Alzheimerforeningen til Løkke: Flyt plejehjem over i sundhedsloven

Af Nis Peter Nissen
Direktør i Alzheimerforeningen

I 2015 flyttede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) demens- og ældreområdet fra Socialministeriet til det nyoprettede Sundheds- og ældreministerium.

Med den beslutning blev det overordnede politiske ansvar for behandling, pleje og omsorg til de godt 40.000 patienter på plejehjem samlet i ét ministerium.

Sådan da. For Lars Løkke Rasmussen gjorde ikke arbejdet færdigt.

Der er stadig to sæt lovgivning – sundhedslov og servicelov - med tilhørende betænkninger, cirkulærer, retningslinjer, skrivelser og vejledninger, der regulerer forholdene for patienter på plejehjem.

Nye udspil glemmer plejehjemmene
I hverdagen bøvler personalet – både dem på gulvet i plejecentrene og i ministerier og styrelser – derfor stadig med to sæt regler, der mere eller mindre handler om det samme: Behandling, pleje og omsorg til nogle af de svageste, sygeste og mest sårbare patienter, vi har i det danske sundhedsvæsen.

I regeringens seneste udspil om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen omtales behandling på landets sygehuse rundt regnet på hver eneste side, mens plejehjem ikke nævnes med et eneste ord.

Nis Peter Nissen
Direktør, Alzheimerforeningen

Flytningen betød heller ikke, at sundhedsvæsenet som sådan fik øje på den sygdomsbehandling, der hver eneste dag foregår på landets plejecentre.

I regeringens seneste udspil om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen omtales behandling på landets sygehuse rundt regnet på hver eneste side, mens plejehjem ikke nævnes med et eneste ord.

Meget bedre ser det ikke ud, hvis vi kigger på oppositionen. I Socialdemokratiets nyeste sundhedspolitiske udspil omtales behandling på sygehuse mere end 50 gange oftere end behandlingen på plejehjem.

Heller ikke i sundhedsvæsenet udenfor Christiansborg får plejehjem megen opmærksomhed.

I Etisk Råds seneste oplæg om retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen omtales plejehjem for eksempel ikke med et eneste ord. Direkte adspurgt om hvorfor, henviste formanden - der selv er læge - til, at plejehjem hører under sociallovgivningen.

Prioriteres heller ikke i hverdagen
I hverdagen prioriteres behandling, pleje og omsorg til patienter på plejehjem heller ikke ligeså højt som behandling af patienter på sygehuse.

Ifølge Sundheds- og Ældreministeriets seneste sundheds- og ældreøkonomiske analyse er der fem gange så mange sygeplejersker og 150 gange flere læger ansat på sygehuse og i den kommunale sygepleje end på plejehjem og i den kommunale hjemmepleje.

Samtidig viser den seneste undersøgelse af forholdene på plejehjem, at patienter på plejehjem får dobbelt så meget medicin, har 30 procent større indlæggelsesfrekvens og væsentligt flere akutte genindlæggelser end ældre, der ikke bor på plejehjem.

Til gengæld har patienter på plejehjem færre ambulante kontakter med sygehusene og koster knapt det halve sammenlignet med sygehusudgifter til ældre patienter, der ikke bor på plejehjem.

Tre gange så mange indlæggelsesdøgn
Man kan indvende, at misforholdet mellem sundhedsvæsenets opmærksomhed på behandling og pleje på sygehuse contra plejehjem blot afspejler forskellene i den virkelige verden. Men dette synspunkt holder ikke til en nærmere efterprøvning.

Ser vi for eksempel på antallet af indlæggelsesdøgn, er der tre gange så mange indlæggelsesdøgn om året af patienter på plejehjem sammenlignet med indlæggelsesdøgn af alle patienter – ung som gammel - på samtlige sygehuse i Danmark.

Baggrunden er selvfølgeligt, at mens den gennemsnitlige indlæggelsestid på et sygehus i Danmark ligger på tre-fire dage, er en patient med demens og/eller samtidig KOL, diabetes, hjertekarsygdom, kræft eller andre kroniske og behandlingskrævende sygdomme indlagt på plejehjem helt op til 365 dage om året.

Plejehjem skyldes behandlingsbehov
Indrømmet, vi plejer normalt ikke at opfatte plejehjemsbeboere som indlagte patienter. Men det er præcist pointen.

For hvorfor gør vi ikke det, når vi ved, at INGEN flytter på plejehjem, fordi de er gamle, og når stort set ALLE bor på plejehjem, fordi kommunen har vurderet, at behovet for behandling, pleje og omsorg ikke kan tilbydes i patientens eget hjem?

Og hvorfor koncentrerer vi stort set hele vores politiske opmærksomhed og stort set alle sundhedsvæsenets specialiserede og sundhedsfaglige ressourcer på sygehuse, når vi ved, at langt de fleste patienter på plejehjem lider af en eller flere alvorlige, kroniske og dødelige sygdomme, der kræver behandling og specialiseret pleje hver eneste dag året rundt.

Budskabet til statsministeren og hans politiske kolleger i Folketinget, regioner og kommuner er derfor enkelt: Saml hele ansvaret for behandling, pleje og omsorg til patienter på plejehjem i én og samme lovgivning som patienter, der får behandling på et sygehus.