Læsø: Naturplejens økonomi er en alvorlig trussel mod biodiversiteten

DEBAT: Siden kommunalreformen har naturbeskyttelsen været på hastig deroute. Myndighederne glimrer ved deres økonomiske fravær, og det har alvorlige konsekvenser for biodiversiteten, skriver formand for Læsøs Udvalg for Natur og Landskab Jens Morten Hansen. 

Af Jens Morten Hansen (V)
Forhenværende statsgeolog, formand for Læsøs Udvalg for Natur og Landskab 

Biodiversiteten falder overalt i det danske landskab – ikke kun i landbrugslandet. Biodiversiteten falder paradoksalt nok også på de betydelige naturarealer, der på papiret er beskyttet af for eksempel naturfredninger og lignende.

Hvordan det kan gå til, vil jeg belyse med udviklingen i Danmarks mest naturbeskyttede kommune, Læsø, hvor to tredjedele af øens landareal er omfattet af ikke mindre end 23 lag af ordninger for naturbeskyttelse.

Naturbeskyttelsens deroute begyndte med kommunalreformen i 2007. Indtil da anvendte Nordjyllands Amt op til otte millioner kroner årligt på at pleje naturen på Læsø. Efter kommunalreformen overførtes kun cirka to millioner kroner fra staten til naturplejen.

I mellemtiden er budgettet reduceret yderligere, så der i 2018 kun blev anvendt cirka 0,8 millioner kroner svarende til ti procent af det nedlagte amts forbrug på Læsøs naturpleje.

En hjælpende EU-hånd
Denne skævvridning af naturplejens økonomi er en alvorlig trussel mod biodiversiteten i mange store naturarealer – ikke kun på Læsø, men også i landets andre tyndt befolkede egne, hvor naturarealerne begribeligvis er størst.

Alvoren for biodiversiteten kan for eksempel illustreres med, at Læsø i perioden 2007-17 rummede op til 80 procent af mange sjældne plantearters bestande i Danmark (ifølge trebindsværket Atlas Flora Danica, der udkom i 2018). Men på de pågældende sjældne arters voksesteder kan vi kun anvende et mikroskopisk beløb per arealenhed sammenlignet med de midler, som de bytunge kommuner har råd til på deres typisk meget mindre naturarealer.

For at modvirke denne forudsigelige nedtur for biodiversiteten har Læsø Kommune, Naturstyrelsen og lokale lodsejerforeninger i perioden 2013-18 fået EU til at investere cirka 14 millioner kroner i at føre en del af de juridisk beskyttede, men tilgroede strandenge, strandoverdrev, heder og indsander tilbage til den ønskede lysåbne tilstand. Formålet var at fjerne den uønskede opvækst af ufremkommelige birke- og fyrrekrat, så arealerne kunne blive tilgængelige for en fremtidig pleje ved afgræsning med køer, heste og får.

Derved ville EU’s tilskudsordninger – i mangel af bedre – fremover kunne fungere som økonomisk motor for en væsentlig del af naturplejen.

Som forholdene er nu, findes der i en lille og fattig kommune som Læsø ikke nogen anden økonomisk motor end EU's arealtilskud for at holde naturarealerne i den ønskede lysåbne tilstand – altså fri for den konstante opvækst af birke- og fyrrekrat.

Afløsning af monokulturer
Siden nedlægningen af amterne er også Naturstyrelsen reduceret fra national myndighed til driftsorganisation på statens egne arealer. Men dette til trods glimrer de tilbageværende statslige naturmyndigheder ved økonomisk fravær, selvom staten har velsignet os med 23 lag af ofte indbyrdes modstridende naturbeskyttelser bredt ud over cirka to tredjedele af kommunens samlede landareal.

Her på øen er det derfor nødvendigt at satse på EU’s arealtilskud til afgræsning. Andre realistiske muligheder foreligger ikke.

Det vil dog uundgåeligt medføre, at selv om tilgroningen med ufremkommelige birke- og fyrrekrat fremover kan holdes i ave af kreaturerne, så har afgræsningen også nogle meget uønskede virkninger. Køer, heste og får kender ikke forskel på almindelige og sjældne planter, men kun på, hvordan de smager.

Resultatet er, at den uønskede skovtilgroning er under afløsning af monokulturer af visse urter og småbuske, som kreaturerne ikke gider æde. Hvad der med en mere alsidig naturpleje kunne blive til blomstrende heder, moser og enge med utallige arter, afløses efterhånden af monotone græsstepper og rørskove eller vidstrakte ’tundraer’ totalt domineret af den bitre pors og nogle få andre arter, som kreaturerne ikke bryder sig om.

Her glimrer statens naturmyndigheder ved fravær, så der kunne skabes økonomisk grundlag for at pleje naturen med en mindre intensiv kvægavl, således som de 23 mere eller mindre ’bevidstløse’ lag af naturbeskyttelse havde til hensigt, men ikke formåede at sikre.

Enhver sag har økonomiske aspekter. Det gælder også naturplejen på Læsø, Danmarks mindste og (endnu) mest biodiverse kommune med op til 80 procent af landets bestande af sjældne planter. Tro det, hvem der kan.

Forrige artikel Dansk Erhverv: Pant på cigaretter er en idé, der skal skoddes Dansk Erhverv: Pant på cigaretter er en idé, der skal skoddes Næste artikel Økologisk Landsforening: Fremtiden er økologisk – hvis politikerne vil Økologisk Landsforening: Fremtiden er økologisk – hvis politikerne vil
  • Anmeld

    Allan Christesnen · Kemiingeniør

    Økologi, biodiversitet, pesticider og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse produktionen og dennes forventede ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten.

    Et samfund, der forbyder brugen af pesticider, kunstgødning og gensplejsning til produktion af fødevarer og andre produkter det vælger at kalde økologiske, er et samfund, der hverken interesserer sig for økologi, biodiversitet, eller sine efterkommere og den fremtid det stiller dem i udsigt.

Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

DET SKER: Finanslov og Brexit er ikke til at komme udenom i en uge, som også byder på super-samråd om stop for nordsøolie, Dansk Fjernvarmes landsmøde, nyt lovforslag fra miljøministeren og konference om klimaneutral mejerisektor.