Ankestyrelsen blåstempler "discountmodel" til hjemløse

I stedet tilbyder kommunen plads på en såkaldt natcafé, hvor hjemløse kun har mulighed for at få stillet en madras på gulvet til rådighed fra kl. 23 til kl. 07 næste morgen. På herberger bliver der stillet seng til rådighed i flere dage til hjemløse, der også har adgang til mere uddannet personale.

Og det er Københavns Kommune i sin gode ret til. Det har kommunen for nylig fået Ankestyrelsens ord for.

Styrelsen har i et svar fra Statsforvaltningen Hovedstaden afvist en henvendelse fra hjemløseorganisationen SAND, der mener, Københavns Kommune har brudt loven ved at bruge natcaféer til at huse hjemløse.

Ifølge SAND er Københavns Kommune med den praksis ved at "udhule" det primære hjælpesystem til hjemløse, når man også bruger natcaféer til at give hjemløse et tag over hovedet.

Når natcaféer kan gøre det som en boform, sker der et gevaldigt skred i retning af en discountmodel for de hjemløse.

Jann Sjursen
Formand for Rådet for Socialt Udsatte

"Det er uværdigt og ulovligt," mener sekretariatsleder i SAND Ask Svejstrup, der altså holder fast i kritikken trods Ankestyrelsens afgørelse.

Loven foreskriver ifølge Ask Svejstrup, at hjemløse skal tilbydes døgnophold, en seng at sove i, omsorg og pleje samt ro og hvile. Det mener han ikke, natcaféerne kan levere.

Discountmodel
Omvendt mener Københavns Kommune og Ankestyrelsen, at det "alene er en kommanulforpligtelse at stille en plads til rådighed", men ikke et krav om et tilbud af en bestemt boform.

"En hjemløs har altså brug for mere end et sted at sove. Hvis det skal handle om andet end overlevelse, skal de hjemløse have mere kvalificeret hjælp, fordi det også handler om sociale, misbrugs- og gældsproblemer. Og det er politikernes ansvar, at der er ordentlige forhold," siger han.

Også Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, er meget betænkelig over for Københavns Kommunes brug af natcaféer som supplement til herberger.

"Når natcaféer kan gøre det som en boform, sker der et gevaldigt skred i retning af en discountmodel for de hjemløse. Natcaféer er ikke et tilbud, der tager hånd om de hjemløses problemer," siger han.

Siden starten af 00'erne har antallet af herbergspladser ifølge Ankestyrelsen været nogenlunde konstante på omkring 2100-2200. Samtidig er antallet af hjemløse ifølge SFI vokset fra 4998 til 5844 personer i perioden 2009-2013.

SF: Ikke godt nok
Ifølge SF's socialordfører, Anne Baastrup, er det ikke tilfredsstillende med et tilbud om en madras på natcaféer i stedet for en plads på et herberg.

"Med den beskrivelse, SAND kommer med, er det ikke i orden. Vi skal huske, de her mennesker har flere problemer, end det ikke at have et sted at sove. Men når det er sagt, er det bedre, end de ligger på gaden og sover.

Hvordan har du det med, at Københavns Kommune har Ankestyrelsens ord for brugen af natcaféen som supplement til herberger? 

"Tilbuddet er ikke perfekt. Ingen tvivl om det. Men det vil jeg ikke kommentere nu. Det skal jeg tænke mig mere om for at svare på," siger Anne Baastrup.

Hun mener generelt, at mange af de københavnske omegnskommuner har haft frihjul og ikke taget deres del af ansvaret for de hjemløse: "Vi skal folde hjemløsestrategien ud til alle kommuner, så de bliver forpligtet til at sørge for, at deres borgere ikke bliver eksporteret til storbyerne," siger Anne Baastrup.

Københavnsk kritik af sparekrav
Socialborgmester Mikkel Warming slår fast, at Københavns Kommunes brug af natcafeer er juridisk i orden.

"Når det er sagt, kan man naturligvis godt diskutere om herbergerne og natcafeerne er gode nok. Jeg så hellere end gerne, at vi kunne gøre både herberger og natcafeer bedre og hjælpe de hjemløse mere, men det koster penge, vi ikke lige har. Ikke mindst på grund af skiftende regeringers benhårde styring af kommunernes økonomi," skriver han i en kommentar til Altinget.dk.

Desuden påpeger Mikkel Warming, der stopper som socialborgmester ved årsskiftet, at han allerhelst så, at der slet ikke er brug for så mange herbergspladser.

"Det kræver først og fremmest, at der kommer flere billige boliger og færre nedskæringer, så der ikke er så mange, der bliver hjemløse," lyder det.

Københavns Kommune måtte i forrige uge sende 73 mio. kr. tilbage til Social-, Børne- og Integrationsministeriet, kommunen havde fået fra satspuljen. Pengene skulle blandt andet have været brugt på særboliger til hjemløse. Årsagen er ifølge kommunen, at man ikke havde råd til til at betale lønnen til det personale, der skulle støtte de hjemløse i boligerne.

Pengekasssen bugner ellers i Københavns Kommune, men regeringen har lagt et loft over kommunernes samlede driftudgifter.

I regeringens sociale 2020-mål er det et erklæret mål, at antallet af hjemløse skal reduceres med 25 procent, så der i 2020 er ca. 4000 hjemløse på landsplan.