Ministeriet har igennem en længere årrække og under skiftende regeringer skønnet, at der vil være et gennemslag på den faktiske arbejdstid på ¾ af at afskaffe eller indføre en helligdag, som ligger på en hverdag. Grundlaget for gennemslaget er en samlet vurdering, som er blevet understøttet og bestyrket med nye analyser præsenteret ifm. en faglig baggrundsbriefing. Udvalgte empiriske sammenhænge kan derfor ikke stå alene i skøn over virkningen af at afskaffe store bededag.

Finansministeriet kan oplyse, at der i den udvalgte periode 1990-2021 var en umiddelbar sammenhæng mellem aftalt og præsteret arbejdstid på cirka 50 pct.

Det bemærkes, at den efterspurgte dataperiode udelader ¼ af observationerne og ser bort fra den variation i arbejdstiden, som følger af nedsættelsen af den (aftalte) gentlige arbejdstid fra 40 til 37 timer i slutningen af 1980erne. Det er således ikke Finansministeriets opfattelse, at sammenhængen fra 1990-2021 giver et mere relevant bud på den historiske sammenhæng mellem aftalt og præsteret arbejdstid, end perioden fra 1980-2021.

Finansministeriets er opmærksom på, at de præsenterede empiriske sammehænge kan have en vis følsomhed over for valget af dataperioder. Det ændrer ikke på, at Finansministeriet ud fra en samlet vurdering skønner, at der vil være et gennemslag på arbejdstiden på ¾ ved at gøre store bededag til en hverdag.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K