Kvinderådet: Genopliv fædrebarslen!

Af Nanna Højlund
Næstforkvinde i Kvinderådet

Den 4. september er det et år siden, at regeringen besluttede, at den ikke længere ville kæmpe for øget barsel til fædre.

Det er jo i bund og grund en liberal tanke – tilsat en moderne forestilling om, at både mor og far kan drage omsorg for et lille barn

Nanna Højlund
Næstforkvinde i Kvinderådet

Det er et år siden, at de politikere - der selv havde stået faddere til ideen om, at fædre bør have ret til deres egen orlov alene med deres børn – selv tog livet af den.

Det er et år siden, at de politikere – som hævder at lytte til eksperter og økonomer – kortsluttede arbejdet i en barselskommission, de selv havde nedsat. Og drog forhastede konklusioner.

Endnu før ekspertise og erfaringer havde talt; ene og alene som en politisk resignation: "Vi orker ikke længere at kæmpe for det, vi ellers i mange år havde haft som en mærkesag, og som vi var gået til valg på".

Og det er et år siden, at dét, vi troede skulle blive et ligestillings-kvantespring ind i moderne tid, blev en ren fuser.

Fædres ret til individuel orlov – alene sammen med sit barn - er egentligt et ydmygt krav. Det er kun rimeligt i et moderne samfund, at begge forældre har egne rettigheder i forhold til deres børn. Og det er kun rimeligt, at man ikke skal spørge den anden forælder ”om lov” til at tage forældreorlov.

Man har egne rettigheder til orlov og barselsdagpenge, som man selv er herre over. Uanset, om man er mand eller kvinde, far eller mor til den lille nye verdensborger.

”Selvfølgelig” burde politikerne råbe i kor. Det er et syn på menneskerettigheder og ligestilling, som slet ikke burde møde modstand i det danske Folketing. Det er jo i bund og grund en liberal tanke – tilsat en moderne forestilling om, at både mor og far kan drage omsorg for et lille barn. Men kontroversielt? Det er det i virkeligheden ikke.

Ikke desto mindre er det tilsyneladende ikke politisk gangbart for tiden. Barsel til fædre er blevet persona non grata i ligestillingsdebatten. Det lægger den ligestillingspolitiske debat nærmest øde hen. Ikke fordi fædrebarsel er vidundermidlet, der vil fjerne al uligestilling. Langt fra.

Det er bare svært - med troværdighed i stemmen - overhovedet at diskutere ligestilling i Danmark, hvis ligestilling ikke skal gælde mænd og kvinder i omsorgen for deres børn. 4 uger. 6 uger. 8 uger. 10 uger. Eller 12 uger til far. Det er ikke religion for mig. Det er politik.

Og man kan sagtens tage små skridt. Bare man da for pokker kan skimte en vision for en moderne ligestillingspolitik, der rent faktisk afspejler det samfund, vi lever i. Så på årsdagen for ligestillings-attentatet. En ydmyg bøn: Genopliv fædrebarslen