Mona Juul
 svarer 
Simon Kollerup

Mona Juul (K) spørger erhvervsministeren, Simon Kollerup, om tvangsopløsning af virksomheder

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 110, Spørgsmål 3
Vil ministeren redegøre for, hvordan det i forhold til den foreslåede mulighed for tvangsopløsning af virksomheder, hvis virksomhederne inden for fristerne ikke følger Erhvervsstyrelsens påbud om berigtigelse af ulovlige forhold eller undlader at give krævede oplysninger, er sikret, at mindre fejl og forglemmelser i forbindelse med f.eks. ferier eller forkert opbevarelse af dokumenter ikke kan ende i så vidtgående og indgribende en sanktion som tvangsopløsning er?

Svar fra mandag den 9. marts 2020
Virksomhederne behøver ikke at frygte, at de bliver sendt til tvangsopløsning, fordi de har glemt at opbevare et enkelt dokument. Der er kun en risiko, hvis virksomheden helt grundlæggende ikke har opfyldt opbevaringspligten. Erhvervsstyrelsens beslutning om at oversende et selskab til tvangsopløsning ved skifteretten som følge af at virksomheden ikke har opfyldt opbevaringspligten vil således blive foretaget på baggrund en konkret vurdering fra sag til sag i forhold til rimelighed og proportionalitet.

Virksomheder er forpligtede til at have en digital postkasse og har pligt til at læse deres post. Det er ledelsens ansvar at sikre sig, at breve, der modtages i virksomhedens digitale postkasse, også læses i ferieperioder. Hvis virksomheden ikke har mulighed for at bringe det pågældende forhold i orden inden for den angivne frist, er det ledelsens ansvar at sikre, at der tages kontakt til Erhvervsstyrelsen om muligheden for fristforlængelse.

Formålet med at anvende tvangsopløsning er, som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger, at Erhvervsstyrelsen kan gribe hurtigere ind over for forhold, der ikke bringes i overensstemmelse med lovgivningen.

Den nuværende adgang til at anvende tvangsbøder har vist sig ikke at være tilstrækkelig i forhold til at sikre en hurtig udlevering af oplysninger eller efterlevelse af påbud om berigtigelse. For at sikre en hurtig og effektiv kontrol og beskytte myndigheder og private mod økonomiske tab, er det derfor væsentligt, at der både i selskabs- og regnskabskontrollen er mulighed for at oversende virksomheder til tvangsopløsning ved skifteretterne.

Muligheden for tvangsopløsning kan i dag anvendes på en række områder i selskabs- og regnskabskontrollen og har vist sig at fungere effektivt. Risikoen for en eventuel tvangsopløsning får de fleste virksomheder til at reagere hurtigt på krav om oplysninger eller påbud om berigtigelse. For de få, der ikke reagerer, har tvangsopløsning den positive effekt, at virksomheden ikke kan fortsætte med f.eks. svindel og skatteunddragelse.

Som ligeledes anført i bemærkningerne til lovforslaget, er det væsentligt at fremhæve, at hensigten med at anvende tvangsopløsning ikke er at gennemføre tvangsopløsninger, men derimod at få virksomheder til at reagere hurtigt på krav om oplysninger og påbud om berigtigelse. Erhvervsstyrelsen vil derfor altid tydeligt gøre opmærksom på risikoen for tvangsopløsning, når styrelsen i selskabs- og regnskabskontrollen fremsender krav om oplysninger eller påbud om berigtigelse til virksomheder.
0:000:00