8 ud af 10 kandidater: Ja til loft for antal børn per pædagog

KV17: Lokalpolitikere fra K, DF, V og S er interesserede i minimumsnormeringer i daginstitutioner. Og deres vælgere er helt med dem.

80 procent af de borgerlige vælgere og 66 procent af de borgerlige byrådskandidater er helt eller delvis enige i, at der skal være minimumsnormeringer i daginstitutioner. Men det vil deres partier på Christiansborg ikke være med til. Her ses pædagog Mette Lundstad i institution Ønske Øen i Sundby. 
80 procent af de borgerlige vælgere og 66 procent af de borgerlige byrådskandidater er helt eller delvis enige i, at der skal være minimumsnormeringer i daginstitutioner. Men det vil deres partier på Christiansborg ikke være med til. Her ses pædagog Mette Lundstad i institution Ønske Øen i Sundby. Foto: /ritzau/Anders Rye Skjoldjensen/arkiv
Kristine Korsgaard

Der skal være minimumsnormeringer i børnehaver og vuggestuer. Det er 80 procent af kandidaterne til kommunalvalget og 84 procent af vælgerne helt eller delvis enige i. Kun på Christiansborg er der modvilje mod at indføre en landsdækkende minimumsnorm.

Ser man kun på den borgerlige blok, er 66 procent af de blå kandidater interesserede i en fast grænse for, hvor mange børn der må være per pædagog, selv om det går stik imod deres partiers holdning på Christiansborg.

Også S er i Folketinget imod minimumsnormeringer, mens 88 procent af deres byrådskandidater går ind for idéen.

Tallene er trukket fra Altingets kandidatdatabase, hvor 5.414 kandidater til kommunalvalget har svaret på spørgsmålet. Og Norstat har spurgt vælgerne i en måling for Altinget.

Fakta
Det mener partierne i
Folketinget

Nej til minimumsnormeringer

Venstre
Det Konservative Folkeparti
Liberal Alliance
Dansk Folkeparti
Nye Borgerlige
Socialdemokratiet

Ja til minimumsnormeringer

Socialistisk Folkeparti
Det Radikale Venstre
Alternativet
Enhedslisten
Kristendemokraterne (opstillingsberettiget)

Minimumsnormeringer har været diskuteret i Folketinget gennem flere år. Skiftende regeringer – røde som blå – har afvist at gennemføre dem.
Argumenterne har primært været, at det er for dyrt i forhold til udbyttet, og at det vil være rigid detailstyring af kommunerne.

Pædagogernes fagforening BUPL ønsker minimumsnormeringer i dagtilbuddene på mindst én medarbejder til tre vuggestuebørn og mindst én medarbejder til seks børnehavebørn samt en minimumspædagogandel på 80 procent af de ansatte.

Jeg er meget enig i, at antallet af voksne er en væsentlig faktor for kvaliteten, selv om det ikke er det eneste, der betyder noget.

Mai Mercado (K)
Børne- og socialminister

Dermed ser flere partier i Folketinget ud til at være ude af trit med både vælgere og bagland.

”Man kan godt have en holdning landspolitisk, men somme tider må man også bare se på, hvordan det ser ud i kommunen. Og der er steder i Aarhus Kommune, hvor daginstitutionerne er voldsomt pressede. Der er simpelthen for mange børn i forhold til pædagoger,” siger byrådskandidat for de konservative i Aarhus, Ali Aminali.

Når man op til et valg bliver spurgt, om der skal være en form for minimumsniveau, kan man jo næsten ikke svare andet end ja.

Kasper Møller Hansen
Valgforsker

Man kan godt have en holdning landspolitisk, men somme tider må man også bare se på, hvordan det ser ud i kommunen. Og der er steder i Aarhus Kommune, hvor daginstitutionerne er voldsomt presset.

Ali Aminali (K)
Byrådskandidat i Aarhus

Han har selv for nylig valgt dagpleje til sin halvandet år gamle søn, fordi der var for få ansatte i institutionerne.

Mercado: Tag diskussionen i kommunerne
Blandt de konservative kandidater i hele landet er tre ud af fire interesserede i at sætte en fast grænse for antal børn per pædagog.

Men deres partifælle i Børne- og Socialministeriet Mai Mercado holder fast i, at spørgsmålet om normeringer ligger hos kommunerne – ikke på Christiansborg.

”Det er positivt, at de borgerlige vælgere og kommunalpolitikere sætter dagtilbuddene og indholdet af dem højt. Jeg er meget enig i, at antallet af voksne er en væsentlig faktor for kvaliteten, selv om det ikke er det eneste, der betyder noget. Derfor er det også rigtig godt, at diskussionen tages i kommunerne,” siger hun i en skriftlig kommentar.

Hvis Folketinget beslutter at pålægge kommunerne minimumsnormeringer, skal staten betale udgiften. Mai Mercado har tidligere sagt, at det vil koste halvanden til to milliarder kroner, og at det bliver for dyrt i forhold til, hvad man får ud af det.

Men kommunerne kan selv bestemme, hvad de vil gøre lokalt.

”Kommunerne ved, hvad der er brug for og kan fastsætte en normering, der er tilpasset lokale forhold,” skriver Mai Mercado.

Artiklen fortsætter under grafikken



Flertal i de største byer
I landets to største kommuner, København og Aarhus, har flertallet af både røde og blå kandidater også ja-hatten på, når det gælder minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver.

Kandidat i København Trine Madsen (S), ved godt, at det ikke flugter med partilinjen på Christiansborg, når 20 af de 36 lokale kandidater er 'helt enige' i, at der skal være minimumsnormeringer. Yderligere 12 er 'delvis enige'.

”Men vi kommunalpolitikere er så meget tættere på dagligdagen, og vi kan jo se, at daginstitutionerne er under pres, og at det har betydning for kvaliteten og for børnenes udvikling. Det er vi selvfølgelig nødt til at gøre noget ved,” siger hun.

Valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen er ikke så overrasket over, at vælgere og byrådskandidater mener noget andet end folketingspolitikerne.

”Helt basalt er der den forskel på lokalpolitikerne og landspolitikerne, at den ene gruppe er i valgkamp lige nu, og det er den anden ikke. Når man op til et valg bliver spurgt, om der skal være en form for minimumsniveau, kan man jo næsten ikke svare andet end ja,” siger han.

Men forældre og pædagoger i København og resten af landet kan ikke nødvendigvis regne med, at flertallets hensigter bliver til virkelighed efter et valg. For én ting er, hvad kandidaterne et stykke nede på opstillingslisten mener, noget andet er, hvad partierne reelt vil arbejde for.

Det markante flertal blandt de københavnske kandidater får i hvert fald ikke den siddende overborgmester Frank Jensen (S) til at lægge an til minimumsnormeringer.

Overborgmester: Nej til børneloft i København
Frank Jensen har ikke ønsket at kommentere målingerne, men henviser via sin presserådgiver til den kommentar, han har skrevet i Altingets kandidattest:

”I København skal være midler til at sikre en høj normering, og jeg ønsker, at København som minimum ligger over landsgennemsnittet – sådan som det i øvrigt også er i dag. I København arbejder vi samtidig aktivt med at øge tilliden til de lokale institutioner. Den tillidsdagsorden betyder bl.a., at hver daginstitutionsklynge har ansvar for sit eget budget. Det ønsker jeg ikke at lave om på med centrale krav og retningslinjer.”

I København går socialdemokraterne til valg på at hæve andelen af uddannede pædagoger i daginstitutionerne. Men altså ikke at sætte faste tal på.

Altinget har ikke kunnet finde frem til en eneste kommune, som rent faktisk har indført minimumsnormeringer. Kasper Møller Hansen har et bud på, hvordan det kan hænge sammen med, at næsten alle kommunalpolitikere ellers siger, de går ind for det:

”Det handler nok om, at det vil gå ud over fleksibiliteten, og det ved de mere erfarne politikere godt, mens de nye kandidater er mere idealistiske. Man kan godt have et mål om flere pædagoger, men prioriteringerne mellem institutionerne bliver for svær, hvis man siger, det skal være et bestemt tal.”

Pædagoger: Svarene forpligter
I pædagogernes fagforening BUPL er formanden glad for de kommende byrødders opbakning:

”Vi hører tit argumentet om, at en minimumsnormering er et indgreb i det kommunale selvstyre. Og det bryder kommunalpolitikerne sig ikke om. Derfor er jeg da glad for, at vi nu kan få afkræftet den myte. Byrådskandidaterne bakker op om minimumsnormeringer, præcis som et stort flertal af danskerne,” siger Elisa Bergmann.

Hun vil holde politikerne op på det efter et valg.

”Det giver jo heller ingen mening, at vi har klasseloft på skoleområdet, men ingen grænser i daginstitutionerne. Så jeg er glad for, at byrådskandidaterne er klar til at indføre minimumsnormeringer. Det forpligter,” siger pædagogernes formand.

Liberal Alliance er det eneste parti, hvis byrådskandidater ikke vil stille krav om et bestemt max for antal børn per pædagog, og det er helt i tråd med den landspolitiske partilinje. Til gengæld går et stort flertal – 72 procent – af Liberal Alliances vælgere helt eller delvis ind for det.

Det er ikke muligt ud fra kandidatdatabasen at slå fast, om politikerne i testen forholder sig til en fast grænse fastsat centralt fra Christiansborg, eller om de ønsker en lokal grænse, der gælder for alle institutioner i deres egen kommune.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Elisa Rimpler

Formand, BUPL
pædagog (Esbjerg Seminarium 1999)

Frank Jensen

Fhv. justits- og forskningsminister og MF (S), fhv. S-næstformand, fhv. overborgmester
cand.oecon. (Aalborg Uni. 1986)

Kasper Møller Hansen

Professor og valgforsker ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, ansvarlig for Altingets Risbjerg-snit
cand.oecon. (SDU 2000), ph.d, i statskundskab (SDU 2004)

0:000:00