Pia Kjærsgaard
 svarer 
Mogens Jensen

Pia Kjærsgaard (DF) spørger ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, Mogens Jensen, om, hvorfor ministeren mener, at beslutningsforslaget er et dårligt forslag, som regeringen ikke kan tilslutte sig

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 111, Spørgsmål 3
Vil ministeren - i lyset af hvor mange danske katte der ikke har en registreret ejer - dokumentere, hvorfor ministeren mener, at beslutningsforslaget er et dårligt forslag, som regeringen ikke kan tilslutte sig?

Svar fra mandag den 8. juni 2020
I beslutningsforslaget angives det, at obligatorisk mærkning og registrering af katte skal realiseres gennem bemyndigelsen i dyrevelfærdslovens § 11, stk. 4. Sanktionen for overtrædelse vil altså være bøde eller fængsel op til 4 måneder, jf. lovens § 58, stk. 8. Regeringen antager, at politiet vil skulle håndhæve ordningen.

I forslaget anslås det endvidere, at over 200.000 katte tilhører nogen uden at være mærkede. Det er dog angivet, at forslaget ikke skønnes at medføre udgifter efter administrative byrder for det offentlige.

Hvis der foreslås en lovgivning, som skal håndhæves gennem det strafferetlige system, og den regel på forhånd skønnes at kunne finde anvendelse på cirka 200.000 tilfælde, forekommer det ikke realistisk at forvente, at forslaget ikke medfører et yderligere ressourceforbrug hos myndighederne, medmindre det aktivt besluttes ikke at håndhæve reglerne. Dette gælder navnlig ved, at forslaget vil gøre mærkning og registrering til et strafferetligt spørgsmål.

Da regeringen er enig i, at gruppen af uregistrerede katte formentlig er ganske stor, er det væsentligt at udforme regler, som forventes at fungere i virkeligheden uden alt for store ressourcetræk. Det har regeringen fremlagt sit eget forslag til, og derfor kan regeringen ikke tilslutte sig beslutingsforslaget i den fremsatte form.

Mogens Jensen / www.mfvm.dk
0:000:00