Fagredaktørerne guider: Her står de vigtigste politiske slag i 2022

Et nyt år truer i dansk, europæisk og international politik. Altingets fagredaktører guider til hængepartier, politiske sværdslag og bundne opgaver.

Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Redaktionen

Arbejdsmarked

Rikke BrøndumAf Rikke Brøndum, redaktør, Altinget Arbejdsmarked

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, som er retur fra barsel i december, får travlt i 2022 med svære opgaver om blandt andet forhandlinger om dagpengesatser og fuldtidsaktivering af indvandrere på kontanthjælp med nyttejob.

Regeringens forslag om at skære i dagpengesatsen for dimittender er centralt, fordi det skal levere de 10.000 hænder til arbejdsmarkedet, som regeringen trak ud med Arne-pensionen.

I foråret afrapporterer Pensionskommissionen. Debatten om pensionsalder kan derfor forventes at blusse op igen, når Hummelgaard skal drøfte anbefalingerne med partierne.

Hummelgaard skal også følge op på Ydelseskommissionens anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem, hvor regeringen endnu ikke har fremlagt sit eget udspil.

Lønkomitéen, der blev nedsat efter sygeplejerskestrejken, skal afrapportere i 2022 og kan sætte Hummelgaard under pres for at finde penge til lønstigninger.

Samtidig skal han finde 750 millioner kroner i besparelser på jobcentrene for at betale for Arne-pensionen.
Det er også planen at lande en trepartsaftale om seksuel chikane og fortsætte drøftelserne om en arbejdsskadereform, som i mange år har ligget som en uløst opgave på skiftende beskæftigelsesministres bord.

Arktis

Andreas KrogAf Andreas Krog, redaktør, Altinget Arktis

2022 bliver året, hvor den danske regering for alvor skal vise det grønlandske og færøske landsstyre, at man vil inddrage dem mere i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Et nyt koordinationsudvalg er blevet stablet på benene med deltagelse af ministre og landsstyremedlemmer fra alle tre rigsdele. Nu skal det vise sig, om udvalget også kan gøre en forskel i praksis. Eller om Danmark fortsat vil diktere den arktiske udenrigspolitik ud fra sine egne hensyn.

2022 bliver formentlig også året, hvor kongerigets nye arktiske strategi ser dagens lys med mere end et års forsinkelse. Coronakrisen er den officielle forklaring på, at strategien er blevet forsinket. Men med til forklaringen hører også, at Grønland og Færøerne “spiller kostbare” og først vil lave deres egne udenrigspolitiske strategier. En fælles arktisk strategi er nemlig først og fremmest et dansk ønske. Og Danmark er kun en arktisk nation på grund af Grønland og Færøerne.

By og Bolig

Daniel Bue LauritzenAf Daniel Bue Lauritzen, redaktør, Altinget By & Bolig

Boligminister Kaare Dybvad Bek tog et stort skridt imod at nå ambitionen om mere blandede byer med plads til både rig og fattig, da regeringen i slutningen af november fandt flertal for at bruge 10 milliarder kroner på at opføre billige boliger.

Det skal ske ved at oprette en ny fond, der skal understøtte alment boligbyggeri i attraktive byområder, hvor grundpriserne ellers betyder, at det er svært at bygge de billige boliger.

Nu er spørgsmålet, om fonden får den effekt, som politikerne håber på. Milliarderne begynder at rulle efter årsskiftet, så det bliver højst interessant at følge, om kommunerne og aktørerne på boligmarkedet er klar til at spille med.

For at sikre succes vil regeringen nu indgå samarbejdsaftaler med de største kommuner, der skal sørge for, at der opføres flere almene boliger med støtte fra den nye fond.

Børn

Simon LesselAf Simon Lessel, redaktør, Altinget Børn

Hvor er der en voksen? Sådan lød navnet med det indbyggede spørgsmål på den forældrebevægelse, der sammen med flere politiske partier drev ambitionerne om minimumsnormeringer i landets vuggestuer og børnehaver frem.
Et af de mest presserende spørgsmål, der skal besvares i 2022, kan meget vel blive: Hvor er der en pædagog? For lige som på andre velfærdsområder, oplever flere kommuner udfordringer med at ansætte tilstrækkeligt personale med pædagogfaglig baggrund – blandt andet på grund af aftalen om minimumsnormeringer.

Dagsordenen er tæt knyttet sammen med de ændringer af pædagoguddannelsen, som skal forhandles i 2022. Her præsenterer regeringen nemlig sit bud på, hvordan kvaliteten på uddannelsen kan hæves. Uddannelses- og forskningsministeren har allerede gjort det klart, at han vil investere flere penge i uddannelsen.

Civilsamfund

Gitte Skotby-Young BallenstedtAf Gitte Skotby-Young Ballenstedt, redaktør, Altinget Civilsamfund

2022 er året, hvor Frivilligrådet får nyt arbejdsgrundlag og nye medlemmer, da rådsperioden udløber med udgangen af 2021. Det betyder selvfølgelig nye ansigter, men også nye fokusområder i arbejdsgrundlaget.

Mange i branchen vil givetvis vente i spænding på, om 2022 mon bliver året, hvor det lykkes at lande en model for driftsstøtte inden for Social, Sundhed- og Arbejdsmarkedsområdet, hvor midlerne nu fordeles fra år til år fra den såkaldte SSA-reserve. Det lykkedes ikke i 2021, men har været efterspurgt, siden satspuljen blev nedlagt i 2019.

I kø til revision ligger desuden folkeoplysningsloven. Og så har regeringen lovet, at foreninger i 2022 kan forvente bureaukratiske lettelser, når de skal i banken.

Vil man kigge ud over Christiansborg i det meget brede civile landskab, kan man spejde efter (endnu) flere aftaler mellem sociale investeringsfonde og civile aktører.

Digital

Chris LehmannAf Chris Lehmann, redaktør, Altinget Digital

Det næste år kommer til at stå i to tegn: Regeringen skal fremlægge sit bud på en national digitaliseringsstrategi i slutningen af året. Det er første gang, den siddende regering fremlægger sit syn på, hvordan den vil videreføre digitalisering af det offentlige maskineri. Regeringen begyndte arbejdet ved at sætte en stjernespækket gruppe interessenter sammen i et partnerskab, der kom med en række anbefalinger om at styrke blandt andet datatilsynet og servicen til borgerne. Det andet ben, regeringen vil tage fat på, er reguleringen af de største tech-virksomheder - et arbejde, hvor regeringen skal følge op på sine egne udspil fra 2020.

Embedsværk

Sine Riis LundAf Sine Riis Lund, redaktør, Altinget Embedsværk

Embedsmænd i vidneskranken kommer også i 2022 til at præge mediebilledet. For afhøringerne i minksagen fortsætter ind i det nye år. Embedsværket vil holde nøje øje med, om sagen får disciplinære konsekvenser for nogle af de involverede embedsmænd.

Og det ikke kun i minksagen, men også i den netop overståede rigsretssag om adskillelse af asylsøgende par, hvor Instrukskommissionen vurderede, at fem embedsmænd havde tilsidesat deres pligter som embedsmænd så groft, at de kunne drages til ansvar.

Sagerne kan danne pejlemærker for, hvor klart embedsmænd skal sige fra og advare ministre, der er på vej til at overskride lovens grænser, for at leve op til deres forpligtelser som embedsmænd.
2022 er også det år, hvor regeringens krav om besparelser på konsulenter i staten kommer op at ramme næsten en milliard kroner.

Energi og Klima

Morten Øyen JensenAf Morten Øyen, redaktør, Altinget Energi og Klima

Får vi en ambitiøst grøn skattereform?

Det bliver det store spørgsmål i dansk klimapolitik i 2022. I det nye år skal politikerne følge op på den ekspertgruppe, der har lavet bud på, hvordan en skattereform kan være hovedmotor i den grønne omstilling.
Et grønnere skattesystem, der i højere grad straffer forurening og belønner en grøn indsats, anses som et afgørende instrument for at kunne nå Folketingets klimamålsætninger.

Det kan lyde lige til, men det er både teknisk og politisk sprængfarligt stof. For det kan hurtigt ende med stigende priser på bøffer og benzin, samt koste job i landbruget.

Da ideen først tog dagsordenen, kaldte klimaministeren da også ideen om en høj ensartet CO2-afgift for “ren Georg Gearløs.” I det nye år bliver vi så klogere på, om Georg Gearløs alligevel kan hjælpe os med en hovedmotor til at nå klimamålet om 70 procent reduktion af drivhusgasserne i 2030.

Erhverv

Christoffer Lund-HansenAf Christoffer Lund-Hansen, redaktør, Altinget Erhverv

Hvordan får vi mere kvalificeret arbejdskraft?

Det er det store spørgsmål på tværs af dansk erhvervsliv, der skriger efter løsninger til at imødekomme udfordringerne på et glohedt jobmarked.

Regeringens reformforslag, der skal øge beskæftigelsen med omkring 10.000 personer, er ikke nok, for det svarer kun til det antal personer, som den selv har hevet ud af arbejdsstyrken med blandt andet Arne-pensionen.
Både erhvervslivet og Folketinget venter utålmodigt på, at erhvervsminister Simon Kollerup vil indkalde til de iværksætterforhandlinger, som oprindeligt skulle være afviklet i efteråret 2020. 

De nu forhenværende minkavlere håber på, at Minkkommissionen til april kan afgøre hvem i regeringen, der vidste hvad, og hvornår, i forbindelse med, at faget blev lukket ned.

Landets virksomheder drømmer om, at de temaer vil dominere dagsordenen, efter små to år præget af corona og krisehåndtering. Bliver 2022 året uden restriktioner og hjælpepakker? Foreløbigt er der ikke meget, som tyder på det.

EU

Rikke AlbrechtsenAf Rikke Albrechtsen, EU-redaktør

2022 bliver året, hvor EU-landene ikke længere kan ignorere, at fundamentet under retsstaten i flere af Unionens lande er ved at smuldre, og at det har konsekvenser for EU som retsfællesskab. Polens efterhånden voldsomt politiserede dommerstand er gået i direkte konfrontation med EU-Domstolen og EU’s traktater. Der er ikke længere sikkerhed for, at EU-lov bliver opretholdt på polsk jord.

Hverken klubbens øvrige lande eller EU-Kommissionen har råd til at sidde overhørig, at et medlem så åbenlyst blæser på fællesskabets regler. Samtidig går Ungarn ind i et valgår, hvor det virker, som om premierminister Viktor Orbán har besluttet, at opgøret med ”diktaterne fra Bruxelles” skal stå i centrum. Det farlige er, at oprøret mod EU’s retsorden inspirerer kræfter i andre lande, for eksempel Frankrig, som også går til valg i år. Derfor har hverken landene eller EU-Kommissionen råd til at blive siddende på deres hænder. Det er samarbejdets fremtid, der er på spil.

Forskning

Chris LehmannAf Chris Lehmann, redaktør, Altinget Forskning

Der er tre spor inden for videregående uddannelser, der er værd at holde øje med. Det første handler om udflytningen af studiepladser fra de største byer. I løbet af foråret skal forligskredsen bag aftalen diskutere de planer for udflytning og lukninger af studiepladser, som de forskellige uddannelsessektorer afleverer inden årsskiftet.

Der vil også være politiske spor, der handler om at styrke to af landets største uddannelser - pædagoguddannelsen, som netop har været genstand for en kritisk evaluering, og læreruddannelsen, hvor et bredt sammensat panel af interessenter har afleveret et oplæg til reform af uddannelsen til regeringen og Folketinget.

Og så vil regeringen sætte gang i drøftelser med partierne om optagesystemet på de videregående uddannelser.

Forsvar

Andreas KrogAf Andreas Krog, redaktør, Altinget Forsvar

Forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig bliver den altoverskyggende dagsorden i det kommende år. Det nuværende forlig udløber ved udgangen af 2023 og et nyt forlig skal sandsynligvis række op til seks år ud i fremtiden.

En ekspertgruppe barsler midt på året med en analyse af den forsvars- og sikkerhedspolitiske situation i dag og frem til 2035. Den skal danne udgangspunkt for forhandlingerne, der bliver forsvarsminister Trine Bramsens helt store svendeprøve. Både Nye Borgerlige, SF og grønlandske IA vil gerne være med i forliget.

NATO-topmødet i juni i Madrid bliver også en af årets store begivenheder. Og en, som den danske statsminister Mette Frederiksen ikke nødvendigvis glæder sig specielt meget til. For mens andre lande har lagt en plan for, hvordan de får deres forsvarsbudgetter op på at udgøre to procent af deres bruttonationalprodukter, så bliver det i Danmark foreløbig ved snakken.

Forsyning

Morten Øyen JensenAf Morten Øyen, redaktør, Altinget Forsyning

Forsyningssektoren kan se frem til flere knaster, der skal høvles i 2022.
Regeringen har endnu ikke sat dato på, men har i klimaprogrammet varslet et nyt udspil til en grøn energi- og forsyningssektor baseret på vedvarende energi. Branchen skriger efter mere vedvarende energi, hvis drømmene om én million elbiler og Power-to-x-fabrikker skal gå i opfyldelse, samtidig med, at der er strøm i kontakten.

Oveni udestår stadig, hvad der konkret skal ske med den danske affaldsforbrænding, efter forsøget med at lade KL lave en “dødsliste” gik i vasken. Visionen fra regeringen er en klimaneutral affaldssektor, og målet er at fjerne 80 procent af plastikaffaldet fra forbrændingsanlæggene i 2030. De visioner mangler stadig konkret politik.

Og så mangler regeringen også at få gang i de lovede forhandlinger om en ny national klimatilpasningsplan. Ude i landet er der store problemer med stigende grundvand, og risikoen for skybrud og stormflod ventes kun at blive større.

Fødevarer

Andreas ArpAf Andreas Arp, redaktør, Altinget Fødevarer

2021 blev et afgørende år for dansk landbrugs- og fødevarepolitik med vigtige aftaler for landbruget i både EU og Folketinget. Det kommende år kan derfor meget vel udvikle sig til et ”implementeringsår”, hvor de forskellige tiltag skal føres ud i virkeligheden.

Flere politiske sværdslag udestår dog stadig.

I både forståelsespapiret og nu også landbrugsaftalen er det en ambition at fordoble det økologiske areal, men regeringen har endnu ikke anvist en vej mod målet. Det samme gælder for dyrevelfærden for svin, der på flere områder halter på trods SR-regeringens handlingsplan for området fra 2014. Den nuværende regering har varslet en samlet opfølgning på handlingsplanen og konkrete tiltag vedrørende produktionsdyr generelt, så det kan meget vel komme på dagsorden. Det samme kan i øvrigt fiskeriet i Østersøen, som regeringen har lovet at præsentere en handlingsplan for.

Hovedstaden

Søren DahlAf Søren Dahl, redaktør, Altinget Hovedstaden

Borgerrepræsentationen skal først og fremmest finde benene efter et valg, hvor Socialdemokratiets mere end hundrede år lange status som hovedstadens største parti fik en ende.

Partiet beholder dog overborgmesterposten, og et af de interessante spørgsmål bliver, hvordan Sophie Hæstorp Andersen navigerer på et rådhus, hvor Enhedslisten mandatmæssigt nu er det store dyr på savannen.

Trods Enhedslistens nye sværvægterstatus tegner sig dog et flertal for store dele af socialdemokraternes politik på bolig- og byudviklingsområdet.

Partierne er enige om, at der skal bygges flere billige boliger, men uenige om, hvor de skal ligge, og om det skal ske på bekostning af vilde naturområder.

På klimaområdet fortsætter arbejdet med at gøre København til en CO2-neutral hovedstad. Et mål, som bliver svært at nå inden deadline i 2025.

Efter den københavnske Tour-start til sommer er det tid til årets budgetforhandlinger. I 2021 var alle partier med i forliget undtagen Konservative, og det bliver spændende at se, om den tendens fortsætter, eller om borgfreden på rådhuset er brudt.

Idræt

Rasmus LøppenthinAf Rasmus Løppenthin, redaktør, Altinget Idræt

Fodboldlandsholdets deltagelse ved VM i Qatar i november og december bliver utvivlsomt en stor sag i offentligheden i 2022. Hjulmands tropper er blevet så gode, at folkestemningen er vendt i forhold til et dansk boykot. Men de organiserede, danske fodboldfans anbefaler roligans at blive hjemme. Og det vil medføre heftig debat, om det officielle Danmark bør deltage - med risiko for at blåstemple et diktatorisk regime. Over for det står, at det ville være surt for det politiske establishment ikke at kunne sole sig i en eventuel dansk VM-succes.

Realpolitisk er det imidlertid evalueringen af udlodningsloven, der får størst betydning. De store idrætsparaplyer som DIF og DGI vil kæmpe for, at de fortsat skal modtage i omegnen af 300 millioner kroner af overskuddet fra danskernes spil. Men nye spillere - blandt andet gadeidrætten, kæmper hårdt for også at få en del af kagen.

Kommunal

Kim RosenkildeAf Kim Rosenkilde, redaktør, Altinget Kommunal

Efter nytår trækker de nyvalgte kommunalbestyrelser i arbejdstøjet. Forude venter et år med store opgave, der skal løses.

Blandt de velkendte udfordringer bliver ikke mindst en meget stor opgave med at sikre den fornødne arbejdskraft til ikke mindst ældresektoren.

Hertil kommer en central opgave med at få rammerne til det såkaldte nære sundhedsvæsen banket på plads. Regeringen har lovet et udspil inden nytår med fokus på blandt andet kvalitetskrav til de kommunale indsatser.
Det bliver også i starten af det nye år, at regeringen skal præsentere en opfølgning til en revision af den budgetlov, som sætter rammerne for den centrale styring af kommunernes økonomi.

Handicapområdet har været et smertensbarn for mange kommuner landet over de seneste år. Udgifterne stiger, men kommunerne oplever ikke, at de bliver kompenseret tilstrækkeligt fra statens side.

En evaluering af området skulle være færdig i 2021. Men socialminister Astrid Krag (S) har netop udskudt den og de efterfølgende forhandlinger om eventuelle justeringer til starten af 2022.

Kultur

Maja Hagedorn HansenAf Maja Hagedorn Hansen, redaktør, Altinget Kultur

Første del af 2022 vil stå i medieforhandlingernes tegn. Det er det største udestående på den relativt nyudnævnte kulturminister Ane Halsboe-Jørgensens (S) skrivebord fra det fælles forståelsespapir mellem regeringen og støttepartierne fra sommeren 2019.

Især støtten til lokale og regionale medier samt et opgør med techgiganterne ventes at fylde.
Derudover bliver det spændende at følge sagaen om Radio Loud, snart 24Syv, der er under stor bevågenhed blandt politikerne. Lykkes det at leve op til kravene i sendetilladelsen?

Og så er der grund til at rette blikket mod de kunstneriske uddannelser. Der står nemlig både udflytning og nye tiltag i opgøret med giftige studiemiljøer på dagsordenen allerede fra årsskiftet.

Slutteligt er det spændende, om 2022 bliver året, hvor kulturinstitutionerne finder tilbage til niveauet fra før corona – eller om det kræver mere hjælp fra Christiansborg.

Miljø

Hjalte KragesteenAf Hjalte Kragesteen, redaktør, Altinget Miljø

Med den grønne landbrugsaftale i år og en stor naturaftale i 2020 er regeringen kommet i mål med de vigtigste politiske forhandlinger på miljøområdet. Men 2022 kommer ingenlunde til at stå stille.

Miljøministeren har således lovet forhandlinger om en ny national klimatilpasningsplan, som skal afhjælpe våde kældre og oversvømmede marker. Det bliver ikke nogen nem opgave, når politikerne skal drøfte løsninger på både stigende grundvand, samt øget risiko for skybrud og stormflod. Spørgsmålet om, hvem der skal betale, bliver centralt.

I 2022 udløber den nuværende godkendelse af sprøjtemidlet glyphosat – bedre kendt som Roundup. Derfor skal den danske regering også beslutte, om den i EU-regi vil kæmpe for en ny tilladelse, eller om landbrugets mest anvendte sprøjtemiddel skal pensioneres. Der er garanti for en hidsig debat – både herhjemme og i EU – når det skal afgøres til efteråret.

Social

Simon LesselAf Simon Lessel, redaktør, Altinget Social

Med både en anbringelsesreform og en hjemløseaftale i hus i 2021, kommer 2022 især til at handle om fremtiden for handicapområdet.

Høje fejlrater og udtalte frustrationer med kommunernes håndtering af hjælpen til personer med handicap bragte i 2021 et borgerforslag om at fratage kommunerne ansvaret for området helt ind i Folketingssalen.

Men de politiske forhandlinger og konklusioner mangler endnu, selvom flere partier allerede har givet klare indikationer på, hvordan de ønsker at give regionerne mere ansvar. Det skyldes blandt andet, at regeringen afventer resultaterne fra en stort anlagt evaluering af hele det specialiserede socialområde. Evalueringen skal blandt andet give bud på, hvordan retssikkerheden og kvaliteten på området kan hæves, og hvordan ansvaret for borgere med forskellige handicap fremover skal fordeles mellem regioner og kommuner.

Evalueringen forventes klar i starten af 2022.

Sundhed

Signe LøntoftAf Signe Løntoft, redaktør, Altinget Sundhed

I mindst 10 år har eksperter og politikere talt om behovet for omstruktureringer af sundhedsvæsenet, inden den demografiske udvikling vælter sygehusene. I denne anden coronavinter er sirenerne begyndt at tude med en sådan kraft, at de ikke længere kan ignoreres.

Mens epidemien raser, nedlægges sengepladser, ventelisterne vokser – og forventningerne til, hvad regeringens længe ventede sundhedsaftale skal løse, bliver sværere og sværere at indfri. Ikke mindst fordi den akutte mangel på personale kommer ubelejligt og gør de nødvendige reformer endnu vanskeligere at realisere.

Regering og opposition er dog langt hen ad vejen enige, så en bred aftale burde være inden for rækkevidde. Spørgsmålet er, om aftalen tager hul på de svære strukturforandringer, eller om de endnu engang skubbes til hjørne.

Derudover skal regeringen indfri sit løfte om en 10-års plan for psykiatrien, som er udsat i flere omgange. Her vokser aktørernes frygt for en plan med uforpligtende målsætninger, hvor pengene ikke følger med.

En plan for forebyggelse af danske unges førsteplads i druk står også på Magnus Heunickes to-do-liste. Her mangler regeringen at gøre op med sig selv, om den vil støtte en 18-års-grænse for salg af alkohol, som en række partier har krævet.

Transport

Daniel Bue LauritzenAf Daniel Bue Lauritzen, redaktør, Altinget Transport

2022 bliver et år, der skal kaste et grønt skær over nogle af de notorisk sorteste dele af transportsektoren. Regeringen har nemlig varslet, at der vil komme nye udspil om omstillingen af både lastbil- og flytrafikken.

I modsætning til privatbilismen, hvor elbiler efterhånden kan konkurrere på lige fod med dieselhakkerne, har teknologien i de to sektorer endnu ikke taget de syvmileskridt, der betyder, at trafikken kan fortsætte på vanligt niveau uden de samme CO2-udledninger.

Selv når det kan lade sig gøre, er det dyrt for erhvervslivet at udskifte gamle vogne med moderne løsninger, så vognmændene vil uden tvivl sætte næsen op efter milliarder, der kan få omstillingen til at glide lettere. Spørgsmålet er, om de får dem.

Uddannelse

Tyson W. LyallAf Tyson W. Lyall, redaktør, Altinget Uddannelse

2,5 milliarder kroner. Det vil regeringen investere i uddannelse hvert år. Men til hvad?

Det skal Folketinget og aktørerne være med til at bestemme. Regeringen har på forhånd sagt, at den vil have oprettet tre nye klimaerhvervsskoler.

Hvordan kagen i øvrigt skal fordeles, bliver en af de mest interessante dagsordener i 2022.
Skal folkeskolen have et ekstra løft? Skal FGU og initiativer for dem uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet tilgodeses? Eller måske skal målet om flere faglærte have et økonomisk rygstød?

Derudover bliver det spændende at følge, om der kommer flere nye udbud af ungdomsuddannelser rundt om i landet. Regeringen har foreslået lave op til 18 nye udbud, men det er svært at finde fagfolk, som tror på den idé. Er forslaget bare varm udkants-luft eller bliver det til virkelighed? Det er endnu et af de spørgsmål, som skal besvares i 2022.

Udvikling

Maja Hagedorn HansenAf Maja Hagedorn Hansen, redaktør, Altinget Udvikling

Trods sommerens bredt vedtagne strategi for dansk udviklingspolitik er der langtfra enighed blandt især støttepartierne og regeringen her.

Hverken når det kommer til det voksende fokus på migration, hvor udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) blandt andet har stået på mål for en ny nærområde- og migrationsfond med ulandsbistandsmidler, eller klimahjælpen. Her insisterer støttepartierne på at adskille den traditionelle bistand fra klimaet, mens regeringen står fast på at tage det hele fra samme skuffe.

Samtidig ventes regeringen at sætte navn på nogle af de potentielle lande, som Danmark håber at kunne samarbejde med om modtagecentre for asylansøgere. Også her vil udviklingsministeren spille en central rolle, lige som han gjorde i foråret, hvor Flemming Møller Mortensen besøgte Rwanda med ministerkollegaen Mattias Tesfaye (S).

Verdensmål

Rasmus Raun WesthAf Rasmus Raun Westh, redaktør, Altinget Verdensmål

Hvordan går det med verdensmålene? Efter et par coronaår, hvor fremskridtet med verdensmålene er blevet slået tilbage, bliver det spørgsmål centralt. Det samme gør grundlaget for, hvordan man egentlig svarer på det spørgsmål.  

Virksomheder, kommuner og ministerier tøver sjældent med at smække de 17 farverige verdensmål på rapporter og hjemmesider. Men det kniber tit med at huske at holde øje med og følge op på arbejdet med verdensmålene.  

I 2022 vil vi for alvor se verdensmålestokken blive taget i brug. Ministerier og kommuner såvel som små og store virksomheder vil i højere grad føre regnskab med verdensmålene og eksempelvis begynde at medregne CO2-udslippet fra al deres forbrug frem for blot udslip fra biler og bygninger.  

Måles skal der også i den fremdriftsrapport for verdensmålene, Finansministeriet har lovet Folketinget i 2022. Hold til den tid øje med verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion, hvor Danmark får absolut bundkarakter. 

Ældre

Af Freja Søgaard, redaktør, Altinget Ældre

Ældrepolitikken får en mere og mere dominerende rolle i dansk politik, og 2022 bliver ingen undtagelse. Ældreområdet tegner til at blive et af de helt store temaer, for vi kigger ind i et årti, hvor andelen af ældre vokser så kraftigt, at det sætter velfærdssektoren under hårdt pres.

Velfærdsloven, som skal sikre, at økonomien følger med det stigende antal ældre, har været længe undervejs, og regeringen har kæmpet med at skaffe tilslutning. En af de store cliffhangers i 2022 bliver, hvordan velfærdsloven bliver udmøntet i praksis.

Rekruttering af velfærdspersonale er fortsat en hovedudfordring, som kommer til at kræve svar fra regeringen.
Og så bliver 2022 året, hvor der skal sættes handling bag intentionerne om en værdig ældrepleje, afbureaukratisering, selvstyrende teams og mere nærvær. Spørgsmålet er blot hvordan.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00