Alzheimerforeningen til Løkke: Flyt plejehjem over i sundhedsloven

DEBAT: Hele ansvaret for behandling, pleje og omsorg til patienter på plejehjem bør samles i én og samme lovgivning - ligesom patienter, der får behandling på et sygehus, skriver Nis Peter Nissen fra Alzheimerforeningen.

Af Nis Peter Nissen
Direktør i Alzheimerforeningen

I 2015 flyttede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) demens- og ældreområdet fra Socialministeriet til det nyoprettede Sundheds- og ældreministerium.

Med den beslutning blev det overordnede politiske ansvar for behandling, pleje og omsorg til de godt 40.000 patienter på plejehjem samlet i ét ministerium.

Sådan da. For Lars Løkke Rasmussen gjorde ikke arbejdet færdigt.

Der er stadig to sæt lovgivning – sundhedslov og servicelov - med tilhørende betænkninger, cirkulærer, retningslinjer, skrivelser og vejledninger, der regulerer forholdene for patienter på plejehjem.

Nye udspil glemmer plejehjemmene
I hverdagen bøvler personalet – både dem på gulvet i plejecentrene og i ministerier og styrelser – derfor stadig med to sæt regler, der mere eller mindre handler om det samme: Behandling, pleje og omsorg til nogle af de svageste, sygeste og mest sårbare patienter, vi har i det danske sundhedsvæsen.

Flytningen betød heller ikke, at sundhedsvæsenet som sådan fik øje på den sygdomsbehandling, der hver eneste dag foregår på landets plejecentre.

I regeringens seneste udspil om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen omtales behandling på landets sygehuse rundt regnet på hver eneste side, mens plejehjem ikke nævnes med et eneste ord.

Meget bedre ser det ikke ud, hvis vi kigger på oppositionen. I Socialdemokratiets nyeste sundhedspolitiske udspil omtales behandling på sygehuse mere end 50 gange oftere end behandlingen på plejehjem.

Heller ikke i sundhedsvæsenet udenfor Christiansborg får plejehjem megen opmærksomhed.

I Etisk Råds seneste oplæg om retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen omtales plejehjem for eksempel ikke med et eneste ord. Direkte adspurgt om hvorfor, henviste formanden - der selv er læge - til, at plejehjem hører under sociallovgivningen.

Prioriteres heller ikke i hverdagen
I hverdagen prioriteres behandling, pleje og omsorg til patienter på plejehjem heller ikke ligeså højt som behandling af patienter på sygehuse.

Ifølge Sundheds- og Ældreministeriets seneste sundheds- og ældreøkonomiske analyse er der fem gange så mange sygeplejersker og 150 gange flere læger ansat på sygehuse og i den kommunale sygepleje end på plejehjem og i den kommunale hjemmepleje.

Samtidig viser den seneste undersøgelse af forholdene på plejehjem, at patienter på plejehjem får dobbelt så meget medicin, har 30 procent større indlæggelsesfrekvens og væsentligt flere akutte genindlæggelser end ældre, der ikke bor på plejehjem.

Til gengæld har patienter på plejehjem færre ambulante kontakter med sygehusene og koster knapt det halve sammenlignet med sygehusudgifter til ældre patienter, der ikke bor på plejehjem.

Tre gange så mange indlæggelsesdøgn
Man kan indvende, at misforholdet mellem sundhedsvæsenets opmærksomhed på behandling og pleje på sygehuse contra plejehjem blot afspejler forskellene i den virkelige verden. Men dette synspunkt holder ikke til en nærmere efterprøvning.

Ser vi for eksempel på antallet af indlæggelsesdøgn, er der tre gange så mange indlæggelsesdøgn om året af patienter på plejehjem sammenlignet med indlæggelsesdøgn af alle patienter – ung som gammel - på samtlige sygehuse i Danmark.

Baggrunden er selvfølgeligt, at mens den gennemsnitlige indlæggelsestid på et sygehus i Danmark ligger på tre-fire dage, er en patient med demens og/eller samtidig KOL, diabetes, hjertekarsygdom, kræft eller andre kroniske og behandlingskrævende sygdomme indlagt på plejehjem helt op til 365 dage om året.

Plejehjem skyldes behandlingsbehov
Indrømmet, vi plejer normalt ikke at opfatte plejehjemsbeboere som indlagte patienter. Men det er præcist pointen.

For hvorfor gør vi ikke det, når vi ved, at INGEN flytter på plejehjem, fordi de er gamle, og når stort set ALLE bor på plejehjem, fordi kommunen har vurderet, at behovet for behandling, pleje og omsorg ikke kan tilbydes i patientens eget hjem?

Og hvorfor koncentrerer vi stort set hele vores politiske opmærksomhed og stort set alle sundhedsvæsenets specialiserede og sundhedsfaglige ressourcer på sygehuse, når vi ved, at langt de fleste patienter på plejehjem lider af en eller flere alvorlige, kroniske og dødelige sygdomme, der kræver behandling og specialiseret pleje hver eneste dag året rundt.

Budskabet til statsministeren og hans politiske kolleger i Folketinget, regioner og kommuner er derfor enkelt: Saml hele ansvaret for behandling, pleje og omsorg til patienter på plejehjem i én og samme lovgivning som patienter, der får behandling på et sygehus.

Forrige artikel Birgit S. Hansen: Endelig interesserer lands­politikerne sig for børnene Birgit S. Hansen: Endelig interesserer lands­politikerne sig for børnene Næste artikel Overlæge: Retspsykiatrien er blevet systemets fejeblad Overlæge: Retspsykiatrien er blevet systemets fejeblad
  • Anmeld

    Karin Dahl · Landskoordinator

    Et forslag med gode hensigter - men måske lidt for enkelt?

    Der er rigtig mange gode intentioner bag dette forslag. Lighed for loven - væk med forskelsbehandling i sundhedsvæsenet med baggrund i alder og bolig, større enkelhed i lovgivningssæt, i ledelsesgrundlaget og ift. dokumentation. Men er det bare så enkelt?
    Jeg mener Nis Peter Nissen kun tager ganske lidt fat i det dilemma som knytter sig til det, at omtale personer, som pga kroniske sygdomme bor i en plejebolig, som patienter. For læger, sygeplejersker og terapeuter er de patienter, men i den hverdag de trods alt lever med i, i plejeboligen, er de stadig Hr. Hansen eller fra Sørensen. Og de bor i en leje-lejlighed de betaler husleje for, og de betaler for flere af de varer de forbruger i det daglige. I Ældrekommissionsrapporten fra 2012 "Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem" anbefales 5 værdier: Indflydelse på eget liv, Respekt for forskellighed, medmenneskeligheden i fokus, gode oplevelser hver dag og en værdig afslutning på livet. Ift. den sundhedsfaglige indsats, anbefales det i rapportens kapitel 9, at der tilknyttes faste plejehjemslæger som får løftet deres kompetencer ift. aldersbetingede sygdomme (geriatri) og der skal forskes mere indenfor dette speciale. Plejehjemmene skal have en medicin-akutpakke til lindring i den terminale fase, en tværfaglig medicingennemgang mindst 1 gang årligt og der skal ske en faglig udvikling af medarbejdernes kliniske kompetencer. Der er idag ansat plejehjemlæger de fleste steder - man kan altid diskutere om de har tid nok til at udfylde deres rolle der. Der er fuld gang i videreuddannelse af medarbejderne. Rigtig mange steder ansættes sygeplejersker og terapeuter til at løfte tværfagligheden og for at kunne løse de komplekse sygeplejopgaver når patienter udskrives fra sygehuset og kommer hjem i eget hjem. Et hjem som også kan være beliggende i et plejehjem. Vi ved, bl.a. fra demensområdet, at det er muligt at etablere tværfaglige samarbejder. Vi ved, at det er muligt at akutteams i kommunerne gives adgang til tæt samarbejde med sygehusene og danner brobygning der kan være med til at sikre den rigtige behandling og pleje i perosnens eget hjem. Der kommer ikke bare flere nyuddannde sygeplejersker, terapeuter og læger med et knips med fingerspidserne og løser de aktuelle problemstillinger fordi det bagvedliggende lovområde indskrænkes til et. Der er for få til at dække de samlede behov i regioner og kommuner i dag. Og til både det sundhedsfaglige og det sociale område knytter sig kulturer som har stor indflydelse på både arbejdsliv og hverdagsliv. Det er vel de færreste af os, som ønsker at være indlagte patienter hele tiden. De fleste ønsker at få hjælp til den rigtige behandling og pleje gennemført så kortvarigt som muligt, så vi trods alt kan leve med i livet indimellem denne behandlig. Det vil være så vigtigt, at en sådan foreslået ændring, bliver gennemført på en måde, så der holdes fast i Ældrekommissionsrapportens rigtig gode pointer fra 2012, og vi får skabt løsninger som både giver plads til det nødvendige tværfaglige samarbejde og fastholder en dyb respekt for det enkelte menneske. Bliver de som bor i en plejebolig til en gruppe patienter, er det min erfaring som en sygeplejerske både i hospital, kommune, amt og som underviser, at faren for at institutionskulturen får en renæssance er nærliggende. og det fører ikke større sundhed og trivsel med sig, hverken for beboerne eller for medarbejderne. Så brug nu selv al den faglige viden der findes, og lav ingen nemme skrivebordsløsninger uden at have tænkt dette forslag rigtig grundigt igennem - med tværfaglige briller og med involvering af dem det hele handler om.

Forsøg viser vejen til bedre sagsbehandling, men det koster

Forsøg viser vejen til bedre sagsbehandling, men det koster

FRIKOMMUNE: Ambitionen om at sikre udsatte borger og familier én samlet handleplan og indgang til kommunen er allerede omsat til lov. Forsøg viser, at omstillingen er ressourcekrævende, men gør en forskel for borgere og medarbejdere.