Jeg vil gerne henvise til svaret til spørgsmål 2 til L 97 samt det til det høringsnotat, hvori lovforslagets betydning for finansiering af fjernvarmeprojekter adresseres.

Her fremgår det, at KommuneKredit allerede i dag yder lån til bl.a. forsyningsselskaber, hvis en kommune stiller garanti for lånet. KommuneKredit er reguleret i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark (KommuneKreditloven).

Det fremgår af lovens § 2, at KommuneKredit kan yde lån til bl.a. forsyningsselskaber under betingelse af, at det er til kommunale formål, og en eller flere kommuner stiller garanti for lånet.

Kommunernes adgang til at stille garanti for lån til kollektiv varmeforsyning er reguleret i varmeforsyningslovens § 2 d, hvor det fremgår, at kommuner kan stille garanti for lån, hvis det er i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler. Det skal derudover understreges, at KommuneKredit er forpligtet til konkret at vurdere, om hvert enkelt lån lever op til statsstøttereglerne. Ligeledes har kommunerne et ansvar for at sikre sig, at deres garantistillelse er forenelig med statsstøttereglerne.

Jeg kan ligeledes konstatere, at KommuneKredit har ydet lån til varmeforsyninger, hvor der ikke har været pålagt tilslutnings- og forblivelsespligt. Tilslutnings- og forblivelsespligt kan således ikke have været en afgørende forudsætning for KommuneKredits vurdering af KommuneKredits adgang til at yde lån inden for rammerne af EU's statsstøtteregler.

Hertil skriver KommuneKredit selv, at lovforslaget om ophævelse af adgangen til at pålægge nye forbrugerbindinger ikke i sig selv ændrer på, at investeringer i kollekEnergi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K T: +45 3392 2801 E: [email protected] www.efkm.dk tive varmeforsyningsanlæg udgør en offentlig opgave, som KommuneKredit kan yde finansiering til.

På den baggrund er det forventningen, at lovforslaget ikke i sig selv vil ændre på KommuneKredits praksis for at yde lån til kollektiv varmeforsyning. Det skyldes bl.a., at lovforslaget alene ophæver kommunernes adgang til at pålægge tilslutnings- og forblivelsespligt i områder, der i dag ikke er omfattet af disse pligter. Lovforslaget har således alene et fremadrettet sigte, mens eksisterende forpligtelser ikke ophæves, hvorfor eksisterende investeringer ikke berøres. Hvorvidt KommuneKredits praksis er i overensstemmelse med EU´s statsstøtteregler, kan dog i sidste ende alene vurderes af EU-Kommissionen og EU-Domstolen.

Lovforslaget ændrer heller ikke på kommunernes adgang til at stille garanti for lån, uanset om det er lån i KommuneKredit eller i den private sektor. Varmeforsyningsloven indeholder regler, som regulerer kommunernes involvering i kollektiv varmeforsyning, herunder kommunernes adgang til at stille kommunal garanti for lån, og lovforslaget ændrer ikke på disse regler. Varmeforsyningsloven regulerer derimod ikke hverken selve låntagningen, hvor lånene kan optages eller KommuneKredit.

KommuneKreditloven indeholder reglerne for KommuneKredits udlånsvirksomhed.

Desuden skal KommuneKredit som nævnt foretage en statsstøtteretlig vurdering i forbindelse med hvert enkelt udlån. Så selvom det er vurderingen, at lovforslaget ikke i sig selv ændrer på KommuneKredits praksis, kan det ikke beskrives i bemærkningerne, at KommuneKredit fortsat kan låne ud til fjernvarmeinvesteringer, da der kan være særlige forhold, som gør sig gældende i forbindelse med det enkelte lån.

Endeligt skal jeg gøre opmærksom på, at der som led i regeringens forsyningsstrategi fra 2016 pågår et arbejde med at foretage en mere eksplicit afgrænsning af konkurrenceudsatte og kommercielle aktiviteter, så det tydeliggøres, at der ikke kan stilles subsidierede kommunegarantier eller gives mulighed for kommunal låneoptagelse for sådanne aktiviteter på vilkår, der er bedre end de vilkår, som en kommerciel investor ville acceptere på markedsvilkår. KL og KommuneKredit bliver løbende på møder inddraget i dette arbejde og er blevet orienteret om status.