Debat

Konsekvens - med intelligens

DEBAT: Formanden for børne- og kulturcheferne kritiserer, at politikerne indfører tiltag mod ungdomskriminalitet, som fagfolk fraråder.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Klaus Majgaard
Formand for Børne- og Kulturforeningen

Flertallet af danske unge klarer sig godt. De uddanner sig med gode resultater, og de er mindre kriminelle end tidligere generationer.

Et mindretal af unge har imidlertid ikke del i denne positive udvikling - de falder fra uddannelser, de har komplekse sociale problemer, og nogle begår grov kriminalitet.

Man skulle tro, at f.eks. den positive udvikling i ungdomskriminaliteten gav os overskud til at have en konstruktiv og balanceret tilgang til det kriminelle mindretal.

Men tværtimod ledsages udvik­lingen af en dæmonisering af de utilpassede. Og det åbner for en hidtil uset eksperimenteren med sanktioner og tvangsmidler. Lad mig nævne et par eksempler:

  • Kritikken af sanktionerne mødes med en ideologisk modstilling: ENTEN bakker man sanktionerne op. ELLER OGSÅ er man en del af en blødsøden behandlerkultur, som angiveligt har spillet fallit.

    Klaus Majgaard
    Formand for Børne- og Kulturforeningen

    Fodlænker til 12-årige

  • Sænkelse af den kriminelle lavalder

  • Økonomisk straf til familier, hvor et ungt medlem ikke uddanner sig

Indført på trods af advarsler
Disse sanktioner er ikke indført, fordi der findes solide faglige argumenter for, at de skulle fremme en mere ansvarlig adfærd hos de unge. Faktisk er de indført på trods af de faglige anbefalinger.

Regeringens egen ungdomskommission advarede mod at sænke den kriminelle lavalder, fordi dette vil kunne forstærke den unges identifikation af sig selv som kriminel og dermed fastholde en kriminel løbebane.

Uddannelses­vejlederne har forsøgt at afværge indførelsen af den nye ungdoms­ydelse. At straffe familien for den unges manglende deltagelse i uddannelsesaktiviteter vil formentlig puste til allerede eksisterende konflikter mellem den unge og familien, og de mest sårbare vil blive ramt hårdest.

Sort-hvid diskussion skader
Kritikken af sanktionerne mødes med en ideologisk modstilling: ENTEN bakker man sanktionerne op. ELLER OGSÅ er man en del af en blødsøden behandlerkultur, som angiveligt har spillet fallit. Det er ikke den faglige substans, men signalværdien, der tæller.

Men der må være et tredje standpunkt - et alvorens og saglighedens standpunkt. Her kan sanktioner være værdifulde hjælpemidler. Men kun hvis de reelt motiverer en ændret og mere ønsket adfærd hos målgruppen. Betingelserne må være:

  1. En sanktion skal indgå som del af et samlet forebyggende eller behandlende forløb med et klart mål. På Fyn rådgiver et tværfagligt samråd retten om brugen af f.eks. ungdomssanktion for at sikre et pædagogisk og behandlende sigte.
  2. En sanktion skal være meningsfuld. Den skal sætte en forståelig grænse, som kan afkodes af den unge. Og den skal vise hen til positive handle- og identifikationsmuligheder. Straf, der befæster den unges kriminelle identitet, er skadelig. Straf, der rammer den unges forældre, er både diffus og skadelig.
  3. Vi skal som professionelle tage ansvaret for konsekvenser og effekter af en sanktion og for, at den unge hjælpes videre. Det gør vi gennem systematik i forløbene (f.eks. i forbindelse med ungdomssanktion og efterværn) samt en stringent evaluering.

Lad os ikke bruge sanktioner som symbolpolitik.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Klaus Majgaard

Selvstændig konsulent
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1994)

0:000:00