Ingen større tiltag i satspuljeaftalen

SATSPULJEMIDLER: Efter at et bredt flertal har forhandlet fordelingen af satspuljemidlerne på plads, står det klart, at en stor del af puljens godt 300 millioner går til frivillige organisationer og foreninger. Til gengæld indeholder aftalen ingen større tiltag, erkender socialministeren.
Socialminister Benedikte Kiær (K) glæder sig over, at de frivillige foreninger og organisationers arbejde styrkes med en kvart milliard over de næste fire år.
Socialminister Benedikte Kiær (K) glæder sig over, at de frivillige foreninger og organisationers arbejde styrkes med en kvart milliard over de næste fire år. Foto: Thit Andersen/Altinget.dk
Jens A. Andersen

Sidste år havde vi Barnets Reform, der var en stor satsning på det sociale område. Den slags tiltag finder man ikke i aftalen i år.

Benedikte Kiær (K)
Socialminister

Under forhandlingerne, der stod på fra tirsdag eftermiddag til ud på natten, var det især knaster i forhold til at finde midler til regeringens ghettostrategi, der stod i vejen for et forlig om satspuljen for 2011. En aftale, der blandt andet betyder, at der er afsat 336 millioner til psykiatrien.

Socialminister Benedikte Kiær (K) var tilfreds med, at hendes prioritering af de frivillige foreninger og organisationers arbejde kom igennem.

"Det, jeg glæder mig over, er, at vi har fået afsat i omegnen af en kvart milliard til styrkelsen af den frivillige indsats," siger hun.

Socialministeren vil ikke selv komme nærmere ind på, hvad knasterne var i forhandlingerne, men hun har fået alle de punkter igennem, som hun kom til forhandlingsbordet med, forklarer hun.

Ingen større tiltag
Dermed har kritikken fra blandt andet Dansk Folkeparti, der var skeptisk i forhold til at bevilge penge til initiativer under EU's "frivillighedens år" i 2011, blevet imødekommet på andre områder.

Regeringens satsning på frivillige organisationer og foreninger havde dog allerede bred opbakning fra partierne bag satspuljeaftalen.

Benedikte Kiær erkender, at der i år ikke indgås store tiltag på det sociale område, fordi midlerne simpelthen er færre.

"Sidste år havde vi Barnets Reform, der var en stor satsning. Den slags tiltag finder man ikke i aftalen i år," siger hun.

Venstres socialordfører Ellen Trane Nørby erkender også, at satspuljen har været noget mindre end de foregående år. Havde der været flere penge til rådighed, så havde hun gerne set, at der var afsat endnu flere penge til børne- og voksenpsykiatrien og bekæmpelsen af menneskehandlen.

Altinget logoSocial
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget social kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00