Ellen Trane Nørby
 svarer 
Nicolai Wammen

Ellen Trane Nørby (V) spørger finansministeren, Nicolai Wammen, hvilke indtægter og udgifter i AUB-ordningen i 2020, der budgetteret med i forbindelse med finansloven for 2020

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 60, Spørgsmål 16
Vil ministeren redegøre for, hvilke indtægter og udgifter i AUB-ordningen i 2020, der budgetteret med i forbindelse med finansloven for 2020?

Svar fra torsdag den 12. december 2019
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) har til formål at administrere og finansiere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal praktikpladser på erhvervsuddannelsesområdet.

AUB bidrager desuden til finansiering af godtgørelse og tilskud til befordringsudgifter ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

1 AUB's indtægter stammer fra AUB-bidraget, der er fastsat ved lov 2 . Bidragssatsen forventes at udgøre 2.791 kr. per fultidsansat i 2020 (2020-pl).

Bidragssatsen består af Uddannelsesbidraget på 2.468 kr. per fultidsansat i 2020 (2020-pl) og VEU-bidraget på 323 kr. per fultidsansat i 2020 (2020-pl). Fastsættelsen af VEU-bidraget på 323 kr. i 2020 forudsætter Folketingets vedtagelse af L 60.

AUB er en selvejende institution, hvis budgetter og regnskaber ikke er integreret på finansloven og i statsregnskabet.

AUB er i nationalregnskabet afgrænset som værende en del af offentlig forvaltning og service, og AUB's økonomi påvirker derfor den offentlige saldo.

Således indgår AUB’s forventede udgifter og indtægter i vurderingerne og fremskrivningerne af de offentlige finanser, jf. svar på Børne- og Undervisningsudvalgets s 18 til L 60.

1 Fra 2019 har AUB overtaget administrationen af VEU-godtgørelse. AUB administrerer også nogle statsligt finansierede ordninger, men det er lagt til grund, at spørgsmålet vedrører de arbejdsgiverfinansierede ordninger.

2 Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 822 af 15. august 2019.

Budgettet for AUB's indtægter i 2020 udgjorde 6,0 mia. kr., mens budgettet for AUB's udgifter udgjorde 4,9 mia. kr. i 2020. De budgetterede indtægter og udgifter er oplyst af AUB i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til finansloven for finansåret 2020, idet der er taget højde for reguleringen af VEU-bidraget for 2020, jf. § 1, nr. 2 i det fremsatte lovforslag.

Budgetterne for AUB's udgifter og indtægter i perioden 2016-2019 fremgår af tabel 1.

Tabel 1 4,5 Anm.: Det bemærkes, at ovenstående er udtryk for de budgetterede udgifter/indtægter og kan afvige fra det endelige regnskab.

Kilde: De budgetterede indtægter og udgifter er oplyst af AUB i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til finansloven for det pågældende finansår.

Regeringen kan konstatere, at AUB har et årligt overskud på ca. 1 mia. kr. og en opsparing, der forventes at udgøre ca. 4 mia. kr. ultimo 2019.

Samtidig står det klart, at udfordringerne i AUB ikke er nye, men derimod har gjort sig gældende i en årrække siden 2016.

Det mener regeringen ikke er holdbart, og vi har derfor allerede i oktober tilkendegivet over for Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens hovedorganisation, at regeringen efter afslutningen af overenskomstforhandlingerne 2020 vil indkalde arbejdsmarkedets parter til en drøftelse af, hvordan udfordringerne håndteres.
0:000:00