Januar måneds vinterkulde hænger i luften. Fodgængerne på Istedgade - inklusive jeg selv - trækker jakkerne tættere sammen og retter på tørklæder og huer. En kvinde gør noget helt andet. For øjnene af os andre sidder hun på en trappesten og trækker bukserne ned for at fixe sig i lysken. Det er en vinterdag som alle andre.

De fleste, der har prøvet at gå en tur ned af Istedgade, har set kvinder som hende jeg mødte den dag. De står og hænger på hjørner og foran Maria Kirken. De fixer på trappesten. Bag parkerede biler. I baggårde. Hvor de kan. I al slags vejr. De mangler ganske enkelt et sted at være.

Lægeordineret herion
Det handler om stofmisbrugere, der må hutle sig gennem en hverdag fyldt med ydmygelser i gaderne på Vesterbro i København. Det handler om mennesker, som vi har en pligt til at hjælpe. I København er vi et flertal af politikere, der har vedtaget at oprette et fixerum for stofmisbrugerne på Vesterbro.

Fixerum kaldes også 'sundhedsrum' eller 'brugerum'. Det er steder, hvor hårdt belastede stofmisbrugere kan komme og indtage deres medbragte stoffer under overvågning af sundhedsfagligt og socialpædagogisk personale. Det giver mulighed for hjælp og rådgivning og hindrer dødsfald af overdoser. Der må naturligvis ikke handles med stoffer i fixerummet - men flertallet i København ønsker forsøg med lægeordineret heroin i fixerummene.

Politisk flertal i København, gode argumenter, borgergrupper der støtter - hvad mangler der for at gøre det? Svaret er lovgivning. Det kræver lovgivning at oprette et fixerum - og her har Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti valgt at blokere.

Anne Vang
Medlem af Borgerrepræsentationen i Kbh., politisk ordfører (S)

Også fordel for beboerne
Jeg er af den klare overbevisning, at det vil være godt for både stofmisbrugerne og beboerne på Vesterbro at oprette et fixerum. Selvfølgelig er det allerbedst, når det lykkes for stofmisbrugere at blive stoffri. Det skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe dem med. Men nogle stofmisbrugere er så hårdt belastede, at de slet ikke er i kontakt med behandlingssystemet.

I et fixerum får de hårdest ramte stofmisbrugere kontakt med behandlingssystemet og de får mulighed for at fixe under hygiejniske og værdige forhold.

For beboerne på Vesterbro vil det også være en klar fordel, at stofmisbrugerne fixer i fixerummet frem for i Vesterbros gaderum, hvor børn og voksne støder på både dem og deres efterladte kanyler. Det er simpelthen ikke rimeligt overfor Vesterbros børn, at de skal lege i sandkasser, hvor kanyler ligger side om side med spand og skovl. Derfor er borgergrupper på Vesterbro også gået ind i kampen for at få lov at oprette et fixerum på Vesterbro.

Det kræver lovgivning
Hvorfor opretter I så ikke bare et fixerum på Vesterbro, vil læseren formentlig spørge. Politisk flertal i København, gode argumenter, borgergrupper der støtter - hvad mangler der for at gøre det? Svaret er lovgivning. Det kræver lovgivning at oprette et fixerum - og her har Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti valgt at blokere. Det på trods af, at fortalerne for fixerum har både lokal opbakning og gode internationale erfaringer med i argument-bagagen.

I Europa er der nemlig i dag 62 fixerum fordelt på 36 store byer i Schweiz, Tyskland, Spanien og Holland. De lande har kunnet fortælle om færre dødsfald blandt stofmisbrugere, bedre kontakt mellem dem og sundhedsmyndighederne samt færre gadespektakler i de belastede områder. Alligevel siger Folketinget nej og atter nej til Københavns ønske.

Tiden får lov at gå. Imens fixer stofmisbrugerne stadig på gaden på Vesterbro.