Regionerne skyder på kommuners rehabiliteringstilbud

Hjerneskadede patienter får ikke den nødvendige rehabilitering. Det mener næstformanden i Danske Regioner, Carl Holst (V), der peger på kommunerne som den store synder.

Ifølge en ny analyse fra Danske Regioner henviser kommunerne færre hjerneskadede til specialiserede rehabiliteringstilbud . Det betyder, at mange rehabiliteringstilbud til svært hjerneskadede er enten fagligt udvandede eller helt forsvundet. Det skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse 15. juni 2011.

Carl Holst kritiserer kommunerne og vil have stoppet svigtet af de hjerneskadede.

"Det er ikke rimeligt, at folk med en svær hjerneskade ikke får det bedste tilbud og den bedste chance for så vidt muligt at komme tilbage på sporet. Jeg synes, at kommunerne har svigtet på det her område, og det skal vi have rettet op på," siger han i en pressemeddelelse.

Det er jeg selvfølgelig ikke enig i. Når regionerne siger, at vi ikke gør det her godt nok, så er det fordi, de bliver ved med at tænke, som dengang opgaven lå ude i regionerne.

Anny Winther
Formand i KL's social og sundhedsudvalg

Anny Winter (V), formand i KL's social og sundhedsudvalg, mener ikke, at kommunerne har svigtet de hjerneskadede.

"Det er jeg selvfølgelig ikke enig i. Når regionerne siger, at vi ikke gør det her godt nok, så er det fordi, de bliver ved med at tænke, som dengang opgaven lå ude i regionerne. Det er jo ikke meningen, at vi skal lave den tidlige og specialiserede indsats - den ligger i regionen, efter der er konstateret sygdom af den ene eller anden art. Når man så fra sygehuset side mener, at patienten skal udskrives, så sætter vi en efterfølgende træning og rehabilitering i gang. Det, der så sker, er, at vi inddrager f.eks. hjerneskadecentrene, og ellers tager vi fat i en specialist og de kompetencer, der nu er, det er typisk talepædagoger, højt specialiserede neurofaglige og psykologer," siger hun til Altinget.dk.

Samlet rehabiliteringsplan
Carl Holst foreslår, at der bliver udformet en samlet rehabiliteringsplan for alle myndigheder for at sikre indsatsens kvalitet.

"Stod det til mig, skulle hjerneskadede fremover have én samlet forpligtende rehabiliteringsplan i stedet for en hel håndfuld fra alle mulige myndigheder. Desuden skal man som patient kunne stille krav til indsatsen, og man skal kunne vide sig sikker på, at tilbuddene har en vis volumen, så der er garanti for kvaliteten. Det skylder man de hjerneskadede og deres pårørende," siger han i en pressemeddelelse.

Den idé er ikke holdbar, mener Anny Winther. Hun mener i stedet, at der er behov for en bred indsats, som rækker ud over den almene genoptræning.

"Carl Holst har gjort sig til talsmand for, at man bare skal lave én rehabiliteringsplan, men det er heller ikke nok, fordi han alene tænker på genoptræning, altså den fysiske, almene genoptræning. Men der er jo meget andet i forhold til, hvis man har erhvervet sig en hjerneskade, f.eks. jobindsatsen og familieindsatsen. Der ser kommunerne mere bredspektret på, hvilken indsats der er behov for," siger hun til Altinget.dk.

Genoptræning i nærområdet
Regionernes kritik af, at rehabiliteringstilbud lukker på grund af kommunernes manglende henvisninger, skyldes, at kommunerne prioriterer genoptræning i nærmiljøet, ifølge Anny Winther.

"Der er nogle rehabiliteringstilbud, der lukker, men det har jo været en mening med, da man efter Kommunalreformen traf beslutning om, at det skulle ud til kommunerne. Vi prioriterer, at man kan lave en rehabiliteringsindsats tæt på, hvor borgeren bor. Det behøves det ikke blive ringere af. Der er tale om borgere, som har haft et meget svært sygdomsforløb, og så er det selvfølgelig rart, at man ikke bliver sendt til den anden ende af landet til et center, men at man kan trække ekspertisen hjem til kommunen, hvor man kan få genoptræningen. Vi inddrager specialister i nærområdet, og vi prioriterer meget højt, at genoptræningen foregår i nærområdet," siger hun til Altinget.dk.