Niras om jordforurening: Centralisering er en trussel mod miljøet

DEBAT: Jordforurening truer flere steder drikkevandsforsyningen og dermed sundheden for kommende generationer. Hvis regionerne nedlægges, bliver håndteringen af landets mere end 17.000 forurenede grunde både dyrere og dårligere, skriver Niras.

Af Tom Heron, Inger Asp Fuglsang og Betina Haugaard Heron
Hhv. direktør for miljø og forretningschefer i Niras

Jordforurening stammer fra virksomheder og industri, som gennem tiden har brugt miljøfarlige kemikalier.

På grund af manglende viden om håndteringen af disse kemikalier blev vores jord og grundvand mange steder forurenet.

I dag har regionerne kendskab til cirka 17.000 forurenede grunde. Godt halvdelen er så forurenede, at de skal undersøges nærmere og eventuelt renses op, da de truer grundvandet, som danner basis for drikkevandsforsyningen i Danmark. Dermed bliver sundheden truet for fremtidige generationer af danskere.

Derfor er det en samfundsmæssig meget vigtig opgave at få undersøgt, om forureningerne udgør et problem, og at få renset de grunde, der udgør den største trussel for drikkevandet og folkesundheden.

Der bør handles hurtigt
Hvis vi ikke sikrer, at dette sker prioriteret og hurtigt, risikerer vi, at Danmark må afskrive flere grundvandsindvindinger. Dette vil ikke blot reducere den fremtidige drikkevandsressource, men også fordyre udvindingen af drikkevand, da det bliver nødvendigt at rense grundvandet, inden det kan drikkes. Regionerne sikrer effektivt og hurtigt løsning af forureningssager

Jordforureningsområdet er et fagligt meget kompliceret område. De 17.000 registrerede grunde er forurenet med mange forskellige typer kemikalier, og forureningerne spreder sig på forskellige måder, alt efter om jorden består af ler, sand eller kalk.

Derfor kræver det meget stor faglig indsigt og erfaring at sikre, at undersøgelserne og forureningerne bliver fjernet på den rigtige måde – og det kan vi i Danmark. 

Den danske model
Siden kommunalreformen i 2007 har Danmarks fem regioner haft ansvaret for indsatsen mod jordforurening. Regionerne skal kortlægge, undersøge og oprense de forurenede grunde. Formålet er at sikre rent drikkevand, menneskers sundhed og beskytte overfladevand og natur. Før 2007 var det amterne, der stod for denne opgave. I 2016 brugte regionerne 424 millioner kroner på jordforureningsområdet.

Gennem en mangeårig, solid opbygning af kompetencer og erfaring, blandt andet hos regionerne, rangerer den danske miljøbranche inden for jord- og grundvandsforurening blandt verdens absolut bedste.

Værdien heraf ses blandt andet i et ekstremt kvalificeret og effektivt prioriteringssystem for udvælgelse af de mest miljøfarlige forureninger, som sikrer, at vi håndterer de mest skadelige forureninger først – og at vi får mest miljø for pengene.

Desuden betyder det høje niveau, at vi i Danmark løser forureningssagerne med en meget bred vifte af metoder og teknologier. Det er både effektivt, hurtigt og billigst. Denne danske model bemærkes desuden med misundelse internationalt og har blandt andet ført til eksport af viden og teknologi inden for avancerede undersøgelsesmetoder og komplekse oprensninger. Potentialet for yderligere eksport er åbenlyst.

Skadeligt at flytte området væk fra regionerne
I forslaget til sundhedsreformen skal de cirka 250 medarbejdere, der arbejder i regionerne inden for jordforureningsområdet, formentlig samles i henholdsvis Aalborg og Odense.

De forurenede lokaliteter er spredt over hele landet. Håndtering af dette komplekse område kræver, at der tages hensyn til regionale og geografiske forhold, og efter Niras’ vurdering udgør regionerne eller lokale centre den helt naturlige platform for håndteringen af forureningssagerne.

I kommunerne vil man mange steder ikke have tilstrækkelig faglighed til at kunne løse de meget forskelligartede og fagligt komplicerede forureninger. Desuden vil det ikke være realistisk at have den fornødne armslængde mellem de nødvendige miljømæssige prioriteringer og de lokale politiske processer.

I de to statslige centre i henholdsvis Aalborg og Odense vil der ikke være den nødvendige nærhed til de forurenede grunde, hverken i undersøgelsesforløbet eller under oprensning. I begge faser er den fysiske nærhed til grundene afgørende for den tekniske gennemførelse og i meget høj grad for involveringen af borgere, vandforsyninger og andre lokale interessenter.

En tidlig og tæt interessentinddragelse har vist sig at være en forudsætning for et vellykket projektforløb. Denne nærhed kan ikke etableres i statsligt regi, medmindre det nuværende regionale setup kopieres én til én.

Besparelsen holder ikke
I forslaget til sundhedsreformen peges der på, at man ved prioritering og effektivisering vil kunne opnå en besparelse på 50 millioner kroner årligt frem til 2030 – penge, som regeringen vil sætte af til generationsforureningerne.

Det er vores vurdering, at denne besparelse ved at oprette to statslige centre i henholdsvis Aalborg og Odense slet ikke vil kunne opveje de øgede udgifter, der vil komme ved en eventuel flytning af området.

Udgifterne til undersøgelserne og oprydningerne vil blive væsentligt større på grund af manglende faglighed og nærhed. Hvis der ikke findes den nødvendige faglighed, vil der være risiko for, at man benytter forældede metoder, eller at undersøgelser ikke bliver tilstrækkelige til at kortlægge problemets omfang.

Dette har ofte vist sig at være væsentligt fordyrende.

Generationsforureninger
De såkaldte generationsforureninger – eksempelvis Høfde 42 og Kærgaard Plantage – udgør en meget lille del af det samlede antal sager, som regionerne håndterer.

Karakteristisk for generationsforureningerne er, at de er uhyre komplekse og har en udbredelse, så de vil være meget dyre at håndtere og oprense. Det er for eksempel vurderet, at oprensningen af forureningen inden for spunsen ved Høfde 42 vil komme til at koste op mod 250 millioner kroner, som er mere end halvdelen af regionernes nuværende samlede årlige budget på området.  

Som for de øvrige forureninger er både nærhed og faglighed centrale elementer i at sikre, at disse forureninger håndteres, så vi får ”mest miljø for pengene”.

Fagligheden skal desuden sikre, at de reelle miljøpåvirkninger fra generationsforureningerne klarlægges. Hermed skabes grundlag for politiske beslutninger om, hvorvidt generationsforureningerne renses op af miljømæssige årsager, eller om indsatsen i højere grad er motiveret af etik og politik.

Opret et advisory board
Regionerne eller regionale centre vil således også fremadrettet være de rigtige institutioner til at sikre håndtering af generationsforureninger. For at sikre at alle internationale erfaringer med meget komplekse og store forureninger inddrages i håndteringen af de danske generationsforureninger, mener vi, at regionerne eller de regionale centre skal tilknyttes et ”advisory board”.

Dette ekspertpanel bør sammensættes af førende internationale og nationale eksperter på området. Det vil være oplagt at tage inspiration i det amerikanske ”Superfund program”.

Da generationsforureninger er så massive og komplekse, som tilfældet er, har håndteringen et økonomisk omfang, som nødvendiggør særskilt finansiering. Disse oprensninger kan ikke finansieres inden for den afsatte ramme til den øvrige forureningsindsats. 

Klare anbefalinger
Hvis regionerne nedlægges, er det med hensyn til jord- og vandforureningsområdet vores klare anbefaling, at:

  • Strukturen for arbejdet fastholdes. Det vil sige, at de eksisterende centre fastholdes med de nuværende placeringer og bemanding. Herved fastholdes den nødvendige geografiske nærhed samt de faglige og administrative kompetencer.

  • Området får en fast, øremærket, femårig bevilling minimum på det nuværende niveau. Den stabile finansiering er afgørende for at kunne gennemføre prioritering og afvikling af sagerne økonomisk og miljømæssigt optimalt.

  • Håndtering af generationsforureninger finansieres særskilt og gennemføres i et forløb, hvor der tilknyttes et advisory board. Sagerne har et økonomisk omfang, som gør en finansiering gennem den nuværende bevilling urealistisk.

  • At eventuelt ønskede besparelser sker i den nuværende struktur. Denne struktur er velfungerende i forhold til nærhed til de forurenede lokaliteter og interessenter, ligesom der er opbygget stærke kompetencecentre. En ændring af geografisk placering og struktur vil med al sandsynlighed medføre tab af kompetencer og en mindre hensigtsmæssig praktisk afvikling af sagerne og dermed øget risiko for dele af vores fremtidige drikkevand.

Forrige artikel LA: Ikke al jordforurening skal undersøges i fremtiden LA: Ikke al jordforurening skal undersøges i fremtiden Næste artikel Fond: Kritikerne retter uretmæssigt skytset mod Naturstyrelsen Fond: Kritikerne retter uretmæssigt skytset mod Naturstyrelsen
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Jordforurening

    Det er en ulykke af dimensioner om kemikalier, recirkulering og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til en økologisk mindre uansvarlig produktion - og til at vi på så kort tid har kunnet få så mange velfærdsgoder, skattelettelser, lønforhøjelser, grønne omstillinger, miljøteknologier og dyrtidsportioner med så uventet få ødelæggende konsekvenser for grundvandet, naturen, biodiversiteten, folkesundheden, klimaet, luftmiljøet, vandmiljøet, arbejdsmiljøet, denne verdens fattigste mennesker, samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.

DF langer hårdt ud efter V-minister: Du taler landbruget ned

DF langer hårdt ud efter V-minister: Du taler landbruget ned

KRITIK: Jakob Ellemann-Jensen og regeringen har ikke fundet balancen mellem miljø og landbrug. Tværtimod "kommer man med grovfilen og taler dansk landbrug ned," siger Peter Skaarup. Partiet vil nu splitte Miljø- og Fødevareministeriet i to.