3F til Hummelgaard: Sådan ser en værdig reform ud

Af Ellen Lykkegaard
Ansvarlig for socialpolitikken, 3F

Onsdag er der samråd på Christiansborg, hvor der blandt andet er spurgt til, om beskæftigelsesministeren vil fortsætte forhandlingerne om førtidspensions- og fleksjobreformen.

Hvis jeg skal svare, så er det et klart ja. Ja til, at der nu rettes op på de skævheder i ordningen, som blandt andet er påvist gennem en stor og grundig evaluering.

Igennem snart to år har der været drøftelser om de nødvendige ændringer i loven om førtidspension og fleksjob på baggrund af denne evaluering. Forhandlingerne stoppede i forbindelse med folketingsvalget, men jeg håber, at ministeren nu vil genoptage drøftelserne på fuld styrke.

Det skylder politikerne vores syge kolleger, som er kommet i klemme i systemet. Mennesker, der på grund af sygdom eller ulykke ikke kan arbejde. Som af systemet er blevet straffet med årelange ressourceforløb, sengepraktik og en helt uværdig ventetid.

Uværdig parkering på ressourceforløb
Det kan for eksempel være Steen, som for fire et halvt år siden var ude for en arbejdsulykke, hvor han faldt ned fra ladet af en lastbil. Arbejdsulykken gav Steen piskesmæld og flere diskusprolapser, og han har fået fastsat sit erhvervsevnetab til 85 procent af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det er ikke værdigt, at man skal trækkes igennem det ene indholdsløse – og i nogle tilfælde helbredsforværrende – ressourceforløb efter det andet.

Ellen Lykkegaard
Ansvarlig for socialpolitikken, 3F

Han har allerede været igennem arbejdsprøvninger, undersøgelser og behandlinger. Steen kan ikke gå 500 meter, og han bevæger sig ikke uden for en dør uden at have et glas stærk smertestillende medicin med sig.

Steen var først på sygedagpenge i to år, som blev efterfulgt af et ressourceforløb på to år. En enkelt gang i 2018 blev Steen sat til at danse salsa som en del af ressourceforløbet. Ellers har der ikke været meget indhold i ressourceforløbet.

Steen havde håbet, at han nu ville blive tilkendt førtidspension, men i stedet blev Steen så tilkendt et nyt ressourceforløb på to år, fordi "det ikke kan afvises, at Steen med de rette skånehensyn vil kunne komme tilbage i arbejde".

Det mener jeg ikke er værdigt. Vi håber meget, at ministeren vil tage initiativ til at forbedre ordningerne, så vi får værdigheden tilbage til socialpolitikken.

Det er ikke værdigt, at man skal trækkes igennem det ene indholdsløse – og i nogle tilfælde helbredsforværrende – ressourceforløb efter det andet. Blot fordi kommunen skal være helt sikker på, at der ikke den mindste arbejdsevne tilbage. For så efterfølgende alligevel at blive tilkendt førtidspension.

Karantæneperiode skader fleksjobbere
Det er heller ikke værdigt, at en person, som er bevilliget et fleksjob, fordi hun kun kan arbejde i for eksempel 12 timer, ikke kan få lov til at starte i et fleksjob på den socialt trygge arbejdsplads, hvor hun har været i måske 20 år, umiddelbart efter visitationen til fleksjob.

I stedet siger reglerne, at hun får en karantæneperiode på et år, før hun må starte på sin hidtidige arbejdsplads. I denne periode skal personen være ansat i et såkaldt aftalebaseret skånejob eller på særlige vilkår.

Da dette tit ikke sker, så indebærer reglen i stedet ofte, at personen – ud over at skulle kæmpe med sin sygdom – nu også skal tilbringe overflødig tid på ledighedsydelse i stedet for at starte i fleksjobbet på den gamle arbejdsplads.

Det er oven i købet en dårlig forretning for de offentlige finanser og arbejdsudbuddet at lade personen gå på offentlige ydelser fremfor at lade den pågældende starte direkte i et fleksjob på hendes hidtidige arbejdsplads, da den offentlige støtte i fleksjobbet er langt mindre, end når hun er på en offentlig ydelse.