, naturpolitisk rådgiver, Danmarks Naturfredningsforening
  • Ib Krag Petersen, seniorforsker, Aarhus Universitet
  • Katherine Richardson, professor, Københavns Universitet
  • Eva Roth, seniorforsker, Syddansk Universitet
  • Josianne Gatt Støttrup, seniorforsker, Danmarks Tekniske Universitet
  • Jon C. Svendsen, seniorforsker, Danmarks Tekniske Universitet
  • Thomas Kirk Sørensen, sektionsleder, WWF-Verdensnaturfonden
  • Mary Wisz, professor, World Maritime University

Havets ressourcer skal høstes bæredygtigt
Danmarks indsats for havmiljøet er i høj grad båret af vores forpligtigelser i medfør af en række EU-direktiver, der omfatter Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne, Vandrammedirektivet og Havstrategidirektivet og de regionale konventioner som Ospar og Helcom, der dækker henholdsvis Nordsøen og Østersøen, inklusiv de indre farvande samt fælles fiskeripolitik.

Direktiverne rummer en række forpligtende målsætninger, der skal sikre og genoprette et sundt havmiljø, herunder en lang række naturtyper og levesteder. Det gælder både kystnaturen og områder på dybt vand.

Vandrammedirektivet stiller blandt andet krav om at mindske udledningen af næringsstoffer til havet markant, og havstrategidirektivet angiver en række mål, der skal sikre et sundt hav både, når det gælder biodiversiteten, miljøforhold og vitale økosystemtjenester og anviser vejen ved at imødegå de menneskelige faktorer, der påvirker havmiljøet negativt. Alt i alt er essensen af direktiverne, at naturgrundlaget skal sikres gennem en kombination af forbedret vandkvalitet, og beskyttelse af levesteder og bestande.

EU's biodiversitetsstrategi angiver, at 30 procent af havområderne i EU skal sikres en reel beskyttelse, og heraf skal ti procent være strengt beskyttet. De beskyttede områder skal have en effektivt forvaltning, der skal fastlægges klare bevaringsmål og -foranstaltninger, og de skal overvåges.

Det erkendes også i strategien, at genopretning af de marine økosystemers "gode miljøtilstand" er nødvendig, blandt andet ved etablering af strengt beskyttede områder, der omfatter kulstofrige økosystemer og gyde- og opvækstområder.

Havets ressourcer skal høstes bæredygtigt, og der skal være nultolerance over for ulovlig praksis. I den forbindelse er en fuldstændig gennemførelse af EU's fælles fiskeripolitik, havstrategirammedirektivet og fugle- og habitatdirektiverne helt afgørende.

Havplanen dækker ikke hele havet, men fokuserer primært på de åbne havområder og erhvervenes behov og ikke på naturens

18 forskere og rådgivere, se afsenderne i faktaboksen

Havplan fokuserer primært på åbne havområder
Et vigtigt spørgsmål er, om havplanen retter op på misforholdet mellem den aktuelle dårlige tilstand og kravet i de direktiver og konventioner, som Danmark har underskrevet for at forbedre og genoprette tilstanden?

Det korte svar er desværre nej. Dels fordi havplanen ikke dækker hele havet, men primært fokuserer på de åbne havområder og erhvervenes behov og ikke på naturens. I havplanen henvises den videre forvaltning af havets natur- og miljøforhold til indsatserne i den tredje generations vandplaner, hvor rammerne forhandles netop nu.

I de åbne områder, som havplanen vælger at fokusere på, er især bundtrawling et stort problem, og her har vandplanerne ringe eller ingen effekt, hvorved havplanens forudsætning om opfyldelse af god miljøtilstand ikke sikres.

Lovgrundlaget for maritim fysik planlægning er ellers klar. Her står, at havplanen har til formål at udvikle en bæredygtig og økosystembaseret plan for udnyttelse af havet. Det leverer havplanen ikke.

Havplanen omhandler hovedsageligt de åbne havområder. Set i lyset af den store naturrigdom, CO2-binding, rekreative interesser og en lang række vigtige økosystem funktioner i vores fjorde og kystområder bør det undre.

Hovedparten af befolkningen bor desuden i kystzonen, hvor der er store økonomiske interesser i form af kystturisme og friluftsliv. Så det er langt fra en national sammenhængende og dækkende plan for havet.

Havplan fremmer ikke opnåelse af direktivernes miljømål
Havplanen lægger op til, at kvælstofudledningen skal nedbringes med 10.000 tons, hvilket kun er halvdelen af de videnskabelige anbefalinger og skal ses i lyset af, at kvælstofudledningen de sidste cirka ti år har været stabil eller stigende. Reduktionsmålet er derfra langt fra tilstrækkeligt til at forbedre vandkvaliteten, så biodiversiteten kan genoprettes.

Det er vigtigt for en ordentlig forvaltning, at der er bedre sammenhæng, så den ikke er sektoropdelt som i dag, men tilgår økosystemerne som enheder i en integreret havforvaltning og i hele havområder

18 forskere og rådgivere, se afsenderne i faktaboksen

Der åbnes samtidig op for, at man fortsat kan bundtrawle i de åbne havområder, selvom der er dokumentation for, at bundtrawl giver stor skade på havbundens levesteder og biodiversitet og nedsætter havbundens evne til at lagre klimagasser.

Planen lægger endvidere op til mulig udvidelse i antallet af havbrug i særligt udpegede åbne områder ud for Djursland, på trods af at det erkendes, at deres miljøbelastning kan være problematisk.

Det er prisværdigt, at havplanen foreslår en markant udvidelse af arealet af fuglebeskyttelsesområderne, men forvaltningen halter desværre efter, og der følger ikke restriktioner af igangværende aktiviteter i de udpegede områder.

I forhold til de strengt beskyttede områder viser en nylig opgørelse, at kun få promille af havet er strengt beskyttet i dag. Havplanens intention om at løfte dette til fire procent er derfor prisværdigt.

Anbefalingerne fra en række eksperter siger også, at der især er behov for at udvide havarealet af strengt beskyttede områder til ti procent, som Danmark som medunderskriver har forpligtet EU til.

Summa summarum er der ikke noget, der tyder på, at havplanen skaber en ramme, som fremmer opnåelsen af direktivernes miljømål, fordi den rummer nye udviklingsområder for erhvervet uden en nævneværdig reduktion af det eksisterende pres på havets natur.

Lukning af fiskeområder, kulstof i havbunden og håndhævelse af forbud
I ekspertudtalelsen peger vi på en række handlemuligheder, der kan bidrage til at forbedre havets natur og miljøtilstand. Her er de vigtigste:

Fiskeri: Lukning af flere områder for fiskeri med bundslæbende redskaber samt fordeling af kvoter til specifikke fangstmetoder og gennem havplanen at reservere produktive havarealer til fiskeri med passive redskaber som for eksempel tejner, der skåner naturen. Beskyttelse af al biodiversitet i en lang række områder vil samlet set gavne fiskeriet, da det over tid vil give flere fisk.

Klima: Havet spiller en afgørende rolle for regulering af klimaet ved at optage store mængder af CO2 fra atmosfæren. For eksempel bindes kulstof i havbunden ved kystnære lavvandede områder med tæt vegetation og medvirker dermed til at øge havets CO2-optag. Aktiviteter, som øger havets frigivelse af drivhusgasser som for eksempel CO2, metan og lattergas, bør reduceres og derfor indgå i klimaplanerne og i opgørelsen af det samlede danske regnskab for klimagasser.

Vi foreslår etablering af et nationalt videnscenter bestående af uafhængige forskere og interessenter, hvor muligheder for aktiv naturgenopretning og andre naturbaserede løsninger kommer i spil som løsninger for havets akutte problemer

18 forskere og rådgivere, se afsenderne i faktaboksen

Næringsstoffer: Både kvælstof og til dels fosfor belaster havmiljøet. Mens fosfor tilførslerne er reduceret med 90 procent siden 1980'erne, er kvælstofreduktionen mere beskeden. De sidste cirka ti år har kvælstoftilførslerne været stigende og ligger nu på cirka 61.000 tons per år. For at kunne opnå en god økologisk tilstand skal tilførslerne ned på 36.600 tons. Der er altså brug for en markant årlig reduktion på cirka 24.000 tons kvælstof. Til sammenligning vil regeringens nuværende udspil i bedste fald reducere udledningerne med omkring 5.000 tons og først om fem år. Selv med en væsentlig reduktion af kvælstoftilførslen fra land tager det årtier, før de negative effekter i havmiljøet forsvinder, så for hvert år, der går, bliver skaderne på havet større, og den samlede regning stiger.

Beskyttede områder: Bør være fuldt beskyttet mod alle væsentlige trusler og dermed beskytte den eksisterende biodiversitet. Det inkluderer også en effektiv håndhævelse af forbud, ordentlige bufferzoner omkring særligt følsomme levesteder og en god sammenhæng mellem de forskellige områder, så dyr og planter kan spredes mellem områderne. Det vil som nævnt være en gevinst både for natur og fiskeri og på længere sigt også for klimaet. Havplanen efterlader en manko. Kun få procent af de nuværende udlagte Natura 2000-områder har for eksempel forbud mod anvendelse af bundslæbende redskaber, og kun en brøkdel er udlagt som "no-take zone".

Naturgenopretning: Når beskyttelse af havets natur ikke er nok, kan en række aktive tiltag bidrage til at skabe bedre betingelser. Det tager lang tid for havnaturen at komme sig, og der, hvor levestederne er fjernet, kan det blive nødvendigt med aktiv genopretning. Det gælder for eksempel udplantning af ålegræs, udlægning af stenrev og fjernelse af diger, så de gamle strandenge over tid kommer tilbage. Ligeledes bør hård kystbeskyttelse (sten oppe på stranden) erstattes af stenrev ude i vandet. Alt sammen noget, der vil bidrage til at fremme havets vigtige økosystemtjenester, herunder forbedre biodiversiteten. Det vil ikke erstatte de afgørende tiltag, som vi har peget på tidligere, men skal ses som et supplement.

Opret et rådgivende nationalt videnscenter
Endelig er det vigtigt for en ordentlig forvaltning, at der er bedre sammenhæng i forvaltningen, så den ikke er sektoropdelt som i dag, men tilgår økosystemerne som enheder i en integreret havforvaltning og i hele havområder som for eksempel Nordsøen og Kattegat.

Med andre ord: En forvaltning, som følger havplanens lovgrundlag om at udvikle en bæredygtig og økosystembaseret sammenhængende plan. Havplanen skal derfor vendes på hovedet og tage udgangspunkt i, hvordan havet, natur og miljø bedst spiller sammen med erhvervs- og friluftsinteresser.

Erfaringerne fra et oplæg til en regional havplan for det vestlige Kattegat bør inddrages, hvor vigtigheden af at lytte til kommunernes behov og ideer fremhæves. Havplanen bør i større udstrækning baseres på den omfattende videnskabelige forståelse af presfaktorer og viden om handlemuligheder, som eksisterer, og inddrage relevante lokale aktører.

Vi foreslår derfor etablering af et nationalt videnscenter bestående af uafhængige forskere og interessenter, hvor muligheder for aktiv naturgenopretning og andre naturbaserede løsninger kommer i spil som løsninger for havets akutte problemer.

Et sådant center vil kunne rådgive den politiske proces på samme måde, som Det Økonomisk Råd rådgiver inden for økonomi.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Katherine Richardson

Professor i Biologisk Oceanografi, GLOBE Institute, leder, Sustainability Science Centre, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetet, Københavns Universitet, medlem, 2030-panelet
BA (Harvard 1976), ph.d. (Marine Science, Wales 1980), D.Sc. (Københavns Universitet, 2020)

Stiig Markager

Professor, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
cand.scient. i biologi (Københavns Uni. 1987), ph.d. i akvatisk økologi (Aarhus Uni. 1992)

Marianne Holmer

Professor, direktør, Danish Institute for Advanced Study, dekan ved SDU
ph.d. i marin økologi (Syddansk Uni. 1994)