Finn Sørensen
 svarer 
Inger Støjberg

Finn Sørensen (EL) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Inger Støjberg, om at kommentere de indkomne høringssvar

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 133, Spørgsmål 2
Vil ministeren kommentere de indkomne høringssvar, jf. L 133 - bilag 15, herunder særligt FOA´s indvending om, at lovforslaget vil medføre, at der ved en au pairs eventuelle skift til en ny værtsfamilie, f.eks. et år efter udstedelsen af opholdstilladelsen, skal indbetales endnu et engangsbeløb på ca. 11.000 kr. til dækning af de forventede udgifter til danskundervisning?

Svar fra fredag den 15. februar 2019
Vil ministeren kommentere de indkomne høringssvar, jf. L 133 - bilag 15, herunder særligt FOA´s indvending om, at lovforslaget vil medføre, at der ved en au pairs eventuelle skift til en ny værtsfamilie, f.eks. et år efter udstedelsen af opholdstilladelsen, skal indbetales endnu et engangsbeløb på ca. 11.000 kr. til dækning af de forventede udgifter til danskundervisning?

Svar:

Som reglerne er i dag, er det en betingelse for udstedelse af en opholdstilladelse som au pair, at værtsfamilien indbetaler et engangsbeløb på 5.380 kr. som delvis finansiering af statens udgifter til danskundervisning til au pairs samt administrationsomkostningerne ved opkrævning af beløbet.

Indbetaling af engangsbeløbet er en betingelse for udstedelse af opholdstilladelse, og beløbet skal betales hver gang, der meddeles opholdstilladelse til en au pair. Det vil altså sige, at beløbet skal betales, uanset om værtsfamilien tidligere har haft en au pair, og uanset om au pairen tidligere har haft en opholdstilladelse som au pair i Danmark.

Skifter en au pair værtsfamilie, f.eks. et år efter udstedelse af opholdstilladelsen, vil den nye værtsfamilie således også skulle betale det fastsatte beløb til delvis finansiering af statens udgifter til danskundervisning.

Hertil kommer, at indbetaling af engangsbeløbet skal ske uanset, om den enkelte værtsfamilies au pair i praksis tager imod tilbuddet om danskundervisning. 15. februar 2019 Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2019 - 2446 654920 I forbindelse med en forhøjelse af engangsbeløbet som følge af lovforslaget vil det, som FOA angiver, også være tilfældet.
0:000:00