Lise Bech
 svarer 
Lea Wermelin

Lise Bech (DF) spørger miljøministeren, Lea Wermelin, hvad de omtrentlige totale omkostninger bliver ved fuld gennemførsel af lovforslaget, både for staten, men også samlet for vandforbrugerne

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 31, Spørgsmål 11
Kan ministeren oplyse, hvad de omtrentlige totale omkostninger bliver ved fuld gennemførsel af lovforslaget, både for staten, men også samlet for vandforbrugerne?

Svar fra mandag den 11. november 2019
Lovforslaget skønnes at indebære administrative omkostninger for kommunerne i perioden 20192022. Omkostningerne er en afspejling af kommunernes merudgifter til gennemgang og risikoanalyse af BNBO og indrapportering i perioden 2020-2022. KL har vurderet de samlede meromkostninger til 41,1 mio. kr. i perioden. DUT-kompensation aftales i de igangværende forhandlinger med KL.

Lovforslaget vil medføre, at Miljøstyrelsen udarbejder et digitalt værktøj til brug for kommunernes indberetning. Der er fra Miljøstyrelsen afsat 0,1 mio. kr. til it-værktøjet i 2020 og 0,1 mio. kr. til drift af det i 2021. Der er afsat midler til ét årsværk pr. år i tre år inden for Miljø- og Fødevareministeriets egen ramme til evaluering af indsatsen. Derudover er der afsat 500.000 kr. inden for Miljø- og Fødevareministeriets egen ramme til udvikling af paradigmer for frivillige aftaler i BNBO i 2019.

Øvrige administrative omkostninger på Miljø- og Fødevareministeriets område afholdes inden for Miljø- og Fødevareministeriets egen ramme.

I forbindelse med de politiske forhandlinger om Tillægsaftale til Pesticidstrategi 2017-21 vurderede Miljø- og Fødevareministeriet, at der vil være årlige omkostninger for vandforbrugerne på 17-25 mio. kr., såfremt alle BNBO bliver gjort sprøjtefri. MFVM vurderer, at modellen vil medføre en gennemsnitlig stigning i vandprisen på 8-12 kr. årligt for husstande, der modtager vand fra boringer på landbrugsjord. Det blev dog samtidig vurderet, at det er muligt, at visse husstande vil få en prisstigning på op mod 350 kr. om året. Beløbet vil være højere, hvis vandforsyningen ikke spreder det ud over 25 år.

Niveauet for omkostningerne for forbrugerne vil afhænge af, om kommunerne vælger at iværksætte beskyttelsesindsatser og hvilke. Der vil være lokale variationer, og takststigningerne vil kun ramme færre til at dele omkostningerne, må vandprisen forventes at stige relativt mere for den enkelte forbruger.

Lovforslaget vurderes ikke at påføre landbruget erhvervsøkonomiske omkostninger ud over, hvad de bærer over vandtaksten. Både landbrug og virksomheder vil dog få en stigning af vandprisen på 10-15 øre/m3. Det vurderes, at de afledte omkostninger for erhvervet ved en forhøjet vandpris vil være ca. 69 mio. kr. årligt.

Forsyningssekretariatet har i forbindelse med Økonomiudvalgsbehandling i november 2018 bemærket, at der kan være en mindre stigning i de administrative byrder som følge af forslaget. De øgede administrative omkostninger i Forsyningssekretariatet til behandling af flere tillægsansøgninger holdes inden for tilsynets egen ramme.

Miljø- og Fødevareministeriet har anmodet IFRO, Københavns Universitet, om at foretage beregninger af erstatningsniveauerne til brug for kommuner og vandværkers arbejde. Det vil blive indarbejdet i den kommende BNBO-vejledning.

Lea Wermelin / Lea Frimann Hansen
0:000:00