Peder Hvelplund svarer
Sophie LøhdeHvilken sikkerhed er der for, at fortrolige sundhedsoplysninger ikke tilgår en leverandør af datainfrastruktur?
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Hvilken sikkerhed er der for, at fortrolige sundhedsoplysninger ikke tilgår en leverandør af datainfrastruktur, hvilket kunne være tilfældet, hvis f.eks. Gefion benyttes som leverandør, hvor amerikanske NVIDIA leverer softwarearkitektur, men også ved andre leverandører?
Lovforslaget regulerer ikke adgang til fortrolige sundhedsoplysninger for en leverandør af datainfrastruktur. De nærmere rammer for en leverandørs adgang til fortrolige sundhedsdata vil afhænge af et udbud og herefter af en kontrakt og databehandleraftale med den pågældende dataansvarlige offentlige myndighed.
Borgernes rettigheder vedrørende beskyttelse af deres sundhedsoplysninger opretholdes uændret efter gældende lovgivning, herunder de beskyttelsesgarantier som gælder for borgernes sundhedsoplysninger i medfør af databeskyttelseslovgivningen. Det ændrer lovforslaget ikke på.
Borgernes retlige beskyttelser af genetiske oplysninger, der findes i sundhedslovens § 223 b, opretholdes ligeledes. Lovforslaget ændrer udelukkende den ansvarlige myndighed til Digital Sundhed Danmark.







