Nordfyn: Vandforsyningsloven har plads til forbedring

Af Anders Thingholm (K)
Formand, Teknik- og Miljøudvalget i Nordfyns Kommune

FN's verdensmål nummer 6 retter fokus på at sikre, at alle har adgang til vand og sanitet – lige nu er det en realitet, at der er vandmangel for mere end 40 procent af den globale befolkning. Som på mange andre områder er der langt fra Afrika til Danmark og de danske kommuner, når det drejer sig om problemstillinger med en ordentlig og sikker kvalitet af drikkevand.

I Danmark er vi også hér i den grad privilegerede, og vi tager næsten det rene drikkevand som en selvfølgelighed. Ét enkelt tryk eller skru på apparaturet, så løber der friskt og rent vand ud af hanen - enten til at slukke tørsten eller til at koge mandag aftens spaghetti.

Som repræsentant for Det Konservative Folkeparti og som udvalgsformand for Teknik- og Miljøudvalget i Nordfyns Kommune er ”generationskontrakten” afgørende for mig, særligt på miljøområdet og ikke mindst, når det handler om at sikre, at vores kommende generationer fortsat vil have adgang til en ordentlig kvalitet af drikkevand.

Fortidens synder
Den gode kvalitet af drikkevand er, som jeg ser det, ikke bare en selvfølgelighed i Danmark. De seneste fem år er flere end 500 vandværker rundt om i danske kommuner ramt af pesticidforureninger, og hvor grænseværdierne altså ikke kan overholdes. Landbruget beskæftiger mange i Nordfyns Kommune og driver deres erhverv på 74 procent af kommunens samlede jordbrugsareal og bidrager altså væsentligt til kommunens økonomi*.

Fortidens synder i Danmark, fra den tid, hvor vi som samfund slet ikke var optaget af konsekvenserne ved brugen af de store mængder af pesticider, viser i dag sit klare ansigt, der indebærer, at mange vandværker rundt om i de danske kommune sidder på boringer, der har store udfordringer med at holde sig inden for grænseværdierne af de forurenende stoffer.

Ordentlig kvalitet og forsyning af drikkevand er et kæmpe opmærksomhedspunkt, og det er en opgave, som vi som kommune skal vise, at vi tager seriøst og ikke mindst, at vi tænker mange generationer frem.

Anders Thingholm (K)
Formand, Teknik- og Miljøudvalget i Nordfyns Kommune

Heller ikke i Nordfyns Kommune har en del af vores 36 vandværker kunnet undgå at stå med disse udfordringer – det er på mange måder en kæmpe opgave, og som de enkelte forbrugere i de ramte områder har skullet indfinde sig med.    

Ny vandforsyningsplan
Vores vandværker står med et kæmpe ansvar for dagligt og fremadrettet at sikre en ordentlig kvalitet af drikkevand til de mange forbrugere. Som kommune ligger vores rolle som myndighed også helt fast, og den har vi de seneste par år i den grad haft i spil.

Inden 2019 var vi som kommune udfordret i netop dén rolle med outdatede forsyningsplaner, der stammede helt tilbage fra 1990’erne, og hvor fokus på pesticider og nedbrydningsstoffer slet ikke havde det samme fokus i vores miljøindsatser, som det heldigvis har i dag. Ved siden af har Miljøstyrelsens pesticidstrategi de seneste par år føjet endnu flere stoffer på listen med grænseværdier, der ikke gør opgaven mindre vanskelig.

I 2019 vedtog vi derfor politisk i Nordfyns Kommune, efter en længere proces, en ny, ambitiøs og fremtidsorienteret vandforsyningsplan, der nu danner grundlaget for, hvordan vi som kommune skal administrere de kommende mange år. Med denne vandforsyningsplans retningslinjer for hver af de enkelte vandværker, så kan vi sammen med hver af vandværkerne være helt skarpe på den vigtige opgave, som vi skal samarbejde om at sikre: ordentlig kvalitet af drikkevand og en sikker nødforsyning.

Samarbejdet med vores forskellige vandværker forløber heldigvis rigtig godt, og de enkelte bestyrelser for vandværkerne rundt om i vores kommune gør en kæmpe indsats, og de har på mange måder taget vandforsyningsplanens krav og retningslinjer til sig og ikke mindst selv kommet med væsentlige og relevante indspark. Her er det ikke de lette løsninger, som er i spil. Her gælder det ikke om at bryde den lange tradition i Danmark med, at vi ikke bare hovedløst renser vandet, der til syvende og sidst kommer til at virke som en dyngende sovepude. Det er kun i de sværeste tilfælde, hvor alle øvrige muligheder er udtømte, at vi skal vælge de løsninger.

Vi skal fremtidssikre vores drikkevand, beskytte de mange kildefelter – det er en afgørende indsats for vandværkerne i samarbejde med kommunen. Når en kommune ønsker at tiltrække nye borgere til sig, så er det ikke nok med attraktive udstykninger, gode skoler eller en ordentlig og værdig ældrepleje. Ordentlig kvalitet og forsyning af drikkevand er et kæmpe opmærksomhedspunkt, og det er en opgave, som vi som kommune skal vise, at vi tager seriøst og ikke mindst, at vi tænker mange generationer frem. Her er vi på mange måder rigtig godt med i Nordfyns Kommune.

Stil kommunerne bedre
Men hvad når samarbejdet mellem kommune og den enkelte vandværksbestyrelse brister eller lider svære udfordringer? Èn ting er sikkert – det er forbrugerne under det enkelte vandværk, der kommer til at blive klemt mest.

Det har vi i ét enkelt tilfælde desværre oplevet inden for kommunens grænser, der i forskellige sammenhænge har ført til ekstraordinære handlinger, ikke mindst politisk. Bestyrelsesarbejdet er på mange måder en del af nærdemokratiet, som jeg ikke bare som lokalpolitiker, men også som konservativ ikke kan anerkende nok.

Lige på området for vandforsyning er der dog knaster – jeg mener, at vandforsyningsloven på mange måder ikke rummer og tager højde for de helt særlige tilfælde, hvor en bestyrelse og kommune ikke kan finde det fælles fodslag. Her er der, efter min opfattelse, en alt for slap og langsommelig proces, når det drejer sig om sådan en vigtig opgave.

Heldigvis er vi i det konkrete tilfælde endelig på rette spor, og jeg er sikker på, at forbrugerne i det pågældende område inden længe kan åbne for hanen og med god samvittighed drikke et forfriskende koldt glas vand.

Jeg må dog understrege, at det særligt det seneste år har været en træls proces, og hvor vi som kommune har brugt en ikke helt ubetydelig mængde af ressourcer og tid – det må kunne gøres bedre i disse situationer, men det kræver et skarpere fokus fra den nationale lovgivning.  

*Det fremgik af en tidligere version af indlægget, at 40 % af kommunens borgere er beskæftiget i landbruget. Det er imidlertid ikke korrekt. Altinget beklager fejlen.