Beskæftigelsen i byggeriet falder drastisk
Det er det laveste niveau, siden Danmarks Statistik begyndte at føre statistik på området i år 2000, og udviklingen ser ikke ud til at vende lige med det samme.
"Vi må imødese meget ledig produktionskapacitet," forudser seniorøkonom ved Dansk Byggeri, Finn Bo Frandsen.
"Det er kun de offentlige byggearbejder, der ventes at stige markant i 2010, men langtfra nok til at opveje nedgangen i boligbyggeriet og erhvervsbyggeriet," siger han til til Licitationen og fortsætter:
"Så længe nybyggeriet af boliger og erhvervsejendomme fortsat er lavt, er der ikke brug for byggemodninger. Samtidig bør man også være opmærksomme på de kommunale forsyningsselskaber, som udfører arbejder i eget regi i stedet for at udbyde arbejdet til private entreprenører. Dermed bliver de mindre, lokale anlægsentreprenører dobbelt ramt."
Ledigheden skaber parallelsamfund
Flere af de østeuropæiske daglejere fra byggebranchen, der ikke længere har job for firma eller private, søger i stigende grad hjælp hos blandt andet Kirkens Korshær.
"Igennem de seneste kolde måneder har der været en meget stor stigning i antallet af østeuropæere, der kommer og søger overnatning hos os. Mange af dem er en ny type, som ikke er set før i vores regi. Typisk er det mænd mellem 35 og 50 år, som har været daglejere i byggebranchen, som nu står uden arbejde, men alligevel ikke søger hjem, da tilværelsen i hjemlandet er værre end at være hjemløs i Danmark," siger Ove Lauritsen, leder af Kirkens Korshær Dag- og Nattjenesten i Århus, til Licitationen.
Det er en helt klart stigende tendens, at hjemløse østfra ikke vender hjem, og det bliver vi nødt til at vænne os til, mener Poul Struve Nielsen, der er redaktør på Kirkens Korshærs blad, Korshæren, som har dækket området intensivt:
"EU er blevet udvidet og omfatter lande, hvor det er svært at overleve. Der er der en del mennesker fra disse, der prøver lykken her. Og de giver ikke så let op, da der intet alternativ er."
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Se kortet: 79 kommuner bruger knap tre milliarder kroner mere på socialområdet
- Socialrådgiver til DH: Hvordan kunne det tage jer så lang tid at reagere på omstridt radioprogram?
- Alle sociale tilbud bør arbejde med bæredygtighed. Sådan har vi gjort på Kofoeds Skole
Nyhedsoverblik

Ny DF-ordfører fortsætter partiets kamp for at flytte handicapområdet væk fra kommunerne

Dansk Folkeparti fordeler ordførerskaber: Julie Jacobsen bliver socialordfører

Enhedslisten udpeger ny handicapordfører

Ny DD-ordfører vil kulegrave anbringelser og bortadoptioner efter ”kradsbørstig” rapport

Karina Adsbøl bliver ny socialordfører for Danmarksdemokraterne

Katrine Daugaard fortsætter som socialordfører for Liberal Alliance






















