Revision af medicintilskud fortsætter

MEDICIN: Sundhedsministeren har fortsat opbakning til, at Lægemiddelstyrelsen kan fortsætte revisionen af medicintilskud. Det har betydning for depressionsramte.
Foto: colourbox
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Fakta

Revurderingen af medicintilskud
Lægemiddelstyrelsens Medicintilskudsnævn gennemgår lige nu den tilgængelige medicin på en række lidelser.

Hvis hvis der findes flere præparater til én lidelse, og de vurderer, at det billigste præparat har samme effekt som de dyrere, fjerner de det generelle tilskud til de dyre præparater.

"Tilskuddet" er den del af receptmedicinens pris, som det offentlige betaler, mens patienten betaler resten på apoteket.

Lægerne kan stadig udstede recepter på de dyrere præparater, men lægen skal udarbejde en særskilt ansøgning til Lægemiddelstyrelsen, hver gang der udskrives en recept.

De biligste præparater, som beholder det generelle tilskud, skal lægen ikke udarbejde tilskudsansøgninger til.

Formålet med revuderingen af medicintilskudene er at bruge tilskudskronerne mest rationelt.

Mere åbenhed og mere information om Lægemiddelstyrelsens arbejde med at revidere det offentliges tilskud til apoteksmedicin. Det var alt, hvad oppositionen og Dansk Folkeparti torsdag 27. januar fik af indrømmelser fra sundhedsminister Bertel Haarder (V) til et samråd i Folketingets sundhedsudvalg. 

Radikales sundhedsordfører, der havde indkaldt til samrådet, efter blandt andet Altinget har skrevet om sagen, er tilfreds efter samrådet uden at være jublende.

"Jeg er godt tilfreds med, at ministeren vil sikre større åbenhed, samt at alle relevante parter fremover inddrages i revurderingsprocessen. Konkret lovede Bertel Haarder til samrådet, at patientforeningerne vil blive orienteret forud, samt at de vil blive formelle høringsparter. Desværre lovede han ikke at sikre, at de relevante fagpersoner bliver inddraget i processen. Det er uklogt af ministeren," siger Anne Marie Geisler Andersen.

0:000:00