Debat

Advokater: Retssikkerhedsfond vil over tid kunne rette op på socialområdet

REPLIK: Vibe Klarup har ret i, at en retssikkerhedsfond ikke løser alle problemer på socialområdet. Forslaget skal ses i lyset af, at området har brug for drastiske tiltag, skriver advokaterne bag forslaget.  

Forslaget om en retssikkerhedsfond skal ses i lyset af, at vi desværre tror, at der er brug for noget helt nyt for at rette op, skriver advokater. 
Forslaget om en retssikkerhedsfond skal ses i lyset af, at vi desværre tror, at der er brug for noget helt nyt for at rette op, skriver advokater. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Marie Lagoni Pedersen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Karen Wung-Sung og Sanne Møller
Medlem af Advokatrådet og partner i Embedsværket

Vibe Klarup skriver 11. juni i Altinget, at Advokatrådets forslag om en retssikkerhedsfond næppe vil hjælpe de mest socialt udsatte.

Forslaget skal dog ses i lyset af, at der er brug for noget drastisk på området, og alternativet er, at mange borgere ikke kan få nogen erstatning.

Forslaget om en fond er fremsat i en rapport, som er udgivet i samarbejde mellem Advokatrådet og Embedsværket. Rapporten viser, at borgere med fysisk og psykisk handicap og udsatte borgere får medhold i 42 procent af deres klager til Ankestyrelsen, der enten ændrer afgørelsen eller sender sagen hjem til ny behandling i kommunen. I børnesagerne er det 51 procent – altså flere afgørelser, der klages over, som er forkerte end rigtige.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Stort set alle de aktører, som vi har talt med og som har kommenteret på rapporten, er enige om, at retssikkerheden for denne gruppe borgere skraber bunden.

Så spørgsmålet er: Hvad gør man?

Vi er enige i, at fonden ikke gør det alene – der skal også andre tiltag til.

Karen Wung-Sung og Sanne Møller
Medlem af Advokatrådet og partner i Embedsværket

Forkert udvikling gennem syv år
Helt overordnet er vi fuldstændige enige i, at det ville være den bedste løsning, hvis kommunerne kunne behandle sagerne korrekt og effektivt, så borgere fik den støtte, som de har krav på.

Vi er også enige i den del af Vibe Klarups analyse, der handler om, at der er borgere, som har så store udfordringer, at det er uoverskueligt for dem at klage over kommunernes afgørelser. Det viser vores rapport også.

Vi må desværre også konstatere, at tallene er gået den forkerte vej i de syv år, hvor Ankestyrelsen har registreret klagerne. Derfor spørger vi os selv: Hvad taler for, at tingene ændrer sig til det bedre, hvis vi fortsætter som førhen? Hvad skulle få kommunerne til at ændre praksis og rette op?

Forslaget om en retssikkerhedsfond skal derfor ses i lyset af, at vi desværre tror, at der er brug for noget helt nyt for at rette op. Her tror vi en retssikkerhedsfond kan skabe en effekt – også for den gruppe af de mest udsatte borgere, som Vibe Klarup taler om i sit indlæg.

Fonden er blandt 11 forslag
Inden vi uddyber, hvorfor vi tror på, at en fond kan være en idé, er det værd at bemærke, at vi i rapporten har lagt i alt 11 forslag til forbedring frem. Fonden er det ene. Så vi er enige i, at fonden ikke gør det alene – der skal også andre tiltag til.

Forslag nummer tre adresserer netop den problemstilling, som Vibe Klarup fremhæver, nemlig at der er en stor gruppe borgere, der slet ikke klager.

Rapporten viser at det er særligt udtalt for ydelser målrettet social udsatte og kognitivt svage borgere. Rapporten anbefaler derfor, at Ankestyrelsen laver en praksisundersøgelse af ikke-påklagede sager for netop disse ydelser.

De øvrige tiltag, som vi foreslår, handler blandt andet om at få flere principafgørelser frem fra Ankestyrelsen, samling af afgørelsesmyndighed for de mindste kommuner, etablering af en central forvaltningsenhed til hjemmetræning, opsættende virkning for flere ydelser ved fratagelse af hjælp og en større læring af utilsigtede hændelser.

Det vil altsammen også have positive effekter for de berørte borgere.

Læs også

Styrket incitament til korrekte afgørelser
Når vi er fortalere for en fond, er det blandt andet, fordi den styrker et økonomisk incitament for kommunerne til at træffe korrekte afgørelser.

Som det er i dag, opnår kommunerne en besparelse ved, at en sag har en langstrakt behandling, eller når der træffes forkerte afgørelser. Vi siger ikke, at kommunerne gør dette af ond vilje eller ud fra økonomisk kassetænkning, men vi konstaterer, at det alene er borgeren, som bærer hele risikoen for de mange fejl, som rapporten dokumenterer sker.

Ved at bede kommunerne betale en eventuel besparelse ind i en fond, hvis de har truffet en forkert afgørelse og haft en mindre udgift til borgeren, kan man få midler til at lave et langsigtet løft af hele området. Og dermed være med til at forebygge , at andre borgere i fremtiden ender i samme situation.

Midler til forskning
Vi forestiller os først og fremmest, at fonden over tid kan gøre en forskel. Vi ser for os, at den skal give midler til forskning i området om blandt andet problemer og praksis.

Midler til projekter ude i kommunerne, hvor man samarbejder om bedre praksis og alternative metoder til at hjælpe borgerne og andre relevante forsøg med inddragelse af kommunerne, Ankestyrelsen og andre aktører, der er vigtige.

Midler skal også kunne gå til borgeres principielle retssager, så man kan få etableret retspraksis for eksempelvis erstatninger og andre principielt vigtige spørgsmål, som vil hjælpe andre borgere i fremtidige situationer.

Og endelig skal nogle af midlerne også kunne bruges til et økonomisk plaster på såret til nogle af de berørte.

Borgerne er skidt stillet i dag
Det er klart, at der vil være noget administration i en fond, og vi anerkender, at en sådan fondsmodel ikke vil kunne genoprette alle de berørte borgeres tab af retssikkerhed eller vil kunne udbetale kompensation en-til-en for det velfærdstab, som de har lidt.

Men det kan de berørte borgere alligevel ikke få, som reglerne er nu. Berørte borgere støder i dag hovedet ind i reglerne for erstatning, hvis de vil gå rettens vej.

Her kræves det stort set, at borgerne skal kunne fremvise en regning, hvis de for eksempel selv har hyret den hjemmehjælp, som de ikke kunne få af kommunen, eller købt det hjælpemiddel, som kommunen ikke ville bevilge.

Det har blandt andet svømmepigesagen – en retssag anlagt med fondsmidler i ryggen fra Advokatrådets fonde – vist. Realiteterne er derfor i høj grad, at gruppen af borgerne med fysiske og psykiske handicap er skidt stillet i dag. En fond vil over tid kunne rette op på området.

Den vil kunne bringe viden, forslag til bedre praksis og klarere juridiske rammer, som vil komme de borgere til gavn, som ikke har ressourcer og overskud til at føre en klagesag i dag.

Politikere bør komme med deres input
Det er som sagt op til en politisk drøftelse, hvordan de præcise rammer skal være for retssikkerhedsfondens virke, og hvem der for eksempel skal sidde i fonden.

Derfor håber vi, at nogle af ordførerne på området, der har taget positivt imod idéen, vil bære det videre, og at social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) også vil se konstruktivt på forslaget.

Vi forestiller os naturligvis, at politikere og andre aktører kommer med deres tilføjelser og idéer til, hvordan en retssikkerhedsfond bedst indrettes.

Fonden har fra vores side været tænkt som et blandt flere forslag til at forbedre retssikkerheden. For uanset om der bliver en fond eller ej, er alle vist enige om, at retssikkerheden trænger til et kraftigt løft for udsatte borgere og borgere med handicap.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Vibe Klarup

Generalsekretær, Amnesty International Danmark, formand, Foreningen Folkemødet
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1996)

0:000:00