Peder Hvelplund
 svarer 
Magnus Heunicke

Peder Hvelplund (EL) spørger sundhedsministeren, Magnus Heunicke, om teknisk bistand til ændringsforslag om at lade den parlamentariske kontrol omfatte det at give Styrelsen for Patientsikkerhed muligheden for at kunne påbyde regioner og kommuner at iværksætte restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af behandlings-, pleje- og omsorgsinstitutioner m.v.

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 134, Spørgsmål 92
Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag om at lade den parlamentariske kontrol omfatte det at give Styrelsen for Patientsikkerhed muligheden for ifølge § 29, stk. 1 og 2, og § 31, stk. 1 og 2 at kunne påbyde regioner og kommuner at iværksætte restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af behandlings-, pleje- og omsorgsinstitutioner m.v. samt af indendørs eller udendørs offentlige institutioner, faciliteter m.v.?

Svar fra torsdag den 4. februar 2021
”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag om at lade den parlamentariske kontrol omfatte det at give Styrelsen for Patientsikkerhed muligheden for ifølge § 29, stk. 1 og 2, og § 31, stk. 1 og 2 at kunne påbyde regioner og kommuner at iværksætte restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af behandlings-, pleje- og omsorgsinstitutioner m.v. samt af indendørs eller udendørs offentlige institutioner, faciliteter m.v.?” Svar:

Sundhedsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der ønskes bistand til at lave en ordning, hvorefter Styrelsen for Patientsikkerhed, inden der meddeles påbud efter det foreslåede § 29, stk. 1 og 2 (behandlings- og plejeinstitutioner m.v.), og § 31, stk. 1 og 2 (offentlige institutioner og faciliteter m.v.), skal forelægge den konkrete afgørelse for folketingsudvalget i henhold til den foreslåede ordning for parlamentarisk kontrol.

Som oplyst i mit svar på spørgsmål 35 (SUU L 134) af 2. februar 2021, er afgørelser, som Styrelsen for Patientsikkerhed træffer efter lovforslagets kapitel 6 om påbud rettet mod henholdsvis kommunalbestyrelsen, regionsrådet og konkrete behandlingssteder, institutioner m.v. om at fastsætte visse restriktioner og forbud, efter Sundhedsministeriets opfattelse uegnede til at blive undergivet den foreslåede særlige ordning for parlamentarisk kontrol.

Det bemærkes endvidere, at Styrelsen for Patientsikkerhed alene vil kunne meddele sådanne påbud, hvis betingelserne i den foreslåede § 23 er opfyldt. Det betyder bl.a., at foranstaltningen skal være nødvendig, så kortvarig som mulig, og stå i rimelig forhold til formålet med foranstaltningen, og at den mindst indgribende og mest skånsomme foranstaltning skal anvendes, hvis denne er tilstrækkelig til at opnå formålet, ligesom foranstaltninger skal ophæves, når det ikke længere er nødvendigt at opretholde foranstaltningen.

Som det fremgår af bemærkningerne er det forudsat, at Styrelsen for Patientsikkerhed i forbindelse med udstedelse af et påbud så vidt muligt indleder en dialog med den pågældende kommunalbestyrelse eller det pågældende regionsråd, som har det stedlige og lokale kendskab, og på den baggrund giver anvisninger og anbefalinger om den nærmere implementering af påbuddet, herunder restriktionernes omfang, varighed m Endelig bemærkes, at det også er hensigten med de foreslåede regler, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal have mulighed for at meddele sådanne påbud i situationer, hvor der ikke er tale om en epidemi, f.eks. ved mindre og lokale udbrud af alment farlige sygdomme, eksempelvis meningitis. Der vil i et sådant tilfælde være behov for, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan handle hurtigt og resolut. Af samme grund er det derfor også forudsat i bemærkningerne, at den førnævnte dialog med kommunalbestyrelsen og regionsrådet vil kunne undlades, såfremt Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at et påbud har hastende karakter.

Endelig finder jeg det ikke hensigtsmæssigt, at påbud, som Styrelsen for Patientsikkerhed meddeler på baggrund af styrelsens juridiske og sundhedsfaglige vurdering, vil skulle afhænge af Folketingets politiske stillingtagen.

Jeg kan på denne baggrund ikke støtte et ændringsforslag om at lade den foreslåede parlamentariske kontrol omfatte Styrelsen for Patientsikkerheds påbud i medfør af de foreslåede § 29, stk. 1 og 2, § 31, stk. 1 og 2, eller § 33, stk. 1 og 2.

Et ændringsforslag vil dog kunne udformes som foreslået nedenfor. Ministeriet bemærker, at nedenstående tekniske bistand af hensyn til ensartetheden også omfatter Styrelsen for Patientsikkerheds mulighed for at meddele påbud efter § 33, stk. 1 og 2, om uddannelsesinstitutioner.
0:000:00