26. november 2025 kl. 08.00Ministersvar
Udvalget
svarer
Sophie LøhdeSundhedsudvalget spørger indenrigs- og sundhedsministeren, Sophie Løhde, om kommentar til henvendelsen af 18/11-25 fra Stephan Engberg
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 44, Spørgsmål 12
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 18/11-25 fra Stephan Engberg, jf. L 44 - bilag 3?
Svar fra onsdag den 26. november 2025
Det fremgår af henvendelsen, at L 44 efter Stephan Engbergs opfattelse bygger på en ulovlig ”BigData struktur”.
Helt grundlæggende vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærke, at L 44 (samling 2025-26) er lovlig, og ikke ændrer på forhold reguleret af EU-forordningerne. Det bemærkes, at lovforslaget ikke giver nye muligheder for anvendelse af borgernes helbredsoplysninger til BigData-samkøringer e.l. Lovforslaget ændrer heller ikke på borgernes rettigheder, ligesom lovforslaget ikke indfører hjemmel til profilering af borgere.
L 44 handler derimod bl.a. om, at flere data kan deles via den fælles digitale infrastruktur til bl.a. patientbehandling. Der følger ikke af lovforslaget, at der vil ske en samkøring af data, men derimod følger det af lovforslaget, at der kan ske datadeling af relevante helbredsoplysninger om en borger, der er i aktuel behandling.
De danske sundhedsdata vil fortsat ligge decentralt og samles dermed ikke i Digital Sundhed Danmark. Lovændringen ændrer ikke på mulighederne for at få videregivet data til bl.a. forskningsformål med væsentlig samfundsmæssig interesse.
Der ændres ikke med lovforslaget i danske borgeres eksisterende rettigheder i forhold til at frabede sig anvendelsen af egne data. Der er endnu ikke taget stilling til den danske implementering af EHDS-forordningens opt-out rettighed til EU-borgere.
Denne rettighed finder desuden ikke anvendelse før 2029.