Søren Egge Rasmussen
 svarer 
Lars Christian Lilleholt

Søren Egge Rasmussen (EL) spørger energi-, forsynings- og klimaministeren, Lars Christian Lilleholt, om eventuelle prisstigninger som følge af bortfald af de decentrale kraftvarmeværkers grundbeløb

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 97, Spørgsmål 7
Ved udgangen af 2018 bortfalder de decentrale kraftvarmeværkers grundbeløb. I f Viborg giver dette anledning til prisstigninger for fjernvarmekunderne i 2019 på knap 6.000 kr. fra ca. 11.300 kr. til ca. 17.000 kr., svarende til ca. 50 pct., jf. Viborg Fjernvarmes pressemeddelelse af 23. november 2018. Samtidig ligger selskabet, som producerer varmen, over 500 TJ-grænsen og kan dermed ikke få ophævet sin kraftvarmebinding. a. Finder ministeren, at fjernvarmeselskabet kommer til at konkurrere med individuelle løsninger om nye kunder på fair vilkår, når fjernvarmen er underlagt bindinger, som den individuelle opvarmning ikke er?

b. Vil ministeren tage initiativ til at sikre, at selskaber med fjernvarmeproduktion over 500 TJ i de decentrale områder får bedre muligheder for at konkurrere på lige vilkår, ved at ophæve kraftvarmebindingen?

Svar fra mandag den 10. december 2018
Vedr. a) Jeg henviser til svaret på EFK spørgsmål 1 L 97 for en besvarelse heraf.

Vedr. b) Lovforslaget ophæver muligheden for at pålægge nye forbrugerbindinger og vedrører dermed ikke produktionsbindinger, som er den kategori kraftvarmekravet falder ind under.

Der er med energiaftalen enighed om, at produktionsbindinger i mindre fjernvarmeområder ophæves fra 1. januar 2019. Mindre områder er efterfølgende i aftalekredsen blevet defineret som områder under 500 TJ. Ophævelsen sker ved bekendtgørelsesændring og ventes som planlagt at træde i kraft 1. januar 2019.

Det fremgår ligeledes af energiaftalen, at der træffes beslutning om en ophævelse af produktionsbindingerne i de mellemstore og store fjernvarmeområder efter nærmere analyse heraf. Denne analyse er blevet igangsat og forventes færdig i 2019.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K T: +45 3392 2801 E: [email protected] www.efkm.dk Side 1/
0:000:00