
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Det har været en hektisk tid i Nye Borgerlige, og nu meddeler den tidligere næstformand for Nye Borgerlige Peter Seier Christensen i et opslag på Facebook, at han sygemelder sig med stress fra sine pligter som folketingsmedlem.
"På det seneste har jeg ikke været så aktiv, som jeg plejer. Det skyldes, at jeg er sygemeldt med stress. I mellemtiden varetager mine gode partikollegaer Pernille Vermund og Kim Edberg Andersen mine opgaver i Nye Borgerliges folketingsgruppe."
Tidligere medlem af Nye Borgerlige Henriette Ergemann er oprindeligt valgt som 1. suppleant for Peter Seier Christensen, men hun er altså ikke indkaldt som erstatning.
"Jeg ser frem til at vende tilbage til mit politiske arbejde, når jeg forhåbentligt inden længe er kommet ovenpå igen. Indtil da har jeg brug for ro, og derfor svarer jeg ikke på opkald og beskeder, som jeg plejer," skriver Peter Seier Christensen.
Peter Seier Christensen trak sig fra næstformandsposten partiet samtidig med Pernille Vermund. Han overlod posten til netop Henriette Ergemann, der kun nåede 13 dage som næstformand.
Omtalte personer
- SF nægter at kaste lys over millionaftale om stemmehandel med S og Alternativet
- Støjbergs nye ordfører langer ud efter landbruget: "Selv om dyr skal på tallerkenen, skal de have et godt liv"
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
Nyhedsoverblik

Socialdemokratiet afviser at have købt stemmer: "Det er noget decideret sludder"

Rosenkilde fortryder ikke millionaftale om spildte stemmer: "Det er fair nok"

Selvfølgelig falder vores tillid til politikerne, når de ikke er åbne om partiernes pengestrømme



































