L&F: Plast kan ikke undværes i fødevareklyngen

Af Flemming Nør-Pedersen
Direktør i Landbrug & Fødevarer

Da EU-Kommissionen i 2015 præsenterede sin handlingsplan til fremme af den cirkulære økonomi, var plast et af de prioriterede indsatsområder.

Baggrunden var den stigende bekymring for plast i miljøet og de næsten daglige bekymrende historier om plastdumping i havene, hvaler med kilovis af plast i maven og mulige skadevirkninger af mikroplast i fødekæden.

I januar 2018 fremlagde EU-Kommissionen en plastikstrategi for Europa med flere konkrete initiativer i forhold til plast. Nu er regeringen på vej med en dansk plasthandlingsplan. Landbrug & Fødevarer ser med forventning frem til planen.

Det er åbenlyst for alle, at vi skal gøre alt for at undgå, at plast ender i miljøet. Men vi må også se i øjnene, at plast i dag er et helt uundværligt materiale.

Plast kan ikke undværes
I fødevirksomhederne anvendes plast i meget vid udstrækning til emballage, da dets egenskaber er med til at sikre øget holdbarhed af fødevarerne, og dermed begrænse madspild. På samme måde bidrager plast til at sikre fødevarehygiejnen.

Vores forventning til den danske plasthandlingsplan er, at den kan samle alle aktører i plastens kredsløb om en helhjertet indsats for at få plast fra fødevareklyngen ind i en cirkulær økonomi. 

Samtidig skal der være sikkerhed for, at der ikke er stoffer i emballagen, der kan forurene fødevarerne. Der stilles derfor mange og strenge krav til de emballager, der kommer i kontakt med fødevarer.

Plast kan med sine mange gode egenskaber ikke undværes til fødevareemballage, og fødevareklyngen har derfor en stor interesse i den kommende handlingsplan. 

Vores forventning til den danske plasthandlingsplan er, at den kan samle alle aktører i plastens kredsløb om en helhjertet indsats for at få plast fra fødevareklyngen ind i en cirkulær økonomi.

Hvis vi for alvor vil indfri det cirkulære potentiale i plast, så skal der skabes et marked for plastgenanvendelse. Der er behov for en konsekvent satsning på effektiv indsamling af plastaffald og øget genanvendelse.  

Ensartet sortering af plastaffald
Her er det en afgørende forudsætning, at sorteringen af plastemballage, ligesom andre affaldstyper, bliver ensartet i hele landet, så der kan genereres en volumen, hvor der er økonomi i genanvendelsen. Det betyder krav om mere ensartethed i de kommunale indsamlingsordninger for affald.

Vi ser også potentiale i at genanvende den såkaldte landbrugsplast i større udstrækning. Landbrugsplast er de store mængder plast, som landmændene bruger til for eksempel at dække ensilagestakke eller til overdækning af tidligt dyrkede grøntsager eller kartofler. Også her ser vi oplagte muligheder gennem en mere struktureret tilgang til indsamling og genanvendelse.

En omstilling til en mere cirkulær økonomi handler også om at undgå brug af fossile råvarer. Skal vi på længere sigt droppe den fossilbaserede plast, så er plast fremstillet af biologiske råvarer (bioplast) reelt det eneste alternativ.

Der skal være fokus på at lave bioplast af fødevareproduktionens side- og reststrømme for ikke at konkurrere om biomasse tilmed fødevareproduktionen. Potentialet i bioplast er stort, men der er behov for et øget fokus på forskning og udvikling for at forløse det. Det ser vi gerne som en af ambitionerne i plasthandlingsplanen.

Vi er klar til at deltage konstruktivt i arbejdet, når regeringen med plasthandlingsplanen præsenterer de næste konkrete skridt for at sikre bæredygtigt brug og forsyning af plast i fremtiden.