Debat

Købmænd: Stop meningsløs udbygning af butikscentre uden for byerne

DEBAT: Udbygningen af butikskvadratmeter udenfor byerne bør stoppes til gavn for klimaet, levende bymidter og detailhandel i landdistrikterne, skriver De Samvirkende Købmænds direktør.  

En redegørelse fra Erhvervsstyrelsen viser klart, at planlægningen af aflastningscentrene uden for byerne med et godt gammelt udtryk er gået grassat, skriver direktør for forening af købmænd.
En redegørelse fra Erhvervsstyrelsen viser klart, at planlægningen af aflastningscentrene uden for byerne med et godt gammelt udtryk er gået grassat, skriver direktør for forening af købmænd.Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Marie Lagoni Pedersen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af John Wagner
Direktør, De Samvirkende Købmænd

Erhvervsministeriet er i øjeblikket i gang med en evaluering af den liberalisering af planloven, som blev gennemført i 2017, hvor ikke mindst detailhandelsområdet blev liberaliseret væsentligt med muligheden for, at alle kommuner kan udvide og nyetablere eksternt beliggende aflastningscentre.

Hvordan er det så gået, siden loven blev liberaliseret?

Svaret fremgår direkte af Erhvervsstyrelsens egen redegørelse fra november 2019, som desværre meget klart viser, at for så vidt angår planlægningen af aflastningscentrene, er det med et godt gammelt udtryk gået grassat.

Erhvervsministeren bør sætte en effektiv stopper for den fortsatte udbygning af aflastningsområderne med de store butikker

John Wagner
Direktør, De Samvirkende Købmænd

Der er alene i perioden fra 1. juli 2017 til 31. december 2018 udlagt mere end 500.000 nye butikskvadratmeter alene i aflastningsområderne.

Hertil kommer alle de kvadratmeter, der er udlagt i 2019 og 2020, og de kvadratmeter, der planlægges i lokalcentre og som enkeltstående dagligvarebutikker.

Kan coronakrisen få os på bedre tanker? 
Disse tal skal sammenholdes med det faktum, at allerede ved udgangen af 2019 var 6,6 procent af butikslokalerne herhjemme udbudt til leje eller salg ifølge ejendomstorvet.dk – og så stort et udbud er der aldrig før registreret.

Alene på den baggrund er det overordentligt vanskeligt at se, at der skulle være behov for så mange nye butikskvadratmeter.

Oven i alt dette kommer så den stadigt stigende e-handel.

Allerede før coronakrisen forudsagde Institut for Centerplanlægning, at der på grund af de ændrede forbrugsmønstre med blandt andet e-handel ville blive mere end to millioner kvadratmeter til overs i 2030 ud over den halve million kvadratmeter, der efterfølgende er planlagt i aflastningsområderne.

Det er her på sin plads at spørge, om der skulle en coronakrise til for at få os alle på bedre tanker og stoppe den efterhånden meningsløse udbygning af butikskvadratmeter uden for byerne? Måske.

Skal vi ikke i stedet gøre en ekstraordinær indsats for at værne om alt det gode, som vi trods alt fortsat har – og som rigtigt mange af os gerne vil bevare?

Beboere i landdistrikter siger fra 
Erhvervsministeren bør sætte en effektiv stopper for den fortsatte udbygning af aflastningsområderne med de store butikker, så vi i fællesskab kan stå sammen – og helt i klimaets og bæredygtighedens ånd – styrke bymidternes attraktivitet som mødested for detailhandel, restaurationer og caféer, kulturliv og offentlig service.

Kun på den måde kan vi sikre levende bymidter i købstæderne og en levende detailhandel også i de mindre byer og landdistrikter.

I landdistrikterne er der heldigvis meget, der allerede nu tyder på, at beboerne siger fra over for den stigende centralisering. Der er de senere år udbygget eller etableret op mod 90 borgerfinansierede butikker, og de går godt.

Læs også

Derfor skal vi nu sikre os, at også købstædernes bymidter fremover kan bevares til glæde og gavn for os alle – og på en måde, så butiksejerne med sindsro kan se fremtiden i møde.

Grib ind, inden det er for sent
Der er givetvis mange veje, man kan gå, for at sikre bevarelsen og udbygningen af attraktive bymidter. En af dem kan være at give mulighed for og støtte til at udvikle tiltag i stil med de Business Improvement Districts (BID’s), som med stor succes er gennemført i en række større og mindre danske byer.

Med et BID går kommune, butiksindehavere, ejendomsbesiddere, liberale erhverv, kulturliv og andre relevante parter sammen og sætter mål og aktiviteter i et forpligtende samarbejde – alt sammen med det formål at bevare bymidternes attraktivitet.

Det er nu, vi og ikke mindst erhvervsministeren har muligheden for at gribe ind – inden det bliver for sent. 

Dokumentation

Temadebat: Altinget sætter planloven til debat

I 2017 trådte en række ændringer af planloven i kraft, og nu tre år efter er det planen, at de ændringer skal evalueres.  

I de kommende uger på Altinget Miljø tager en række centrale aktører debatten om fremtidens planlov og ændringerne fra 2017. Hvad har virket, og hvad har ikke? Og er der noget, der helt mangler i planloven, som den er nu? 

Det giver centrale aktører deres bud på i de kommende uger på Altinget Miljø.    

Her er aktørerne:  
  • Anne Sina, politisk konsulent, Dansk Erhverv 
  • Anette Christiansen, miljøchef, Landbrug og Fødevarer 
  • Brian Thomsen, direktør, Dansk Akvakultur 
  • Heino Knudsen (S), formand, udvalget for miljø og ressourcer, Danske Regioner
  • John Wagner, direktør, De Samvirkende Købmænd 
  • Karin Klitgaard, underdirektør, Dansk Industri 
  • Lars Autrup, direktør, Akademisk Arkitektforening 
  • Leon Sebbelin, formand, KL's Kultur-, Erhvervs- og Planudvalg 
  • Niels-Christian Levin Hansen, formand, Friluftsrådet  
  • Steffen Damsgaard, formand, Landdistrikternes Fællesråd.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.    

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.    

Debatindlæg kan sendes til [email protected]


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Autrup

Arkitekt, MAA, direktør, Akademisk Arkitektforening
cand. arch. (Kunstakademiets Arkitektskole, Bygningskunst, afd. 3B, 1995), Architectural Association School of Architecture, London (1992)

0:000:00