KFUK: Lovlig prostitution forværrer problemer

Af Helle Jarlmose
Generalsekretær i KFUK's Sociale Arbejde

Debatten om prostitution er blusset op igen som følge af Amnesty Internationals anbefaling af, at både køb og salg af seksuelle ydelser afkriminaliseres med den begrundelse, at det vil mindske skadevirkningerne for den enkelte kvinde eller mand, der sælger sex. En sådan afkriminalisering vil angiveligt fremme en mere effektiv regulering af det, Amnesty kalder ”sexarbejde”. Amnesty i Danmark har som opfølgning ment, at man kan overveje at se rufferiparagraffen efter i sømmene.

Amnesty er naturligvis kommet i modvind, og det, der skiller vandene, er formentlig opfattelsen af prostitution. Er prostitution et arbejde, et erhverv, hvor sex udveksles på et frit marked på lige fod med andre varer, og hvor arbejdstagere under regulerede forhold kan sælge deres arbejdskraft frit og hermed tælle med i den samlede arbejdsstyrke? I givet fald er prostitution ikke et socialt problem, som vi skal sætte noget ind imod eller forsøge at begrænse? Vel snarere tværtimod.

Eller er prostitution en ulige (magt-) relation, hvor en svagere part udnyttes af en stærkere part, og hvor de omstændigheder, hvorunder udvekslingen foregår, er så risikobetonede, at det oftest er nødvendigt at alliere sig med sikkerhedsvagter eller andre beskyttelsesforanstaltninger? Og hvor der ud over den fysiske udnyttelse i form af overgreb også er tale om betydelige omkostninger i forhold af beskyttelsespenge, ublu husleje eller skyhøje annonceudgifter? I givet fald er prostitution et socialt problem, som samfundet bør gribe ind overfor og bekæmpe.

Reducering i skadevirkninger, men ...
Jeg tilslutter mig det sidste synspunkt, og med de erfaringer, vi som organisation har fra mere end 30 års arbejde med kvinder i prostitution, kan jeg ikke følge Amnesty i, at en afkriminalisering af sexkøb reducerer skadevirkningerne. Tværtimod viste en rapport fra Pro Sentret i Oslo med titlen ”Farlige forbindelser” fra 2012 , at et resultat af den norske kriminalisering har betydet, at den grovere vold mod kvinderne er reduceret.

Således er f.eks. antallet af voldtægter gået ned fra 29 % til 15 % (en næsten 50 % nedgang), slag med knytnæve er faldet fra 29 % til 18 %, og i antallet af tilfælde, hvor kvinder er blevet holdt fast, er procentdelen gået ned fra 49 % til 25 %. Der er også færre tilfælde, hvor en kvinde er blevet tvunget til sex, som ikke var aftalt, eller bestjålet/forsøgt bestjålet, været indespærret eller kastet ud fra en bil.

Vi er ikke så naive, at vi tror, lovgivning kan få prostitution til at forsvinde.

Helle Jarlmose
Generalsekretær i KFUKs Sociale Arbejde

Til gengæld er der en tendens til en stigning i verbal vold og trusler. Således er antallet af kvinder, der er blevet kaldt skældsord, steget fra 41 % til 48 %, og antallet af tilfælde, hvor en kvinde er blevet spyttet på, er steget fra 12 % til 19 %. Ifølge rapporten er det især de nigerianske kvinder, der udsættes for den form for vold og chikane og i mange tilfælde fra forbipasserende. Man kan jo spørge sig selv, om der kan være andre årsager end kriminalisering til denne udvikling.

Lempelser kan have modsat effekt
Liberal Alliance og Konservative har i kølvandet på Amnestys resolution meddelt, at de gerne vil være med til at lempe den danske rufferilovgivning, så prostituerede kan få rettigheder, der tilnærmer sig det ”almindelige” arbejdsmarked. Vi mener, at en lempelse af rufferibestemmelserne kun bidrager til at gøre det lettere for de personer, der tjener penge på andres prostitution.

Desuden vil politiet få mindre råderum og strafferum i forhold til eventuelle bagmænd eller personer, der på anden vis truer/tvinger eller udnytter kvinderne. Vi kan frygte, at man ved en lempelse opnår det stik modsatte af det, man ønsker; nemlig at kvinderne bliver umyndiggjort og får sværere ved at anmelde eventuelle kriminelle bagmænd.

Vi vil i stedet opfordre regeringen og dens støttepartier til at frigive de resterende 12 millioner fra den satspulje, der for flere år siden blev øremærket EXIT Prostitution eller bakke op om de nye tiltag som RedenUng, hvis formål er at forebygge, at unge bliver fanget ind af gråzoneprostitution og sugerdating.

Vi er ikke så naive, at vi tror lovgivning kan få prostitution til at forsvinde. Det er heller ikke alle mennesker i Danmark, der er holdt op med at slå deres børn, selvom revselsesretten er blevet ophævet. Men lovgivning sender et signal om, hvad et samfund betragter som socialt acceptabelt. Køb af sex – med alle de ødelæggende følgevirkninger for den, der sælger – burde ikke være det.