10. december 2018 kl. 08.00Ministersvar
Jens Joel svarer Lars Christian Lilleholt
Jens Joel (S) spørger energi-, forsynings- og klimaministeren, Lars Christian Lilleholt, hvilke initiativer ministeren planlægger at tage for at hjælpe de selskaber og deres forbrugere, der eventuelt kommer i klemme som følge af, at de nu får frataget deres ret til at anvende tilslutnings- og forblivelsespligt
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 97, Spørgsmål 11
De kommuner, der i god tro har stillet kommunale garantier for fjernvarmeselskabernes investeringer under forudsætning af, at de kunne anvende tilslutnings- og forblivelsespligt, såfremt det skulle blive nødvendigt for at beskytte deres investeringer, vil med lovforslaget efter den 1. januar 2019 ikke længere have mulighed for at beskytte denne investering. Hvilke initiativer planlægger ministeren at tage for at hjælpe de selskaber og deres forbrugere, der eventuelt kommer i klemme som følge af, at de nu får frataget deres ret til at anvende tilslutnings- og forblivelsespligt?
Svar fra mandag den 10. december 2018
Det må antages, at værkerne har lavet en holdbar business case i forbindelse med godkendelsen af deres projekter, og som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, forventes ikke stigende varmepriser som følge af lovforslaget.
Selvom kommunernes mulighed for at pålægge forblivelsespligt til de forbrugere, som frivilligt har ladet sig tilslutte, bliver ophævet, er fjernvarmeværkets investeringer i mange tilfælde beskyttet mod økonomiske konsekvenser af forbrugernes udtræden gennem en såkaldt udtrædelsesgodtgørelse.
Udtrædelsesgodtgørelse kan opkræves, hvis værket er økonomisk udfordret eller vil blive det som følge af en kundes frivillige udtrædelse. Det sker, fx hvis der er flere forbrugere, som træder ud, end der er nye forbrugere, som tilslutter sig. Såfremt priserne er høje, kan værket kræve, at forbrugeren betaler sin andel af virksomhedens anlægsudgifter fraregnet de afskrivninger, som har været indregnet i priserne. Udtrædelsesgodtgørelse forudsætter, at værket selv har sørget for at indskrive muligheden i deres vedtægter og vilkår.
Fjernvarme er allerede i dag det billigste alternativ mange steder, jf. også svar på spørgsmål nr. 6 til L97. Det understøtter, at der ikke er et behov for at tvinge forbrugerne til at være tilsluttet fjernvarmenettet. Det må derfor forventes, at værker uden bindinger kan fastholde de frie forbrugere, hvis de fortsat kan levere til en pris Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K T: +45 3392 2801 E: [email protected] www.efkm.dk og kvalitet, der er konkurrencedygtig med alternative opvarmningsløsninger. I den forbindelse skal bemærkes, at det i forbindelse med energiaftalen blev besluttet at give de mindre fjernvarmeværker mulighed for et friere valg af teknologi og brændsel.
En ophævelse af muligheden for at pålægge tilslutnings- og forblivelsespligt vil anspore værkerne til at fastholde en konkurrencedygtig pris Når det er sagt, vil der være værker og deres varmekunder, der kan blive ramt af grundbeløbets ophør. I forbindelse med energiaftalen aftaltes derfor også fire puljer til at afhjælpe udfordringerne ved grundbeløbets ophør hos kommuner, værker og forbrugerne. Det er ikke regeringens holdning, at holde hånden under værker, der ikke kan opnå konkurrencedygtige varmepriser. I stedet er afsat en pulje på 294 mio. kr. til strandede omkostninger, så det ikke er kommunerne eller borgerne, der hænger på regningen.
Selvom kommunernes mulighed for at pålægge forblivelsespligt til de forbrugere, som frivilligt har ladet sig tilslutte, bliver ophævet, er fjernvarmeværkets investeringer i mange tilfælde beskyttet mod økonomiske konsekvenser af forbrugernes udtræden gennem en såkaldt udtrædelsesgodtgørelse.
Udtrædelsesgodtgørelse kan opkræves, hvis værket er økonomisk udfordret eller vil blive det som følge af en kundes frivillige udtrædelse. Det sker, fx hvis der er flere forbrugere, som træder ud, end der er nye forbrugere, som tilslutter sig. Såfremt priserne er høje, kan værket kræve, at forbrugeren betaler sin andel af virksomhedens anlægsudgifter fraregnet de afskrivninger, som har været indregnet i priserne. Udtrædelsesgodtgørelse forudsætter, at værket selv har sørget for at indskrive muligheden i deres vedtægter og vilkår.
Fjernvarme er allerede i dag det billigste alternativ mange steder, jf. også svar på spørgsmål nr. 6 til L97. Det understøtter, at der ikke er et behov for at tvinge forbrugerne til at være tilsluttet fjernvarmenettet. Det må derfor forventes, at værker uden bindinger kan fastholde de frie forbrugere, hvis de fortsat kan levere til en pris Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K T: +45 3392 2801 E: [email protected] www.efkm.dk og kvalitet, der er konkurrencedygtig med alternative opvarmningsløsninger. I den forbindelse skal bemærkes, at det i forbindelse med energiaftalen blev besluttet at give de mindre fjernvarmeværker mulighed for et friere valg af teknologi og brændsel.
En ophævelse af muligheden for at pålægge tilslutnings- og forblivelsespligt vil anspore værkerne til at fastholde en konkurrencedygtig pris Når det er sagt, vil der være værker og deres varmekunder, der kan blive ramt af grundbeløbets ophør. I forbindelse med energiaftalen aftaltes derfor også fire puljer til at afhjælpe udfordringerne ved grundbeløbets ophør hos kommuner, værker og forbrugerne. Det er ikke regeringens holdning, at holde hånden under værker, der ikke kan opnå konkurrencedygtige varmepriser. I stedet er afsat en pulje på 294 mio. kr. til strandede omkostninger, så det ikke er kommunerne eller borgerne, der hænger på regningen.
Christiansborg
