Debat

Stig Langvad: Økonomisk forsvarlighed er muligt

REPLIK: Vi kan gøre mange ting for at eliminere de samfundsskabte barrierer på en økonomisk ansvarlig måde og dermed leve op til handicapkonventionen i Danmark, skriver tidligere formand for DH og medlem af Handicapkomiteen, Stig Langvad. 

Stig Langvad er forhenværende formand for&nbsp;Danske Handicaporganisationer og i dag medlem af Handicapkomitéen.<br>
Stig Langvad er forhenværende formand for Danske Handicaporganisationer og i dag medlem af Handicapkomitéen.
Foto: Tina Enghoff
Camilla Kamstrup
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Stig Langvad
Medlem af Handicapkomiteen

Fakta
Bland dig i debatten!
Send et indlæg til [email protected]

Torben Kjær, medlem af regionsrådet i hovedstaden, skrev på Altinget den 2. juli 2016, at det vil koste milliarder af kroner, hvis Danmark skal leve op til handicapkonventionen og give personer med et handicap de samme muligheder, som andre i det danske samfund naturligt nyder gavn af.

Hans indlæg kommer som opfølgning på udmeldingen fra KL om, at udgifterne på handicapområdet stiger og stiger.

En interessant problemstilling
Selvom der er rejst tvivl om, hvorvidt det er rigtigt eller ej, at udgifterne på handicapområdet stiger i den takt, som KL antyder, er det en interessant problemstilling, som Torben Kjær tager fat på. Spørgsmålet er nemlig, om det nu passer, at det vil koste milliarder af kroner, hvis handicapkonventionen skal effektueres i Danmark?

Hvis vi ikke forsøger at gabe over hele elefanten fra starten, kan vi løse udfordringerne progressivt inden for de næste år, uden at det kommer til at koste statskassen eller kommunekassen.

Stig Langvad
Medlem af Handicapkomitéen

Der hersker ingen tvivl, om at personer med handicap er udfordret af samfundsskabte barrierer, der gør det vanskeligt for dem at leve et liv, som de gerne vil – og som kan sammenlignes med det liv og de muligheder, som andre har. Det er konstateret i mange sammenhænge og har været anerkendt i mange år.

Udgifterne kan fordeles fornuftigt
Der har hidtil været en generel opfattelse blandt politikere og embedsfolk, at det koster milliarder af kroner at eliminere de samfundsskabte barrierer, der står i vejen for ligebehandlingen af personer med handicap. Det kan også godt være, at det vil koste penge – mange penge – hvis man skal afskaffe alle samfundsskabte barrierer for alle personer med alle former for handicap. Men det behøver ikke at være således, at vi forsøger at spise elefanten i en stor mundfuld.

Udfordringen kan deles op i fornuftige bider, som gør det økonomisk muligt – måske ovenikøbet økonomisk fordelagtigt.

Her koster det ikke
Der er mange ting, som man kan gøre, hvis man vil eliminere de samfundsskabte barrierer på en økonomisk ansvarlig måde.

Det koster ikke noget at give alle personer med handicap ret til og mulighed for at stemme til folketingsvalg. Det koster ikke noget at lade være med at bygge boliger og virksomheder, hvor der er fysiske begrænsninger for adgangen, for eksempel manglende niveaufri adgang eller adgang til handicaptoilet.

Det koster ikke noget at anskaffe offentlige busser eller tog. Det koster ikke noget at forlange, at leverandører af IT-udstyr og -programmer skal sørge for, at deres leverancer til den offentlige sektor skal kunne bruges af alle.

Det koster ikke noget synderligt at forebygge meget eksklusion fra grundskolen til specialskolen, men det koster meget at have større efterspørgsel efter specialskoler end nødvendigt.

Det er blot nogle eksempler på, hvad man kan gøre, hvis man er klog og ansvarlig.

Eliminér de samfundsskabte barrierer
Hvis Danmark eliminerer de samfundsskabte barrierer, vil der opstå en helt anden situation, som på den ene side vil være til gavn for forståelsen for befolkningens mangfoldighed, fordi alle vil møde og mødes med personer med handicap, som måske i dag kun har deres gang i specialskoler, beskyttede værksteder, aktivitetscentre, institutioner eller særlige trafiksystemer. På den anden side vil det bidrage med nogle løsninger, som det i dag koster mange penge efterfølgende at ombygge eller forandre, så de kan bruges af flere, eller som måske bidrager til forbedret eksport.

Ved at ratificere handicapkonventionen, som Danmark gjorde i 2009, forpligtede Danmark sig til at implementere den i Danmark. Det vil sige afskaffe de samfundsskabte barrierer, som kan være fysiske, kommunikative eller blot holdninger. Danmark har imidlertid ikke forpligtet sig til at gøre det hele hen over natten, men har forpligtet sig til at gøre det strategisk klogt gennem handlingsplaner, ved anvendelse af de maksimale ressourcer og i et konstruktivt samarbejde med organisationerne på handicapområdet.

Udfordringerne skal løses progressivt
Så hvis vi ikke forsøger at gabe over hele elefanten fra starten, kan vi løse udfordringerne progressivt inden for de næste år, uden at det kommer til at koste statskassen eller kommunekassen. Det er imidlertid ikke nemt at få ændret på de fejlagtige opfattelser omkring, hvorvidt det koster mange penge eller ej at udvikle handicappolitikken i overensstemmelse med handicapkonventionen.

Man kan, hvis man vil.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Stig Langvad

Projektkoordinator, Dansk Handicap Forbund
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1984)

0:000:00