DH: Lovens beskyttelse af handicappede er utilstrækkelig

Af Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer

I diskussionen af menneskerettigheder, holder vi fast i, at vi har menneskerettighederne, fordi vi vil dem – indholdsmæssigt, men diskussionen lyder til tider som en selvretfærdig insisteren på overholdelse af bestemmelserne – bare fordi de er der – og det udhuler hele tankegangen.

I alle andre sammenhænge har det været indlysende for politikerne at gennemføre sådanne rettigheder for andre grupper, men altså ikke når det gælder personer med handicap.

Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer

Mennesker er født frie og lige, og enhver har ret til menneskelig værdighed. Det er fundamentet for alle menneskerettigheder, og det skal vi værne om.

Det lyder som en selvfølge, men er det desværre ikke. Historisk er menneskerettigheder formuleret som verdenssamfundets svar på uhyrlige krænkelser.

Loven beskytter ikke nok
I ekstreme situationer bliver det tydeligt, at der foregår en overvældende og systematisk krænkelse af menneskerettigheder. Holocaust er det mest kendte og omfattende eksempel.

Der er foregået andre krænkelser, der bestemt ikke har samme omfang som Holocaust. Men derfor kan krænkelserne alligevel godt være både gentagne, systematiske og alvorlige.

Vi ser eksempler på, at lovgivningens beskyttelse mod menneskeretlige krænkelser er utilstrækkelig. Det ser vi i andre lande, men desværre også i vores egen danske sammenhæng.

Et eksempel er, at der i Danmark kun er forbud mod at diskriminere personer med handicap på arbejdsmarkedet. Forpligtelsen i Handicapkonventionens Artikel 5 er ellers meget tydelig. Den slår fast, at handicapbetinget diskrimination skal forbydes generelt, og at der skal være klageadgang.

I Danmark oplever personer med handicap dagligt diskrimination. Vi oplever for eksempel at blive afvist ved døren til biografer, restauranter og i andre sammenhænge, og det er ikke ulovligt. Vi kan ikke klage over det. Hvis vi vil føre en sag ved domstolene, så er det både langsommeligt og dyrt. Det er også tvivlsomt, om en dansk domstol vil dømme for eksempel en restauratør alene med baggrund i Handicapkonventionen.

Derfor er det vigtigt, at Handicapkonventionen bliver omsat til dansk lov.

Konvention erkender diskrimination
I andre lande oplever personer med handicap også diskrimination. Nyfødte bliver valgt fra, sat ud, ikke taget sig af, ikke registreret i fødselsregistret. Børn med handicap kommer ikke i skole. Så er der allerede lagt solid grund for eksklusion fra arbejdsmarkedet.

Når børn med handicap ikke kommer i skole, så lærer børn uden handicap ikke, at mennesker med handicap kan og vil, og at vi har noget at bidrage med.

Sådan en afstand betyder også, at vi ikke høster de daglige gevinster i form af viden og erfaring med, hvad tilgængelighed betyder, og hvordan den kan skabes. Afstanden fører i sidste ende til fordomme i befolkningen, og fordomme bliver til diskrimination, og sådan bliver en ond cirkel sluttet.

Mens regeringer og organisationer samarbejdede i FN om at skrive Handicapkonventionen, så var det alle disse erfaringer med diskrimination, der blev inddraget og omsat til konventionstekst. På den måde er Handicapkonventionen et svar på den handicapbetingede diskrimination, der foregår.

Formuleringerne afspejler den samlede globale erkendelse af, at mennesker med handicap er langt mere udsatte for diskrimination end andre borgere. Det er altså menneskers daglige livsvilkår, der er reflekteret i konventionen.

Det er de livsvilkår, der skal forandres fra diskrimination til retten til at være ligeberettigede samfundsdeltagere. Det er konventionernes refleksion af almindelige menneskers livsvilkår og vanskeligheder med at få opfyldt rettigheder, der gør, at vi vil værne om menneskerettighederne og insistere på, at de opfyldes.

Nu er det de handicappedes tur
I en dansk sammenhæng er det helt uforståeligt, at regering og folketing ikke for længst har taget ved lære af det ovenstående og dermed taget initiativ til et generelt forbud mod diskrimination af personer med handicap. I alle andre sammenhænge har det været indlysende for politikerne at gennemføre sådanne rettigheder for andre grupper, men altså ikke når det gælder personer med handicap.

Det er på tide, at personer med et handicap også på dette område bliver betragtet som ligeværdige borgere med de samme rettigheder som andre. Anledningen er der: FN’s handicapkomite har anbefalet forbuddet.

Kære politikere: Få så styr på det generelle forbud mod diskrimination af personer med handicap, og lad os så komme videre med arbejdet for yderligere inklusion af mennesker med handicap i det danske samfund.