Forsker: Naturbaserede løsninger kan hjælpe med at løse vores kriser

I stedet for traditionelle, grå løsninger som beton og nye kloaksystemer fokuserer NBS på indsatser som skovrejsning, genetablering af vådområder, grønne tage, bynatur og omlægning af landbrugsjord.

Det særlige ved NBS er, at de ikke kun løser konkrete problemer, men samtidig bidrager til at styrke klimaet, biodiversiteten og befolkningens trivsel.

Danmark halter bagefter nabolande

I vores nabolande, især Norge og Sverige, er NBS i stigende grad ved at blive en integreret del af politik og lovgivning.

Og både i EU og FN fylder begrebet mere og mere som strategisk værktøj i omstillingen. Men i Danmark bruger vi sjældent selve begrebet – og det er tankevækkende.

Hvis Danmark skal være en del af løsningen på de globale kriser, skal vi også komme i gang med at tale det sprog, resten af verden bruger.

Jóna Ólavsdóttir
Forvaltningsforsker og ph.d.-studerende, Center for Naturbaserede løsninger, Aarhus universitet

I december 2022 underskrev 196 FN-lande, heriblandt Danmark, Kunming-Montreal-aftalen, der tydeligt slår fast, at NBS skal anvendes til at håndtere både klima- og biodiversitetskrisen samtidig.

Men den danske regering har endnu ikke forankret NBS i nationale strategier, lovgivning eller politikker, selvom den har anerkendt begrebets værdi gennem at underskrive internationale konventioner og aftaler.

Begrebet dukker kun sporadisk op i enkelte kommuners klimatilpasningsplaner og nævnes stort set ikke i dokumenter fra ministerierne.

Det virker som om, at det politiske fokus i Danmark primært er rettet mod at opfylde EU's vandrammedirektiv samt de nationale klimamål.

Det er både vigtigt og forståeligt. Men hvorfor ikke samtidig arbejde aktivt for at leve op til Kunming-Montreal-aftalen og styrke biodiversiteten gennem NBS?

Sproget må ikke undervurderes

I min forskning ser jeg mange projekter i Danmark, der i praksis er NBS: lavbundsudtagning, vådområder, grøn byinfrastruktur, multifunktionel jordfordeling og skovrejsning.

Alligevel støder jeg sjældent på begrebet i politiske aftaler, officielle dokumenter eller embedsværk.

Et tydeligt eksempel er aftalen om den grønne trepart fra 2024. En historisk aftale, hvor over 40 milliarder kroner er afsat til natur- og klimaindsatser, som i høj grad matcher internationale definitioner på NBS.

Det var en oplagt mulighed for at vise verden den store indsats på NBS-området i Danmark. Men begrebet nævnes ikke én eneste gang i aftalen.

Er det så vigtigt, hvad vi kalder det? Ja. For sproget former, hvordan vi forstår og prioriterer.

Et fælles begreb som NBS skaber retning. Det forener de mange forskellige tiltag i ét samlet sprog og gør det lettere at måle, koordinere og dokumentere vores indsats – både nationalt og internationalt.

Det er på tide, at vi kobler dansk naturpolitik til de globale mål, vi har forpligtet os til.

Jóna Ólavsdóttir
Forvaltningsforsker og ph.d.-studerende, Center for Naturbaserede løsninger, Aarhus universitet

Og vigtigst af alt: Det husker os på altid at tænke i helhedsindsatser, hvor klimaløsninger ikke går ud over biodiversiteten og omvendt.

Nogle er måske skeptiske over for endnu et begreb i miljø- og klimadebatten.

Men NBS er ikke bare en ny og smart måde at sige “natur” på. Det er en tilgang med klare standarder og kriterier, udviklet af IUCN og anerkendt af både FN, EU og IPCC.

Målet er, at naturprojekterne leverer det, de lover: biodiversitet, klimastyrke, rekreativ værdi og social retfærdighed.

De hjælper også med at undgå grønvaskning, hvor man opreklamerer klima- eller biodiversitetsløsninger uden reel effekt.

Verden skal vide, at vi går forrest

Hvis Danmark skal være en del af løsningen på de globale kriser, skal vi også komme i gang med at tale det sprog, resten af verden bruger.

Vi er på nogle områder langt fremme, når det kommer til konkret handling, men vi halter bagefter, når det gælder begrebsmæssig og politisk ledelse på NBS-området.

Det er en skam. For vi har både traditionen og kompetencerne til at gå forrest.

Den danske model – med trepartsforhandlinger, bredt samarbejde og lokal forankring – rummer perfekte rammer for at realisere NBS. Det har vi set før. Og det ser vi nu igen med den grønne trepart. Vi mangler bare at koble det til det begreb, der samler og skaber overblik.

Vi ved godt, at naturen kan være med til at løse mange af vores største udfordringer.

Men så længe vi ikke arbejder med den med et NBS-perspektiv, risikerer vi, at værdifuldt potentiale går tabt i vores arealforvaltning.

Det er på tide, at vi kobler dansk naturpolitik til de globale mål, vi har forpligtet os til. Og at vi giver både borgere og beslutningstagere et klart og fælles sprog at navigere i.

Naturbaserede løsninger findes allerede i Danmark. Nu skal vi sige det højt, så resten af verden ved, at vi mener det alvorligt.