Analyse af 
Jakob Nielsen

Man kan ikke redde verden, hvis man står i møg til halsen  

KOMMENTAR: Kritik af ledelsen i Verdensnaturfonden understreger behovet for mere ordnede forhold i ngo-branchen, skriver Altingets chefredaktør.

Man er ikke hævet over kritik, selv om man arbejder for den gode sag, skriver Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen.
Man er ikke hævet over kritik, selv om man arbejder for den gode sag, skriver Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen.Foto: Lim Huey Teng/Ritzau Scanpix
Jakob Nielsen

Hvem er den næste ngo-general, der bliver fyret, spurgte Altinget i en analyse i juni.

Spørgsmålet kom, efter en stribe markante ledere var blevet gået, fyret eller forbigået i organisationer som Red Barnet, DBU, Dansk Flygtningehjælp for blot at nævne nogle få.

På den baggrund kan man måske godt forstå, at både ledelsen og bestyrelsen i Verdensnaturfonden WWF har haft alle parader oppe, efterhånden som Altinget i løbet af de seneste uger har beskrevet en meget voldsom kritik af ledelsen i skikkelse af generalsekretær Bo Øksnebjerg.

Kritiske og konstruktive
Men som det medie, der har den grundigste og mest omfattende dækning af civilsamfundet, er det selvsagt også vores opgave at bedrive kritisk journalistik om sektorens ledelse og arbejdsforhold.

Det er, hvad vi har gjort i forhold til Verdensnaturfonden.

Som man kan læse i vores værdigrundlag, står vores journalistik på ”et fundament af kritisk granskning af civilsamfundets institutioner og deres aktiviteter”.

Værdigrundlaget slår samtidig fast, at vores journalistik skal gøre mere og andet end blot at kaste lys over problematiske forhold. Vi vil også være konstruktive og løsningsorienterede.

Fokus på ledelse i civilsamfundet
I den konkrete sag betyder det, at vi tager det alvorligt, når et stort antal mennesker henvender sig til os og fortæller om alvorlige problemer i en stor organisation.

Efter nøje vurdering af de mundtlige og skriftlige vidnesbyrd, vi har modtaget, har vi fundet, at det var relevant at bringe frem – også selv om de fleste af kilderne har betinget sig, at de ikke ville stå frem med navn.

Men det ligger også i vores dna, at vi skriver historier om det, når organisationer bringer sig ud af en krise. Vores dækning af krisen i Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser er et eksempel – i dag beskriver vi, hvordan organisationen har rejst sig efter forårets krise, der blandt andet førte til direktørens afgang.

På samme måde inviterer vi til konference om ledelse i civilsamfundet, fordi vi mener, det er vigtigt at dele både gode og dårlige erfaringer.

Behov for ordnede forhold
Det kritiske, det konstruktive og det inkluderende er tre bærende søjler i vores journalistiske indsats, og hvis vi fjernede det ene, ville de to andre være utroværdige.

Som led i vores dækning har vi på det seneste beskrevet, hvordan der på flere fronter bliver arbejdet på at styrke både ledelsen og de ansatte i civilsamfundets organisationer. Der bliver talt om brancheforeninger og om andre former for organisering.

Den aktuelle sag om Verdensnaturfonden viser, hvor akut behovet er. Det er helt uholdbart, at organisationer med et stort tocifret antal medarbejdere fungerer helt uden den beskyttelse af medarbejdernes valgte repræsentanter, som er standard på det øvrige arbejdsmarked.

Bestyrelsen gemmer sig
Indtil da må man forvente, at organisationens bestyrelse er sit ansvar bevidst.

Foreløbig har den samlede bestyrelse valgt at gå i flyverskjul, bortset fra kortfattede skriftlige kommentarer afleveret gennem den ledelse, der er mål for kritikken.

Det er ikke troværdigt og ikke særligt betryggende for de medarbejdere, der med stor personlig risiko har valgt at advare om de kritisable arbejdsforhold.

Det er forståeligt og menneskeligt, at en meget personlig kritik får de berørte til at gå i forsvarsposition. Men det er ikke en holdbar strategi i det lange løb. Man er ikke hævet over kritik, selv om man arbejder for den gode sag.

Tværtimod risikerer man, at sagen glider i baggrunden. For ingen medarbejdere kan redde verden, hvis de selv står i møg til halsen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bo Øksnebjerg

Generalsekretær, WWF
biolog (Københavns Uni. 1997)

0:000:00