Liselott Blixt
 svarer 
Magnus Heunicke

Liselott Blixt (DF) spørger sundheds- og ældreministeren, Magnus Heunicke, hvad Kommissionens svar til ministeren vedr. kendetegnende aromaer indebærer

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 61, Spørgsmål 84
Kan ministeren redegøre for, hvad Kommissionens svar til sundheds- og ældreministeren vedr. kendetegnende aromaer indebærer, jf. supplerende svar på L 61 – spm. 67?

Svar fra mandag den 14. december 2020
Kan ministeren redegøre for, hvad Kommissionens svar til sundheds- og ældreministeren vedr. kendetegnende aromaer indebærer, jf. supplerende svar på L 61 - s 67?

Svar:

Kommissionens svar skal ses i forlængelse af, at Sundheds- og Ældreministeriet, som reaktion på Kommissionens udførlige udtalelse til lovforslaget, sendte et brev til Kommissionen, hvori ministeriet anmodede Kommissionen om at behandle Danmarks forslag efter en bestemmelse i tobaksvaredirektivet (artikel 24,3), som giver medlemsstaterne mulighed for at forbyde bestemte kategorier af tobaksvarer.

I svaret tilkendegiver Kommissionen, at man ikke finder, at grupper af varer kan forbydes efter artikel 24, stk. 3, baseret på, at de har en kendetegnende aroma. Kommissionen baserer sin vurdering på en tidligere dom, hvor Domstolen har taget stilling til flere præjudicielle spørgsmål.

Af dommen følger, at artikel 24, stk. 3 kun finder anvendelse, hvis der er tale om aspekter, som ikke er omfattet af harmoniseringsforanstaltningerne i tobaksvaredirektivet. Kommissionen anser imidlertid det danske forbud mod tobaksvarer med kendetegnende aromaer som et aspekt, der er harmoniseret ved tobaksvaredirektivet. Dermed vurderer Kommissionen, at forbuddet ikke er omfattet af vurderingen af artikel 24. stk. 3.

Det fremgår af lovforslag L 61, at det foreslåede forbud mod kendetegnende aromaer i andre tobaksvarer end cigaretter og rulletobak (hvor kendetegnende aromaer allerede er forbudte), pibetobak og cigarer først kan træde i kraft, når og såfremt det EUretlige grundlag er på plads, dog således at producenter gives en frist på 6 måneder til at omstille deres produktionsapparat.

Regeringen vurderer det på baggrund af Kommissionens svar ikke muligt at lade det foreslåede forbud træde i kraft baseret på tobaksvaredirektivets artikel 24,3. Efter artikel 7, stk. 1 i tobaksvaredirektivet forbyder medlemsstaterne markedsføring af tobaksvarer med en kendetegnende aroma. Efter artikel 7, stk. 12 undtages andre tobaksvarer end cigaretter og rulletobak fra forbuddet i stk. 1. Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27 i tobaksvaredirektivet for at trække denne undtagelse tilbage for en bestemt produktkategori, hvis der sker en væsentlig ændring i forholdene som konstateret i en rapport fra Kommissionen.

Hvis Kommissionen udsteder delegerede retsakter, vil det EU-retlige grundlag for at forbyde tobaksvarer med en kendetegnende aromaer være på plads for den eller de produktkategorier, som tilbagetrækningen af undtagelsen måtte vedrører. Desuden vil en kommende revision af tobaksvaredirektivet, såfremt den medfører revision af bestemmelserne vedr. kendetegnende aromaer, kunne tilvejebringe det EU-retlige grundlag for at lade det foreslåede forbud træde i kraft.
0:000:00