Pelle Dragsted
 svarer 
Nicolai Wammen

Pelle Dragsted (EL) spørger finansministeren, Nicolai Wammen, om hvad gennemslaget vil være, hvis grafen med overskriften "Sammenhæng svarende til et gennemslag på ca. 75 pct." på slide 10 i ”Slides fra baggrundsbriefing om effekt af afskaffelse af en helligdag" (Finansministeriet), udarbejdes med udgangspunkt i perioden fra 1990 til 2021 i stedet for det anvendte udgangspunkt, hvor regressionen tager udgangspunkt i 1980 til 2021

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 13, Spørgsmål 131
Vil ministeren oplyse, hvad gennemslaget vil være, hvis grafen med overskriften "Sammenhæng svarende til et gennemslag på ca. 75 pct." på slide 10 i ”Slides fra baggrundsbriefing om effekt af afskaffelse af en helligdag" (Finansministeriet), udarbejdes med udgangspunkt i perioden fra 1990 til 2021 i stedet for det anvendte udgangspunkt, hvor regressionen tager udgangspunkt i 1980 til 2021? Direkte link: https://fm.dk/media/26778/baggrundsbriefing-om-finansministeriets-vurderingaf-effekten-ved-at-afskaffe-en-helligdag.pdf
Svar fra mandag den 27. februar 2023
Ministeriet har igennem en længere årrække og under skiftende regeringer skønnet, at der vil være et gennemslag på den faktiske arbejdstid på ¾ af at afskaffe eller indføre en helligdag, som ligger på en hverdag. Grundlaget for gennemslaget er en samlet vurdering, som er blevet understøttet og bestyrket med nye analyser præsenteret ifm. en faglig baggrundsbriefing. Udvalgte empiriske sammenhænge kan derfor ikke stå alene i skøn over virkningen af at afskaffe store bededag.

Finansministeriet kan oplyse, at der i den udvalgte periode 1990-2021 var en umiddelbar sammenhæng mellem aftalt og præsteret arbejdstid på cirka 50 pct.

Det bemærkes, at den efterspurgte dataperiode udelader ¼ af observationerne og ser bort fra den variation i arbejdstiden, som følger af nedsættelsen af den (aftalte) gentlige arbejdstid fra 40 til 37 timer i slutningen af 1980erne. Det er således ikke Finansministeriets opfattelse, at sammenhængen fra 1990-2021 giver et mere relevant bud på den historiske sammenhæng mellem aftalt og præsteret arbejdstid, end perioden fra 1980-2021.

Finansministeriets er opmærksom på, at de præsenterede empiriske sammehænge kan have en vis følsomhed over for valget af dataperioder. Det ændrer ikke på, at Finansministeriet ud fra en samlet vurdering skønner, at der vil være et gennemslag på arbejdstiden på ¾ ved at gøre store bededag til en hverdag.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
0:000:00