Debat

Børns retssikkerhedhed er for vigtig til mediekrig

DEBAT: Ankestyrelsens rapporter om børne-sagsbehandlingen i kommunerne starter altid en mediestorm. En mindre skinger debat ville hjælpe børnene, skriver dagens debattør.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Klaus Majgaard,
Formand, Børne- og Kulturchefforeningen

Det sker omtrent en gang om året: Ankestyrelsen offentliggør sin praksisundersøgelse af sagsbehandlingen på børneområdet. Med stor mediedækning kaster Ankestyrelsen sig over kommunernes manglende overholdelse af regler for sagsbehandlingen.

Og med lige så stor styrke rejses paraderne i den kommunale verden: "Ankestyrelsens undersøgelse fokuserer på procedurer og detaljer - den er formalistisk, pedantisk og mangler blik for det, der reelt betyder noget," lyder den typiske respons fra kommunerne.

Ankestyrelse peger på det formelle
Sådan støder fronterne sammen. Og det kommer der øjensynligt ikke meget godt ud af! Og det til trods for, at begge parter faktisk har fat i relevante pointer. Det er vitterligt et svigt af børnenes retssikkerhed, når kommunerne f.eks. i mange tilfælde ikke foretager de fornødne undersøgelser forud for en anbringelse.

Omvendt, er det også rigtigt, at Ankestyrelsen har et overvejende formelt fokus, som ikke fortæller meget om indholdet i sagsbehandlingen og slet ikke noget om effekterne af kommunens afgørelse. Men disse nuancer bliver der ikke plads til, når der skal føres ophedet mediekrig.

Der er brug for besindelse, lydhørhed og dialog. Skal vi sammen sikre børns rettigheder og sikre højt fagligt indhold i sagsbehandlingen, må stat og kommuner i fællesskab genskabe grundlaget for praksisundersøgelserne. Elementerne i dette kunne være:

 

  1. At vi får en reel dialog om de kriterier som kommunernes måles på. Udgangspunktet er selvfølgelig lovgivningen. Men herudfra må vi i dialog kunne udsøge de kriterier, som betyder mest for børns retssikkerhed og det faglige indhold og gennem en sådan dialog skabe forståelse og ejerskab for kriterierne. Det nytter ikke noget, at der er kriterierne, der bliver stridens kerne.

  2. At vi supplerer de formelle kriterier med målepunkter, som fokuserer på indhold og kvalitet i foranstaltningerne - og ikke mindst på effekterne (f.eks. indikeret ved de anbragte børns skolegang og gennemførelse af uddannelse).

  3. At vi understøtter rutiner for løbende selvevaluering i kommunerne, som kunne munde ud i, at kommunerne selv påtog sig at aflægge en kvalitetsrapport, der dokumenterer væsentlige resultater på området (retssikkerhed, kvalitet i foranstaltninger og effekter).

  4. At vi aktivt inddrager frivillige børneorganisationer som kritiske partnere i udviklingen af indsatsen. De frivillige organisationer har ofte stort indblik i børnenes perspektiv og stor erfaring med, hvor de kommunale indsatser svigter. Et partnerskab mellem kommunerne og disse organisationer kan give en uvurderlig viden og en nødvendig kritisk røst.

  5. At vi i kommunerne understøtter efteruddannelse og professionsudvikling i samarbejde med professionshøjskoler og forskningsinstitutioner.

 

Børns retssikkerhed er alt for vigtig til at være tema for symbolladede sammenstød. Stat og kommuner må sammen skabe fokus på det væsentlige, bakke op om kriterierne, og så skal kommunerne naturligvis stå til regnskab for resultaterne. Lad os invitere Socialministeriet, KL, Socialrådgiverforeningen samt frivillige børneorganisationer til et samarbejde, der værner om noget så vigtigt som sårbare børns rettigheder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Klaus Majgaard

Selvstændig konsulent
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1994)

0:000:00