AE: Uligheden forringer livschancerne for børn med ressourcesvage forældre

Af Lars Andersen
Direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)

Siden krisen har uligheden herhjemme taget fart. Skellene mellem rig og fattig er vokset kraftigt.

Uligheden stiger ikke kun, fordi der er blevet længere mellem top og bund, men den stigende ulighed er også drevet af, at afstanden mellem toppen og et bredt udsnit af de nederste indkomstgrupper er øget.

Siden krisen har de rigeste ti procent set deres realindkomster vokse med 18 procent, mens de 40 procent af befolkningen, der ligger i den nedre del af indkomstskalaen, kun har haft en fremgang på 2 procent.

Når vi som samfund ser, at uligheden stiger, og vi i stigende grad bor mere og mere opdelt, er det altså et problem både for det enkelte barns muligheder og for samfundet som helhed.

Lars Andersen
Direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)

Danmark er stadig et af verdens mest lige lande, men vi er blevet mere ulige de seneste år.

Strider imod FN's verdensmål
Den stigende ulighed går direkte imod FN's verdensmål og er bekymrende.

Den økonomiske ulighed sætter sig i de livsbetingelser, som de enkelte har. Udviklingen er med til at polarisere og opdele Danmark.  

Det er et problem, som vi finder, når vi ser på forskellen mellem kommunerne, men også inden for de enkelte bygrænser lever vi mere og mere opdelt. Dermed er det ikke kun den økonomiske afstand, der bliver større, det gør den sociale afstand også.

Vi ser i dag områder, hvor de ressourcestærke flytter væk, og personer på førtidspension eller kontanthjælp flytter til.

Siden 1990'erne har blandt andet Vestsjælland og Lolland-Falster oplevet en relativt stor tilstrømning af personer uden job og en relativt stor fraflytning af personer med job.

I København, Aarhus og nogle af de kommuner, hvor der i forvejen bor flest velstillede, har de oplevet det modsatte.

Sjældnere syn med blandt Danmark
Det stigende økonomiske skel afspejler sig på landkortet. Vi bor mere opdelt end tidligere, og det blandede Danmark, hvor folk fra alle samfundslag mødes på kryds og tværs, er blevet et sjældnere syn.

På Danmarkskortet bliver vi opdelt i kommuner, hvor det går godt, og kommuner, hvor det går knap så godt. I de store byer går der skarpe skillelinjer mellem velhaverkvarterer og de fattigere boligområder.

Det har konsekvenser for de liv, der leves, og de muligheder, som den enkelte har. Vi ser blandt andet den stigende ulighed gennem den øgede geografiske opdeling i de danske skoler. Den blandede skole, hvor børn af advokater, tømrere og rengøringsassistenter sidder ved siden af hinanden, er på tilbagetog.

De sidste ti år er antallet af blandede skoler med en nogenlunde ligelig fordeling af elever fra alle indkomstgrupper fra top til bund faldet med omkring 30 procent. Det er et problem, da vi ved, at de ressourcestærke elever i en skoleklasse kan trække de ressourcesvage op.

Det er derfor vigtigt, at både de rigeste, de fattigste og alle dem imellem ikke lever i hver deres boble.